1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Høje-Taastrup

Høje-Taastrup Kommune

Lærer til indskolingen i Læringshuset – en projektbaseret skole i vokseværk

Fuldtid

Permanent

Skolebakken 1, 2640 Hedehusene, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2718333
|
Indrykket for 2 dage siden

Har du lyst at blive en del af en af landets førende skoler inden for projektbaseret læring, som er designet med moderne læringsrum og optimale rammer for både børn og ansatte? Så søg job i Læringshuset!

Velkommen til Læringshuset – hvor dine faglige drømme kan blive til virkelighed!

Hos os får du mulighed for at bringe dine ideer og projekter til live i et moderne og innovativt læringsmiljø. Vi er en skole, der tænker anderledes – du får frihed til at inddrage nysgerrige elever i spændende, projektbaseret læring, der skaber engagement og udvikling.

Med den projektbaserede tilgang til undervisning og vores topmoderne faciliteter kan du som lærer virkelig gøre en forskel og være med til at forme fremtidens skole. Dette er stedet, hvor du får plads til at udfolde dine faglige ambitioner og sætte et stærkt præg på både dine elever og vores skole.

Du brænder for at tilrettelægge og samarbejde om projekter

Vi søger en lærer til vores indskoling med en læreruddannelse og kvalifikationer indenfor matematik og naturfag. Vi hører meget gerne om andre fagområder, du bringer med dig - om det er teknologi, musik eller noget helt andet, så vil vi forsøge også at få plads til det.

Vi lægger vægt på, at du kan:

  • Starte en 1. klasse op med fokus på tryghed, fællesskab og trivsel for eleverne.
  • Skabe stærke relationer til både elever, kollegaer og forældre, der understøtter læring og udvikling.
  • Være en dygtig klasseleder, der sikrer struktur og ro i klassen, så alle børn får de bedste forudsætninger for at lære.
  • Indgå i et tæt teamsamarbejde med dine kollegaer, hvor sparring og fælles planlægning er en naturlig del af hverdagen.
  • Planlægge og gennemføre engagerende projektbaseret læring, der gør undervisningen både sjov og relevant for eleverne.
  • Bidrage til skolens fællesskab og skabe en læringskultur, hvor alle elever bliver mødt på deres niveau.

En af Danmarks førende skoler inden for projektbaseret læring

Den projektbaserede læring kommer til udtryk i Læringshuset innovative, autentiske læringsforløb, som foregår på tværs af fagene. Huset er designet med moderne læringsrum og skal være et læringshus, hvor alle vores børn og unge udvikler sig, bliver fagligt dygtige og bliver nysgerrige, aktive og medskabende samfundsborgere. Læringshuset åbnede for 3 år siden, og der går nu ca. 400 børn i indskolingen, hvoraf langt de fleste også går i SFO.

Du bliver en del af et velfungerende team i Læringshuset, hvor lærere og pædagoger arbejder tæt sammen. Her vil du mærke, hvordan faglige og professionelle samarbejdsrelationer skaber et trygt og udviklende miljø både for dig, dine kolleger og eleverne. Vi tror på, at trivsel smitter, og det gælder også for din egen udvikling.

Praktiske oplysninger

Læringshuset er placeret i hjertet af den nye bydel Nærheden i Hedehusene og ligger 10 min. gang fra Hedehusene St., som du når på bare 18 min. fra København H. og 7 min. fra Roskilde St.

Jobbet er på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. december 2024 med mulighed for tidligere opstart.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhentes der referencer samt straffe- og børneattest.

Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at sende viceskoleleder Sencan Altintas en sms på 24 59 56 74 og hun ringer dig op. Du kan også læse mere på vores hjemmeside: Læringshuset.

Ansøgningsfristen er onsdag den 30. september 2024

Vi holder samtaler løbende.

Du behøver ikke skrive en lang ansøgning – fortæl os om din motivation for at arbejde hos os og vedlæg et CV med det relevante for jobbet.

Ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og andre relevante dokumenter skal sendes elektronisk via kommunens e-rekrutteringssystem.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lærer
Høje-Taastrup
Lærer
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
Høje-Taastrup
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Høje-Taastrup Kommune

    Lærer med erfaring og interesse for DSA-/sprogvejledning

    Fuldtid

    Torstorpvej 1, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Deltid

    Erik Husfeldts Vej 2A, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Bomager 16, 2640 Hedehusene, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vær med til at sørge for, at vi fortsat kan lykkes med at skabe et fantastiske dagtilbud for både børn og voksne. Bliv en del af en arbejdsplads, hvor fællesskabet vægtes højt, og hvor du får kolleger... Læs mere
    Høje-Taastrup Kommune
Søg efter andre job