Nordre Skole søger en indskolingslærer til specialafdelingen, som kan starte hurtigst muligt.Du kommer til at undervise i de fleste indskolingsfag, da man er få personaler om den enkelte klasse.
Du skal have erfaring med SE elever og have specialpædagogisk viden.
Eleverne i specialafdelingen er visiteret med vanskeligheder indenfor det generelle, specifikke og SE området. Vi har ca. 80 specialelever, som er delt ud i 10 klasser fra 0. – 9. klassetrin.
Vi kan tilbyde: - en dygtig og engageret personalegruppe som vil lave god skole for børn
- et værdisæt som handler om faglighed, mangfoldighed og fællesskab
- 680 elever i såvel almen skolen og special afd.
- fleksible arbejdstider, gode lærerarbejdspladser og lavt sygefravær
- vi er en arbejdsplads som vægter et godt arbejdsmiljø og vi tror på at sammen kan vi mere
Vi forventer, at du: - er faglig dygtig, stabil og engageret i arbejdet med børn
- har vilje og evne til at indgå i teamsamarbejdet. I specialafdelingen er der to personaler på i timerne ved eleverne. Vi har derfor fokus på at udvikle det gode samarbejde, hvor læringskonsulent og skolepsykolog er med i denne proces
- ser muligheder frem for begrænsninger
- ser dig selv som en tydelig voksen i børnenes hverdag og kan være en god klasserumsleder.
Nordre Skole er en af Viborg Kommunes største skoler med 680 elever. Vi er en udviklingsorienteret skole med fokus på værdierne faglighed, fællesskab og mangfoldighed. Vi er placeret i Viborg og benytter os af, at der er kort afstand til bibliotek, domkirke, museer mv.
Skolens værdisæt: - Faglighed, fællesskab og mangfoldighed.
- Nordre Skoles virke skal bygge på anerkendelse af det enkelte menneske og respekt for fællesskabet.
- Skolens liv og dagligdag skal baseres på demokrati, ansvarlighed, tryghed og respekt for fælles værdier med hensyntagen til kulturelle forskelligheder.
- Udviklingen af elevernes selvværd samt faglige, fysiske, kreative, kulturelle og sociale kompetencer prioriteres højt.
- Skolen skal indgå i et gensidigt forpligtende samarbejde med hjemmet.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.
Yderligere oplysninger hos afd. leder for specialafdelingen Bjarne Pedersen 87 87 24 04.
Samtaler afholdes løbende.