Kan du give kærlige, ærlige og forudsigelige rammer for elever med særlige behov? Og har du stor interesse for specialpædagogik og -undervisning?
Så skal du søge en stilling i vores skønne specialklasserække.
Vi søger en kollega, der vil være med til at videreudvikle vores specialtilbud i et stærkt teamsamarbejde og læringsfællesskab. Hos os ligger kerne- og udviklingsopgaven både i det nære teamsamarbejde, hvor vi er fire til fem kollegaer, der arbejder tæt sammen om de ca. otte elever i klassen, og i samarbejdet på tværs af teams.
Vi mangler en lærer til 7. årgang, der kan undervise i dansk og gerne også andre fag som fx engelsk og HDS. Hvis du har erfaring som læsevejleder vil det være en fordel.
Hvis du synes opgaven lyder spændende, så søg endelig uanset om din fagsammensætning lige passer præcis til det, vi søger ud over dansk. Vi kan arbejde med forskellige kombinationer.
På Kirkebjerg Skole er fællesskabets grundværdi trivsel – den personlige, den relationelle og den faglige. Her er højt til loftet, og vi byder dine gode ideer velkommen og hjælper med at føre dem ud i livet. Vi har bl.a. indført både udeskole og skoleskak på initiativ fra vores engagerede lærere.
Vores forventninger til dig
Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi har stor respekt for den omvæltning, det er at starte et nyt job, og i særdeleshed hvis det også er med en målgruppe, man ikke før har undervist. På Kirkebjerg Skole er der både praksisnær kompetenceudvikling og god sparring og støtte i det tætte teamsamarbejde, så du bliver godt klædt på og ikke står alene.
Du vil møde dygtige, engagerede kollegaer, og du vil have mulighed for at være med på vores rejse i udviklingen af vores specialklasserække. Specialklasserækken har kun syv år på bagen, så der er rig mulighed for indflydelse, gode ideer og ansvar.
På Kirkebjerg skole er du en del af specialklasserækken, men samtidig også en del af Kirkebjerg Skoles fællesskab.
Mere om os
Specialklasserækken fungerer som et helhedstilbud, hvor faste lærere og pædagoger udgør et team omkring børnegruppen, og hvor pædagogerne indgår i både skole- og fritidsdel.
Kirkebjerg Skole har både en almen skole og en specialklasserække med i alt ca. 1010 elever. Vi søger hele tiden mulighederne og potentialerne i den fælles skole med mange kompetencer og faglige områder.
Klasserækken har 80-85 børn fordelt på 0.-9. klassetrin. Vi modtager børn med normal begavelse, inden for autismespektret og ADHD. Vi fokuserer på at fremme det enkelte barns ressourcer og udvikle elevernes faglige, sociale og personlige trivsel.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse er 37 timer om ugen med start den 1. marts 2025 eller hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.
Som led i ansættelsesprocessen vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Jonathan Nilton eller skoleleder Bjarne Oppelstrup på 33 66 14 40.
Udover din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest tirsdag den 21. januar 2025
Vi forventer at afholde samtaler i uge 5.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir