På Amager Fælled Skole bliver du en del af et dybt engageret og professionelt fællesskab af lærere og pædagoger, hvor alle dine kompetencer kan komme i spil og blive udfordret. Hos os samarbejder og sparrer dine kolleger med dig på daglig basis, og ledelsen engagerer sig i dit arbejde og din trivsel.
Vi søger to lærere, som kan varetage dansk og matematik i vores indskoling.
Du bliver lærer for nogle meget søde børn, der har gode klassefællesskaber og engagerede forældre, der bakker skolen op.
Du kommer ind i et velfungerende team, der blandt andet planlægger temauger sammen. Teamet arbejder godt sammen og støtter hinanden fagligt og socialt.
I dette skoleår har vi i fokus på professionel forældredialog og co-teaching. Vi er en af Københavns madskoler, så vi spiser sammen med børnene hver dag.
Vi har et godt arbejdsmiljø med gode kolleger og spændende udfordringer. Vi arbejder professionelt og dedikeret og har en uformel tone i dagligdagen med godt humør og plads til gode grin. Vi har efter egen overbevisning den bedste personaleforening i byen, og vi vægter medarbejdertrivsel, kollegialt og socialt samvær højt.
Vi arbejder tæt i fag- og årgangsteams, den faglige barre sættes højt, og du må være indstillet på kollegial sparring og samarbejde.
Amager Fælled Skole er nyrenoveret, og indskolingen har til huse i nyrenoverede lokaler med egen skolegård. Vi tror på, at alle børn har ret til at være en del af et fællesskab, og vi arbejder ihærdigt på at skabe muligheder for det i hverdagen.
Vi har brug for kolleger, der tager ansvar, er initiativrige og har et positivt og rummeligt børne- og livssyn.
Du er tydelig og struktureret, og det er en fordel, men ingen betingelse at du har erfaring fra tidligere job.
Amager Fælled Skole har ca. 800 elever fordelt på 1.-9. årgang. Skolen har en sammensat elevgruppe, som rummer både et- og tosprogede elever. Vi ligger tæt på Amager Fælled, DR Byen, Metroen, Havnebadet, Amager Strandpark, Vestamager Naturcenter og meget andet.
Ansættelsesforhold
Stillingerne er på 37 timer om ugen.
Vi forventer tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1.maj 2025.
Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, så ring gerne til skoleleder Trine Borch på 35 30 23 08. Læs mere om os på vores hjemmeside.
I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og referencer.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest fredag den 14. marts 2025
Der vil være ansættelsessamtaler i uge 12.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir