1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Slagelse
UDLØBET

Antvorskov Kaserne

Lægestuderende til Infirmeri Sjælland ved Forsvarets Sanitetskommando

Fuldtid

Tidsbegrænset

Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2665409
|
Indrykket for 59 dage siden
Er du lægestuderende og har du bestået 9. semester, er denne tidsbegrænsede stilling som lægestuderende på et af Forsvarets infirmerier måske noget for dig?



Om os

Forsvarets Sanitetskommando har 2 stillinger som lægestuderende til besættelse 1. september 2024 eller snarest muligt derefter. Stillingen ved infirmeriet i Slagelse er for en tidsbegrænset periode på 9 måneder. Forsvarets infirmerier udgør den kliniske del af Forsvarets Sanitetskommando og varetager soldatens helbred. På infirmerierne udføres både akutte og elektive læge- samt tandlægeydelser til værnepligtige og fast personel, som støtte til Forsvarets operative enheder. Infirmeriernes personale er overlæger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, tandlæger, tandplejere og klinikassistenter samt sekretærer og militært personel med sanitetsfaglig uddannelse.

Om stillingen

Vi tilbyder et studierelevant job i motiverende omgivelser med gode muligheder for såvel klinisk som personlig udvikling. Efter en introduktionsperiode kommer du til at arbejde i et militært miljø med varierende opgaver, som fx kliniske undersøgelser og behandling af akutte skader samt forundersøgelser (blodprøvetagning, urinundersøgelse, BT, ekg, lungefunktionsundersøgelse, syns- og høretest) og – efter oplæring – klinisk undersøgelse i forbindelse med periodisk helbredsundersøgelse for fastansat militært personel. Arbejdstiden er mandag-torsdag kl. 07.30-14.55 med forventet vagthyppighed 3-4 hverdage om måneden, dog med reduceret funktion i ferieperioder.

Om dig

Du er medicinstuderende med interesse for Forsvaret og har bestået 9. semester, og du har klinisk erfaring fra tidligere ansættelse og eller klinikophold. Du er motiveret, pligtopfyldende, arbejdsom og god til at samarbejde på tværs af faggrænser.

Ansættelsesvilkår

Den tidsbegrænsede stilling er en civil stilling ved Forsvarets Sanitetskommando.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst for lægestuderende i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen indgået mellem Foreningen af danske lægestuderende og Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Timelønnen udgør kr. 182,07 kr., som følger reguleringsprocenten. Hertil kommer et arbejdsgiverfinansieret pensionsbidrag på 17,1%. Arbejdstiden er 7,4 timer pr. dag og eventuelt overarbejde godtgøres med 50%.

Nærmere aftale om plan for arbejdsdage koordineres med chefen for Infirmeri Sjælland.
Der stilles kliniktøj til rådighed.

Stillingen er oprettet for en tidsbegrænset periode på 9 måneder, men kan efter evaluering tidsforlænges.

Som ansat under Forsvarsministeriets område skal du kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.


Kontakt og ansøgning
Din ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og oplysning om tidligere beskæftigelse sendes til Forsvarsministeriets Personalestyrelse via nedenstående link.

Ansøgningsfristen er 27. juli 2024. Vi planlægger at holde samtaler løbende, efter nærmere aftale med infirmerichefen.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Infirmeri Sjælland i Slagelse
Infirmerichef overlæge Helmer Hansen
Telefon: 7281 8171 / 4055 8315.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du frem til 19. juli velkommen til at kontakte HR-konsulent Charlotte Møller Nielsen på telefon 7281 9182. Fra 22. juli er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Anette Sveidahl på telefon 7281 9125.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lægevikar
Slagelse
Lægevikar
Sjælland
Sundhed
Slagelse
Sundhed
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Region Sjælland

    Reservelæge til uklassificeret stilling, Psykiatrisygehuset i Slagelse

    Fuldtid

    Fælledvej 6, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Fælledvej 6, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Fælledvej 2, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

Søg efter andre job