Er du lærerstuderende eller pædagogstuderende, fleksibel og omstillingsparat?
Brænder du for at arbejde med børn og gøre en forskel i deres hverdag? Odense Privatskole søger engagerede og ansvarsbevidste vikarer, der kan dække både undervisning og arbejde i vores forårs-SFO og SFO ved behov.
Vi søger både lærerstuderende, der kan træde til som vikar i undervisningen, og pædagogstuderende, der kan varetage vikartimer i vores forårs-SFO og SFO.
Dette vikariat giver dig mulighed for at afprøve din teori i praksis og få værdifuld erfaring med både undervisning, klasseledelse og pædagogisk arbejde i SFO'en. Du vil blive en del af et professionelt læringsmiljø, hvor du kan udvikle dine pædagogiske færdigheder og styrke din faglige profil.
Vi forventer, at du:
Har interesse for undervisning, pædagogik og børns trivsel.
Kan arbejde med børn i både undervisnings- og fritidsdelen.
Er pædagogisk velfunderet og kan skabe en tryg og struktureret hverdag.
Er fleksibel og omstillingsparat.
Har gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til skoledagen.
Har du erfaring med undervisning eller pædagogisk arbejde er det positivt, men det er ikke et krav.
Vi tilbyder:
En spændende og meningsfuld stilling i et godt arbejdsmiljø.
Mulighed for faglig udvikling og erfaring med både undervisning og SFO-arbejde.
En skole med engagerede kollegaer og et godt samarbejdsklima.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Om os
Odense Privatskole er en muslimsk friskole, kendt for sin høje faglighed og et stærkt samarbejde med forældrene. Vores elevgruppe er mangfoldig og repræsenterer forskellige kulturelle baggrunde, hvilket skaber et rigt læringsmiljø baseret på respekt og inklusion. Vi arbejder målrettet på at sikre en skolehverdag uden mobning og diskrimination, hvor alle børn føler sig trygge og velkomne.
Vil du vide mere om os og vores værdier? Besøg vores hjemmeside: www.opskole.dk
Ansøgning
Har du spørgsmål? Kontakt skoleleder Yusuf Cevirici på 60701903.
Send din ansøgning og CV med billede til [email protected] senest 21.03.2025. Der afholdes løbende samtaler - så vent ikke med at sende din ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir