1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Aalborg

Aalborg Kaserner

Lærer til infanteriuddannelse på Militærpolitiskolen i Aalborg

Fuldtid

Permanent

Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2648656
|
Indrykket for 9 dage siden
Har du solide erfaringer og kompetencer indenfor infanteriuddannelse, uanset tjenestegrenstilhørsforhold, og kan du træde i karakter i et professionelt læringsmiljø der former, præger og udvikler Militærpolitiets fremtidige personel?

Militærpolitiet søger en seniorsergent til at indgå som lærer i infanteritjenesten ved Militærpolitiskolen. Militærpolitiskolen er forankret geografisk i Aalborg og er ansvarlig for at planlægge og gennemføre grunduddannelse for elever der er optaget på Militærpolitiets grunduddannelse.

Så er du planlægningsmæssig velfunderet og klar til at indgå i en engageret enhed, så er du måske den kommende lærer ved Militærpolitiskolen.


Om os

Militærpolitiet er kendetegnet ved at være unik af sin art i det danske forsvar, hvilket er en af årsagerne til, at der er en stærk korpsånd, som positivt understøtter opgaveløsningen.

Militærpolitiet støtter Forsvarets opgaveløsning nationalt og internationalt og er som hovedregel repræsenteret, når Danmark udsender enheder i internationale operationer. Støtten leveres både i det maritime, luftmilitære og landmilitære operationsmiljø og ofte i samarbejde med Forsvarsministeriets Auditørkorps og allierede nationers militærpoliti.

Militærpolitiet er placeret geografisk på Aalborg Kaserner, og er organiseret med en stab, to militærpolitikompagnier, en militærpolitistation geografisk opdelt i Aalborg og København, samt en militærpolitiskole.


Om stillingen

Du bliver ansat som seniorsergent og vil være en aktiv del af tilrettelæggelsen, gennemførelsen og udviklingen af uddannelsen på Militærpolitiskolen.
Du vil i stillingen virke som lærer og faglærer for infanteriuddannelsen, herunder vil du blive ansvarlig for at planlægge og gennemføre øvelser samt uddannelse for elever på Militærpolitiets grunduddannelse. Du vil forestå hovedparten af infanteriuddannelsen af eleverne i samarbejde med Militærpolitiskolens resterende instruktører og være med til at præge og udvikle de holdninger og den faglighed som kræves af en kommende Militærpolitisoldat. Det konkrete indhold vil blive aftalt jf. dine kompetencer og ambitioner, samt Militærpolitiskolens behov.

Foruden undervisning af elever vil du skulle planlægge, udvikle og bedømme dit eget uddannelsesmateriale og undervisningsmetoder.
Du vil indgå i et tæt samarbejde med Militærpolitiskolens resterende instruktører i udviklingen af MP-eleverne, både fagligt og personligt og du vil være ansvarlig for både uddannelsesdokumentationen, planlægningen og gennemførelsen af både større og mindre aktiviteter, herunder feltøvelser, feltdage, skydeperioder og Militærpolitiskolens rekruttur.

Du vil endvidere blive fagansvarlig for våbenuddannelsen på Militærpolitiskolen.


Om dig

Du er udnævnt seniorsergent eller alternativt er du fundet egnet til at bestride stillinger på M231 niveau. I så fald vil du blive ansat med en udviklingskontrakt med henblik på at opfylde kravene til udnævnelse til seniorsergent.

Det er et ubetinget krav, at du har en solid og bred erfaring fra tidligere tjeneste som instruktør og faglærer. Derudover må du meget gerne have erfaring fra internationale operationer.

Du skal være initiativrig, løsningsorienteret og tro på, at det at udbygge og vedligeholde relationer på tværs af en enhed, organisation og landegrænser, er en forudsætning for et godt samarbejde og for at opnå gode resultater.

Du skal være omstillingsberedt og klar til, at indgå i et team der med et højt ambitionsniveau stiller høje krav til din holdning og professionalisme.

Du er analytisk stærk og formår at skabe sammenhæng mellem teori og praksis, hvilket kommer til udtryk i din rolle som underviser.

Du vil opleve en stor grad af selvstændighed i dit arbejde, hvorfor du skal være handlekraftig og besidde en god metodisk og analytisk sans.

Du formår at skabe gode samarbejdsrelationer til dine kollegaer og øvrige samarbejdspartnere, civile som militære. Du formulerer dig klart og tydeligt i skrift og tale.

Du har en solid infanterimæssig erfaring og kompetencer indenfor infanterigruppens doktrin, herunder gerne infanterifaglærerkursus eller infanterilærerkursus, samt bykampinstruktørkursus.

Du er skydelæreruddannet og har kursus i udvidet skydeteori.

Det er ønskeligt at du er køreinstruktør- eller køreassistentuddannet.

Det er ikke et krav, men ønskeligt, at du er MP uddannet.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.


Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte nuværende chefen for militærpolitiskolen kaptajn Ali Rahman på telefon 26 74 28 94 eller mail [email protected]. Alternativt kan du kontakte administrationsbefalingsmand seniorsergent Peter C. Chleve på 25 42 80 02, eller på mail [email protected].


Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 9. juli 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM TRÆNREGIMENTET

Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sergent
Nordjylland
Sergent
Aalborg
Faglærer
Nordjylland
Faglærer
Aalborg

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job