1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København
UDLØBET

Københavns Kommune - UiU spor C og E

Lærer, pædagog, psykomotorisk terapeut eller ergoterapeut til UiU spor C og E (barselsvikariat)

Fuldtid

Tidsbegrænset

Horsebakken 19, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2704213
|
Indrykket for 134 dage siden

Vil du arbejde med uddannelse af unge med udviklingshæmning på UiU og har du en faglig uddannelse? Vi søger en barselsvikar til uddannelse af unge med udviklingshæmning og med autisme på Uddannelsescenter UiU. Stillingen er ledig fra den 8. november 2024.

Du kan fx være uddannet lærer, pædagog, psykomotorisk terapeut, ergoterapeut eller anden relevant uddannelse.

Uddannelsescenter UiU har ry for at være en meget attraktiv arbejdsplads, hvor ansatte både fagligt og socialt gør en stor indsats for vores kerneopgave. Vi opfordrer til at du besøger vores hjemmeside, der giver et godt indblik i det ungdomsliv, der er så vigtigt for os. Se de små videoklip af de unge mennesker.

Uddannelsescenter UiU er Københavns Kommunes skole under STU - "Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov" og er desuden 10. klassescenter for unge med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder. Skolen modtager unge i alderen 15-25 år i et op til 4-årigt uddannelsesforløb. Alle elever har en lettere eller sværere grad af udviklingshæmning.

Skolen har i skoleåret 2024-2025 115 elever og den tilhørende klub har 64 medlemmer. Vi er pt. i alt 110 ansatte og er organiserede i fem spor, der kognitivt svarer til elevernes forudsætninger, behov og indlæringsveje. UiU har gode fysiske rammer med et lille sanserum, musikværksted, kreaværksted, multisal og fitnessrum. Skolen ligger i grønne omgivelser tæt på Utterslev Mose.

Uddannelsen har sit udgangspunkt i en anerkendende tilgang, med fokus på det, den enkelte elev er god til. Overordnet bestræber vi os på, at eleverne udvikler sig til at blive så selvstændige og socialt kompetente som overhovedet muligt, så de får maksimal mulighed for at øve indflydelse på deres fremtidige liv. De skal bl.a. lære at forholde sig til deres dagligdag, at begå sig i sociale sammenhænge og foretage nogle reelle valg. Desuden ligger vægten i uddannelsen på det konkrete, praktiske og det funktionelle.

Vi søger en faguddannet barselsvikar til vores Spor C for unge med autisme på et tidligt udviklingstrin eller problematikker, der knytter sig til dette område. Disse elever er i særlig grad afhængige af et overskueligt og skærmet miljø, samt en ensartet tilgang. Karakteren af elevernes udfordringer skifter efter dagsformen, de frustreres let og kan have en udadrettet adfærd. Eleverne har meget lidt impressivt og ekspressivt sprog og skal ofte mødes på et nonverbalt niveau. Vi benytter os bl.a. af alternative kommunikationsformer som foto, boardmaker, PODD, iPad og smartboards. Det kropslige har også en stor betydning, derfor har vi også et særligt fokus på kropsligt udviklende aktiviteter.

Eleverne kan udover deres udviklingshæmning og autisme have særlige plejebehov herunder hjælp til spisning og toiletbesøg/bleskifte.

Som medarbejder skal man være meget tydelig i sin fremtoning og kommunikation, man skal hvile i sig selv og kunne håndtere en til tider speciel fremtoning.

Du vil indgå i et spor, der i år består af 21 elever, otte pædagogiske medhjælpere og otte undervisere (lærere, pædagoger, ergoterapeuter og psykomotoriske terapeuter) –Sporet er delt i tre huse/teams. Du vil som underviser have ansvaret for et antal kontaktelever med dertilhørende forældresamarbejde og dokumentation. 

For at skabe den kontinuitet og stabilitet de unge i spor C har behov for, er der et tæt samarbejde mellem skole- og klubdelen på UiU. For at optimere dette samarbejde er det meget vigtigt, at man som medarbejder ser fordelen ved et tæt samarbejde med flere faggrupper. Kun ved at have en åben, nysgerrig og kreativ tilgang til disse unge sikrer vi et så optimalt tilbud som muligt for den enkelte elev.

Vi forventer, at du

  • er fagligt velfunderet
  • kan samarbejde med såvel elever, forældre, kollegaer og ledelse
  • kan arbejde analytisk, observerende, metodisk og systematisk

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid og aflønningen er i henhold til gældende overenskomst. Arbejdsplanen aftales med teamet og afdelingslederen. Der arbejdes ud fra en årsnorm.

Eleverne er dagligt i deres uddannelse mellem kl. 08.30 og kl.13.40 på 200 skoledage. Som hovedregel ligger arbejdstiden mellem kl. 08.00 og 16.00. Det forventes, at man deltager i mødeaktivitet som det øvrige personale. I løbet af året forekommer der enkelte aftenarrangementer.

Ansættelsesstart den 8. november 2024.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest.

Der er tre måneders prøvetid i Københavns Kommune.

Vil du vide mere?
Hvis stillingen fortsat har din interesse, er du velkommen til at ringe til forstander Helle Munk eller afdelingsleder Annette Walbom (spor C) på 3366 8900 for at høre mere.

Læs mere om UiU på hjemmesiden uiu (aula.dk)

Ansættelsesstedet er Uddannelsescenter UiU, Horsebakken, 2400 Kbh. NV

Rundvisning for dem, der indkaldes til samtale mandag den 23. september 2024 kl. 13.00.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med referencer, cv og dokumentation for uddannelse.

Søg via linket senest onsdag den 18. september 2024
Ansættelsessamtaler finder sted tirsdag den 24. september 2024.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lærer
København
Lærer
Hovedstaden
Ergoterapeut
København
Ergoterapeut
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Københavns Kommune - European School Copenhagen, Department Primary

    Lærer til Europaskolens danske sprogsektion i Primary

    Fuldtid

    Ny Carlsberg Vej 99, 1799 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vi søger en lærer, som har lyst til at undervise på et højt fagligt niveau i blandt andet matematik, billedkunst og dansk som begyndersprog. Om skolen Europaskolen er en international folkeskole under... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Enghavevej 82b, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Klingseyvej 8 B, 2720 Vanløse, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Hans Tavsens Gade 5, 2200 København, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Vi søger en dygtig og passioneret kollega til vores skole, der vil være med på vores spændende rejse Vi ønsker at videreudvikle os som organisation, så vi bliver den bedste skole at være både barn, un... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Ungarnsgade 13, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Lergravsparkens Skole søger uddannede lærere, der med høj faglighed, kraft og engagement brænder for matematik, natur/teknologi og musik, og som vil være med til at medudvikle på vores spændende skole... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job