Er du passioneret omkring at arbejde med børn og unge? Trives du i et spændende og afvekslende job, hvor trivsel og faglighed er i fokus? Har du en positiv og uformel tilgang til samarbejde? Så er det måske dig, vi søger som vores nye lærer på Maribo Skole. Den gode lokale skole
Maribo Skole består af Blæsenborg- og Borgerskoleafdelingen med i alt 540 elever fra 0. – 10. klasse samt SFO på Blæsenborg. Der er 85 dygtige og engagerede personaler – som alle arbejder for, at skabe en god lokal skole, hvor der er respekt for hinandens fagligheder og et godt samarbejde. Dit ansættelsessted vil være Blæsenborgafdelingen.
På Blæsenborgafdelingen er der 270 elever fra 0. – 6. klasse og SFO med i alt 45 medarbejdere. Her har vi et klart mål om, at gøre vores elever så dygtige, som de kan blive. Dette både i et dannelses- og uddannelsesperspektiv. Vi tror på fællesskabet, og på at alle mennesker gør det bedste, de kan. Derfor sætter vi relationer og den enkeltes trivsel højt i vores arbejde, således at vi også i fremtiden vil være et attraktivt sted for elever, forældre og personale.
Faglig profil
Vi er på udkig efter en lærer, som er faglig stærk inden for dansk og/eller matematik, gerne suppleret med specialpædagogiske kompetencer. Erfaring med praktiske fag som idræt, madkundskab eller billedkunst vil være en fordel.
Du er den helt rigtige til stillingen, hvis du:
- Har gode relationskompetencer
- Har et positivt børnesyn
- Skaber meningsfyldt læring
- Har fokus på teamsamarbejdet
- Har en positiv tilgang til at arbejde med folkeskolens yngre elever
Din hverdag
Du bliver en del af vores 2. årgang, her vil du også få din tilknytning til årgangsteamet som består af tre lærere og to klassepædagoger.
Thomas vil være en af dine nye kollegaer på 2. årgang.
Du får en kollega som mentor samt et bredt udbud af vejledere du kan benytte til faglig sparring. Vi lægger vægt på fælles forberedelse, ligesom der også er individuel forberedelse, som du selv har mulighed for at tilrettelægge. Der er individuelle forberedelsespladser til personalet, samt fælles personalerum, hvor vi samles til møder. Der er forskellige sociale arrangementer i løbet af året.
Gode muligheder i Lolland Kommune
Vi giver nyuddannede lærere to ekstra løntrin, de første 4 år, og derudover tilbyder vi alle lærere fleksibel arbejdstid, hvor der som udgangspunkt er tilstedeværelse til undervisning, team- og personalemøder, mens placering af den individuelle forberedelse er op til den enkelte medarbejder.
Vi ønsker at hjælpe nyuddannede lærere med at komme godt fra start og støtter derfor nyuddannede lærere med et eksternt mentorforløb, som kobler teori og praksis. Mentorforløbet indeholder tre workshops, fem coachingtimer med mentor samt mulighed for netværk med andre nyuddannede lærere.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet børne- og straffeattest på den person, der tilbydes stillingen.
Stillingen er på fuld tid, og forventes besat senest 1. juni 2025.
Ansøgningsproces
Send os din ansøgning senest onsdag den 9. april 2025.
Samtaler afholdes løbende.
Kom og mød os
Ring og lav en aftale med os. Så kan du komme forbi og møde dine kommende kolleger, og få et indblik i, hvordan Blæsenborgafdelingen fungerer som skole og arbejdsplads.
Er du nysgerrig efter at vide, hvad lokalsamfundet har at byde på?
Vi vil også gerne høre fra ansøgere, der drømmer om at arbejde og bosætte sig i Lolland Kommune. Med en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn finder du Lolland, som byder på et livligt lokalsamfund med små idylliske købsstader, storslåede landskaber og naturoplevelser for alle.
Du kan læse mere om at bosætte sig i Lolland Kommune på hjemmesiden
Lolland Lever Livet (lollandleverlivet.dk).
Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte Indskolingsleder Andreas Kristiansen på tlf. +45 61 28 09 04 eller Skoleleder Henrik Andreasen på tlf. + 45 20 67 82 51.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!