1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Kolding
UDLØBET

Kolding Kommune - Vonsild Skole

Lærer til SpecialCenter Vonsild

Fuldtid

Permanent

Hoppesvej 21, 6000 Kolding, Danmark

SE PÅ KORT
Kolding kommune
ID: 2764997
|
Indrykket for 41 dage siden

Lærer til Specialcenter Vonsild 

Arbejdssted:  SCV - Specialcenter Vonsild, Vonsild Skole

Arbejdstid: 37 timer

Ansættelsestidspunkt: 1. februar 2025

 

Du har nu muligheden for at få benene indenfor på Specialcenter Vonsild, der er i en rivende pædagogisk udvikling.

Specialcenter Vonsild er Kolding Kommunes Skole- og SFOtilbud til elever med vidtgående fysiske og psykiske handicaps bl.a. i form af infantil autisme med lavt funktionsniveau, opmærksomheds- og udviklingsforstyrrelser, multiple handicaps og mental retardering.
Specialcenter Vonsild har eksisteret siden 1. august 2012. Vi er normeret til 100 elever fra 0. - 10. klassetrin. Der er ca. 60 medarbejdere tilknyttet Specialcentret heriblandt lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, assistenter, psykolog, audiolog-pædagog, sygeplejerske, Sosu-assistenter, fysioterapeut og ergoterapeut.

Skolen er beliggende i Koldings sydlige bydel og har en solid og tydelig faglig profil, som underbygges af den anerkendende tilgang med bl.a. udgangspunkt i KRAP og den nyeste forskning inden for vores område. Her underbygger vi vores daglige pædagogiske arbejde med ASK/IKT, Tegn Til Tale, piktogrammer, konkreter etc.

Specialcentret består af 11 teams med 4 - 13 elever i hvert fordelt over 3 universer. Eleverne er, så vidt det er muligt, inddelt i teams efter alder, sociale kompetencer og funktionsniveau.

Undervisningen og dagligdagen tilrettelægges således, at den tager udgangspunkt i elevernes særlige behov, hvor vi sigter efter at skabe en helhed i elevernes hverdag med en ensartet pædagogik.
Du vil være tilknyttet et fast team, og i samarbejde med dine teamkollegaer, skal du være med til at skabe den bedste hverdag for Specialcentrets elever, børn og unge.

Pædagogik og læring står højt på vores prioriteringsliste, og vi er meget optaget af, hvordan vi som ledelse og medarbejdere sammen kan understøtte det gode pædagogiske læringsmiljø, så vi kan få et endnu bedre Specialcenter for vores elever, hvor både elever og medarbejdere trives og udvikler sig.
Du skal være motiveret for at forberede, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter i et tæt samarbejde med dine kolleger, og du skal være fleksibel og parat til at påtage dig andre opgaver med kort varsel.

Vi har aktive elever og engagerede forældre, og vi lægger stor vægt på et godt forældresamarbejde.

Vi har derfor etableret et forældreråd, hvor mange forældre er aktivt deltagende med planlægning af aktiviteter, arrangementer og samtidigt har et kontinuerligt fokus på, hvordan vi kan understøtte den gode udvikling for alle vores elever. Vi har ligeledes forældre siddende i skolebestyrelsen.

Vi tilbyder en arbejdsplads, der er alsidig, afvekslende, udfordrende og udviklende, og hvor vi går mange skridt for hinanden. Vi har fokus på høj faglighed, fællesskab og trivsel for hinanden, hvor humor og en uformel omgangstone er et vigtigt indhold i vores hverdag.

Som lærer på vores skole vil du blive udfordret på din faglighed og didaktik, da vores elever fordrer en god relation, særlig tilgang og opfindsomhed, inden de er undervisningsparate. 
Vi søger en medarbejder, der er pædagogisk velfunderet og stærk kommunikativ i både skrift og tale. Du skal være afbalanceret, tålmodig og tydelig, da vi ofte ”låner” vores nervesystem ud til vores elever.
Du skal have lyst til, og gerne erfaring med, specialområdet samt mod på at arbejde med udviklingshæmmede elever i alderen 6-18 år. Hvis du også har ambitioner, energi og et højt aktivitetsniveau samt erfaring med elever med udadreagerende adfærd er det kun en fordel.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning

 

Læs gerne mere om Specialcenter Vonsild på nedenstående link:

Specialcenter Vonsild | Vonsild Skole

Løn: Efter gældende overenskomst
 

Har du spørgsmål til vores stillingsopslag, er du velkommen til at tage telefonisk kontakt til afdelingsleder Heidi Sejr Sørensen på telefonnummer 2125 2089

Som noget nyt vil der vil være mulighed for at se skolen på en rundvisning mandag den 2. december kl. 16.00-17.30, hvor vi også gerne svarer på yderligere spørgsmål.

Samtaler afholdes mandag den 16. december fra kl. 12.30

 


Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Send ansøgning" under stillingsannoncen.
 


Ansøgningsfrist: 11.12.24

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er opgivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lærer
Kolding
Lærer
Syddanmark
Undervisning og pædagogik
Kolding
Undervisning og pædagogik
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    Kolding kommune

    Kolding Kommune - Kongsbjergskolen

    Kongsbjergskolen søger en udskolingslærer som brænder for danskfaget

    Fuldtid

    Reinholdts Bakke 29, 6640 Lunderskov, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Kongsbjergskolen søger en udskolingslærer som brænder for at undervise unge mennesker og for danskfaget ”Kongsbjergskolen vil være blandt de bedste i landet til at sikre elevernes udvikling fagligt og... Læs mere
    Kolding kommune
    Kolding kommune

    Fuldtid

    Munkevænget 2, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Arbejdssted: Munkevængets Skole Arbejdstid: Fuldtid Ansættelsestidspunkt: 01.03.2025 Munkevængets Skole søger en kompetent læsevejleder til at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab på en skole ... Læs mere
    Kolding kommune
    Kolding kommune

    Fuldtid

    Ålykkegade 2, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Udskolingslærer til Aalykkeskolens ældste elever Da én af vores udskolingslærere har valgt nye udfordringer, søger Aalykkeskolen en ny lærer. Måske står du og overvejer at prøve kræfter med en ny skol... Læs mere
    Kolding kommune
    Kolding kommune

    Fuldtid

    Brændkjærgade 92, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Brændkjærskolen søger lærer Så er det nu, du har mulighed for at komme med ombord. Brændkjærskolen søger lærer på fuld tid Vi udvider lærerstaben, så nu har du muligheden for at blive en del af Brændk... Læs mere
    Kolding kommune
    Kolding kommune

    Fuldtid

    Møllegårdsvej 12, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Stop endeligt op her! Ansættelsesstart: 1. marts 2025 Arbejdstid : 37 timer, med mulighed for en 30 timers ansættelse Hvad kan vi tilbyde? Bramdrup Skole er i gang med et spændende afsæt til en ny epo... Læs mere
    Kolding kommune
Søg efter andre job