1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Skanderborg

Børn og Unge

Lærer til dansk på 3. årgang på Mølleskolen

Fuldtid

Permanent

Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2807859
|
Indrykket for 2 dage siden
Vil du være med til at danne fremtidens danskere?
På Mølleskolen anser vi lærerjobbet for at være særdeles vigtigt. Som lærer får du hurtigt kontakt og senere relation til en gruppe børn, som du følger gennem flere år og bliver en vigtig rollemodel, som de kan huske i mange år.

Mølleskolen er pilotskole i et nationalt projekt - Karakterdannelsesprojektet. Det betyder, at karakterdannelse er en væsentlig del af vores vision. Vi ønsker at styrke børn og unges indre ståsted, selvforståelse, integritet, karakterfasthed og forstå sig selv som en del af et fællesskab. Vi skaber og udvikler varierede, inspirerende og udfordrende læringsmiljøer, hvor børn og unge kan udfolde sig og dannes til både indsigt og udsyn. Du kan læse om det nationale projekt her – www.karakterdannelse.dk

Mølleskolen er en stor folkeskole – placeret midt i Ry - med ca. 1050 elever. Vi lægger vægt på, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan i et trygt og udviklende skolemiljø. Mølleskolen er afdelingsopdelt. Vi har 3 – 5 spor i indskoling og mellemtrin samt 6 spor i udskolingen. Desuden har vi en specialklasse række, for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Du kan læse mere om os på Mølleskolen Rys hjemmeside

På Mølleskolen er vi desuden optaget af
  • At alle elever skal være i læring og trivsel. Vi inkluderer næsten alle elever i vores skoledistrikt, fordi vi tror på, der er rigtig meget godt at hente i det lokale fællesskab for næsten alle børn. Vi er derfor opmærksomme på fællesskaber og arbejdet understøttes af trivselsvejledere. Ligeledes har vi en gruppe af faglige vejledere, der bidrager med sparring og vejledning til den faglige udvikling og en ledelse, der er tæt på.
  • Et professionelt teamsamarbejde, hvor man samarbejder om årgangens læring og trivsel. Med flere spor på hver årgang, har du altid kollegaer at sparre med og i fællesskab planlægge og afvikler undervisning. Lærere arbejder i årgangsteams, hvor man har hovedparten af sin undervisning.
  • Det vigtige kulturarbejde, der er forbundet med hvert år at samle 150 elever fra omegnsskolerne samt vores eget mellemtrin til 6-7 nye klasser. Det er fin anledning til at definere, hvem vi er og for eleverne til at definere, hvem de er.
Den primære opgave vil ligge på 3. årgang med dansk, øvrig undervisning og projekttid. Dertil kommer en delt kontaktlærerfunktion i to af de fire klasser på årgangen.

Ansættelsen er fra den 1. marts 2025.

Vi søger en lærer, der er motiveret for at bidrage til fællesskabet i et stort lærerkollegie, og gribe de muligheder, som det giver. En lærer, der gerne vil udfordres og er ambitiøs på både egne og elevers vegne.

Kan du se dig selv i ovenstående, så glæder vi os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist
26. januar 2025.
Vi holder samtaler i ugen efter.

For yderligere informationer
kontakt Afdelingsleder Lene Hvirvelkær på telefon 40 23 83 12 / mail [email protected] eller Skoleleder Henrik Johansen på telefon 23 47 36 93 / mail [email protected]

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lærer
Skanderborg
Lærer
Midtjylland
Undervisning og pædagogik
Skanderborg
Undervisning og pædagogik
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Specialtilbud Autisme NES

    Lærer til Specialtilbud Autisme, afd. NES

    Fuldtid

    Højvangens Torv 4, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Røddikvej 20A, 8464 Galten, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Hylkevej 56, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Deltid

    Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job