Er du klar til en ny udfordring, hvor du dagligt kommer til at sætte dine faglige og personlige kompetencer i spil gennem motiverende, modig og tålmodig specialundervisning?
Kan du se dig selv gøre en positiv forskel for elever med særlige behov og deres skolegang? Så grib chancen, giv et kald og send en ansøgning. Det er dig, vi venter på!
Vi søger en lærer til ansættelse pr. 1. december 2024 og gerne før.
Om jobbet
Solvejskolen søger en lærer, gerne med undervisningserfaring i det specialpædagogiske felt, og som kan/er indstillet på at undervise bredt i forhold til klassetrin.
Undervisningen kalder på en lærer, der kan omsætte fagene til elevernes individuelle behov- og læringsforudsætninger og samtidig medtænke fællesskabet. Det er afgørende, at alle vores elever oplever deltagelsesmuligheder i løbet af en skoledag.
Stillingen er som udgangspunkt i udskolingen, men for den rette profil vil der være andre muligheder.
Om dig
- Du er uddannet matematik og/eller fysik & kemi lærer.
- Har specialpædagogisk viden og gerne erfaring med specialundervisning.
- Har gode relationskompetencer og kan motivere til læring.
- Brænder for at arbejde med målgruppens elever og udfordringer.
- Evner at indgå i tæt teamsamarbejde.
- Ser muligheder i tværfaglig undervisning.
- Er robust og hviler i sig selv.
- Har en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang.
- Har personlig gennemslagskraft og kan arbejde selvstændigt.
- Er kreativ, initiativrig og fleksibel.
- Har kørekort (påkrævet)
Om os
Solvejskolen er Børne og Unge Center Vejle Fjords interne skole og samtidig en af Vejle Kommunes specialskoler til elever med vidtgående pædagogiske behov. Det betyder, der både er elever, der bor på en af institutionens døgnafdelinger og dagelever, der typisk er anbragt i pleje eller på et andet børne og ungehjem eller opholdssted. Solvejskolen der er normeret til 42 elever med socio-emotionelle vanskeligheder og /eller særlige behov som følge af diagnoser inden for autismespektrumsforstyrrelser, tilknytningsforstyrrelser, ADHD mv. På skolen er der 25 fastansatte lærere og pædagoger, støttemedarbejdere, studerende, pædagogisk leder og skoleleder.
Solvejskolens elever er fordelt i fire huse, der tilsammen dækker fuld fagrække fra 0.-10.kl.
Skoledagen er bygget op om en tydelig og visuel struktur i et pædagogisk miljø, der genskaber den enkelte elevs selvværd og udvikling inden for de faglige, følelsesmæssige, praktiske og sociale færdigheder. Der undervises med individuelt tilrettelagte forløb og mål i aldersintegrerede klasser.
Vi tilbyder dig:
- Autentiske og enormt dygtige kollegaer med humor.
- God arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø.
- Supervision sammen med dit team.
- God støtte og vejledning fra kollegaer og ledere.
- Intern uddannelse i de grundlæggende specialpædagogiske principper og metoder for hele Børne og Unge Center Vejle Fjord.
Børne og Unge Center Vejle Fjord arbejder ud fra et fælles fagligt ståsted, hvilket betyder, at vi er anerkendende og relationsorienteret, samt arbejder med værdier og retningsgivende dialog.
Vi er en selvejende institution, der har driftsoverenskomst med Vejle Kommune og tilknytning til KFUM Socialt Arbejde.
Læs mere om Børne og Unge Center Vejle Fjord og vores fælles faglige fundament på
www.bucvf.vejle.dk.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst med SL og principperne i Ny løn.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Flere oplysninger
Kan fås hos Viceforstander og Konstitueret skoleleder Jesper Hilligsø på tlf.nr. 21 46 96 58. Det er muligt at besøge os under aftale.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning, CV med referencer og dokumentation for uddannelse senest 24. oktober 2024 og samtaler forventes afholdt 29. oktober 2024.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.