1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Gribskov
Nyt job

Gribskov Kommune

Lærer til indskoling og mellemtrin på Nordstjerneskolen

Deltid, Fuldtid

Permanent

Boagervej 26, 3200 Helsinge, Danmark

SE PÅ KORT
Gribskov kommune
ID: 2864141
|
Indrykket i dag

Vil du være en del af en skole, hvor fællesskab, faglighed og udvikling går hånd i hånd? På Nordstjerneskolen søger vi en engageret lærer – og vi håber, det kunne være dig!


Vi søger en lærer med kompetencer inden for matematik og gerne enten naturfag, DSA, håndværk og design, musik eller andre indskolings- og mellemtrinsfag. Vi er nysgerrige på, hvad du ellers gerne vil undervise i, da vi ønsker at bringe dine kompetencer og interesser bedst muligt i spil.

Velkommen til en skole med hjerte og fællesskab

På Nordstjerneskolen bliver du en del af et stærkt og varmt fællesskab, hvor vi arbejder tæt sammen og støtter hinanden – både fagligt og socialt. Vi er en arbejdsplads, hvor kollegaer ikke blot deler undervisningsidéer, men også griner sammen over frokosten og hjælper hinanden i hverdagen.

Vores skole er et dynamisk og udviklingsorienteret sted, hvor vi arbejder målrettet for at skabe et inspirerende læringsmiljø. Vi tror på, at faglig udvikling og personlig dannelse hænger sammen, og vi har en stærk kultur for samarbejde videndeling og pædagogisk nytænkning.

Læs mere på Nordstjerneskolens hjemmeside eller på vores Facebookside: Nordstjerneskolen Gribskov

Her er trivsel og læring i fokus

Vi lægger stor vægt på klassefællesskabet og på at komme eleverne i møde og give dem en oplevelse af at være valgt til. Vores mål er, at eleverne oplever en hverdag, hvor de bliver fagligt udfordret og støttet i deres personlige udvikling. Som lærer hos os får du mulighed for at skabe trygge rammer for børnene og møde dem i øjenhøjde med nærvær, tydelighed og ro. Vi har et tæt og godt samarbejde med forældrene, og deres tilfredshed med skolen er høj.

Naturskøn beliggenhed og moderne faciliteter

Nordstjerneskolen er en nybygget skole i hjertet af Helsinge, omgivet af smuk natur og med nem adgang til offentlig transport. Vi inddrager gerne de naturskønne omgivelser i undervisningen og arbejder projekt- og scenariebaseret for at skabe en varieret og inspirerende skoledag for vores elever med en høj grad af inddragelse.

Vi er også en skole med et internationalt udsyn! Vi deltager i Erasmus-projekter og har en japansk venskabsby, hvor vi udveksler erfaringer og inspiration. Derudover samarbejder vi tæt med de lokale idrætsforeninger og har en sportstalentlinje i udskolingen.

En god start på din nye arbejdsplads

Som nyansat på Nordstjerneskolen får du tilknyttet en mentor, der hjælper dig godt ind i skolens fællesskab. Vi vægter god introduktion og opbakning højt, så du hurtigt føler dig hjemme.

Kan du se dig selv som en del af vores team? Så send os en ansøgning – vi glæder os til at møde dig!

Det praktisk

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte skoleleder Karen Kaas på telefon 72 49 92 59.
Du er også meget velkommen til at aftale et besøg på skolen.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.
Stillingen er på 37 timer, men med mulighed for deltid, hvis du ønsker det.
Stillingen ønskes besat 1. maj 2025 eller snarest muligt.

Der indhentes straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfrist og samtaler

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest torsdag den 20. marts 2025.

Samtaler afholdes mandag den 24. marts 2025.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.

 

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Ansøgningsfrist: 20. marts 2025

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lærer
Gribskov
Lærer
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
Gribskov
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Gribskov kommune
    Nyt job

    Gribskov Kommune

    Udviklingsorienteret matematik- og fysik/kemi-lærer til Bjørnehøjskole

    Fuldtid

    Thorsmosevej 18, 3200 Helsinge, Danmark

    Indrykket i dag

    Brænder du for at arbejde med udskolingselever? Har du lyst til at blive en del af en engageret og udviklingsorienteret skole, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd? Har du ambitioner for både ele... Læs mere
    Gribskov kommune
    Gribskov kommune

    Fuldtid

    Parkvej 101, 3250 Gilleleje, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Er du en engageret lærer der brænder for at undervise i matematik, N/T og evt. andre fag på 3.- 6. årgang, så har vi en spændende stilling til dig. Stillingen er på 37 timer. Om os Gilbjergskolen er e... Læs mere
    Gribskov kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Thorsmosevej 18, 3200 Helsinge, Danmark

    Indrykket i dag

    Vil du være med til at forme fremtidens børnehaveklasse? Brænder du for at skabe de bedste rammer for børns første skoleår og har du en stærk faglighed indenfor leg, læring og trivsel? Så er det dig, ... Læs mere
    Gribskov kommune
    Gribskov kommune

    Fuldtid

    Kirkeleddet 4, 3230 Græsted, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Kunne du tænke dig at blive taget alvorligt når du deler dine faglige refleksioner og meninger på de ugentlige stuemøder? Har du lyst til fokus på kerneopgaven, arbejde med børnesyn og værdier, muligh... Læs mere
    Gribskov kommune
    Gribskov kommune

    Fuldtid

    Helsingevej 4, 3200 Helsinge, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Vil du være med til at skabe rammerne for det bedste børneliv? Vores skønne Naturbørnehus i Annisse er en mindre institution i hjertet af Annisse, med plads til 50 udebørnehavebørn og 24 vuggestuebørn... Læs mere
    Gribskov kommune
Søg efter andre job