Lynghedeskolen søger en lærer til afd. Stenderup pr. 1. januar 2025
Kan du skabe begejstring og motivation hos eleverne? Har du flair for at arbejde tværfagligt og skabe rammer for projektbaseret læring?
Så kan DU være lige den, vi mangler!
På Lynghedeskolen, afd Stenderup mangler vi pr 1. januar 2025 en lærer til en fast stilling på 37 timer, hvor der undervises i indskoling og på mellemtrin. Vi mangler en lærer, der kan varetage undervisning i dansk, kristendom, billedkunst, og måske med mod på andre fag, primært inden for det humanistiske og praktisk-musiske; vi mangler kort sagt en kollega, der er klar på at kaste sig ud i lidt af hvert.
Vi leder kontinuerligt efter kolleger, der kan bidrage med viden i forhold til f.eks. projektbaseret læring, læringscenter, co-teaching, vikardækning, specialpædagogisk viden mv, Har du erfaring inden for ét eller flere af disse områder, kan du være lige dén brik, der mangler i vores personalegruppe
Afd. Stenderup består af en skoledel for 0.-6. klasse, en SFO og en børnehave. Pt har vi 68 skolebørn og 41 børn i børnehaven. Vores elever kommer fra Stenderup-Krogager og omegn, og vi oplever en stor opbakning til skolen. Samarbejdet med forældrene er godt, og præget af et gensidigt ønske om at løfte i fællesskab.
Vi er en skole i udvikling, og er ved at implementere Playful Learning - vi vil rigtig gerne have dig med om bord. Playful Learning handler om at gentænke skolen, og gøre mere af det der virker for børnene. Vi vil have mere mening og mere motivation. Dette vil vi arbejde hen imod bl.a. gennem projektbaseret undervisning.
Der er tale om en proces, der strækker sig over 3 år, og vi understøttes i processen med resurser og pædagogiske vejledere. I Billund Kommune tilbydes medarbejdere gode vilkår for at lykkes. På Lynghedeskolen er vi i gang med år 2 i denne proces.
Vi har i den sammenhæng brug for flere hænder, og leder efter nye kolleger, der har interesse i at være med til at skabe en endnu bedre skole med mere projektarbejde og tværfaglighed.
På Lynghedeskolen vil du få engagerede og fagligt dygtige kolleger, der brænder for teamsamarbejde og elevernes udvikling.
Vi kan tilbyde:
Vil du være med til at udmønte vores værdier: respekt, engagement, fællesskab, faglighed og ansvarlighed, hører vi gerne fra dig.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, herunder principperne for Ny-Løn.
Vil du vide mere om stillingen, kan du henvende dig til viceskoleleder Nina van den Berg tlf. 23 44 13 98, mail: [email protected]
Ansøgningsfrist tirsdag d. 19. november 2024
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag d. 20. november 2024
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir