Vores gode kollega har fået job tæt på sin bopæl, derfor søger vi en ny kollega.
Savner du en hverdag med gode kolleger og et tæt tværfagligt samarbejde?
Så har vi stillingen til dig.
I Ambulatorium for Gravide tilbyder vi en stilling, hvor du bliver en vigtig del af et engageret og professionelt team. Vi sætter stor pris på et positivt arbejdsmiljø og lægger særlig vægt på tværfagligt samarbejde.
Vi søger som udgangspunkt en lægesekretær/SAK'er, som har lyst til at arbejde 37 timer pr. uge, men skulle du ønske færre timer, så anfør det din ansøgning.
Kort om afdelingen: Gynækologisk-Obstetrisk afd. er opdelt i to specialer: Gynækologi og Obstetrik. Vi er ca. 24 sekretærer fordelt på hele afdelingen.
I Ambulatorium for Gravide møder de gravide til graviditetsskanninger ved sonografer samt til lægesamtaler og undersøgelser.
Kort om stillingen Du bliver en del af vores team på 6 engagerede og hjælpsomme sekretærer. Vi har et tæt og godt samarbejde med læger, sonografer samt sosu. Sekretærerne veksler mellem de forskellige arbejdsopgaver, hvilket sikrer variation i opgaverne.
Arbejdstiden er fra kl. 8 – 15.30, fredag til kl. 15.
Vi er ambitiøse omkring vores arbejdsopgaver som bl.a. er: - Modtagelse af patienter
- Booking af nye tider
- Telefonbetjening
- Opgave og arbejdslister i SP
- Kvalitetssikring i forhold til korrekt registrering
- Mulighed for specialistopgaver
Vi tilbyder: - En grundig introduktion, hvor du har en mentor ved din side
- Et godt tværfagligt arbejdsmiljø, hvor vi er gode til at hjælpe hinanden
- Spændende arbejdsopgaver inden for specialet
- Mulighed for efteruddannelse
- Mulighed for hjemmearbejde efter ca. ½ år i afdelingen
Vi forventer, at du: - Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
- Har et godt kendskab til sundhedsplatformen
- Er anerkendende i din tilgang til dine kollegaer og de gravide
- At du har lyst til at være med på holdet og bidrage til et godt arbejdsmiljø
Praktiske oplysninger: Ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe eller kontakte sundhedsadministrativ leder Karen Øberg på tlf. 4829 6363. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Din ansøgning skal være os i hænde senest den 24. januar 2025. Du bedes sende din ansøgning via nedenstående link.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.