1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Kalundborg

Region Sjælland

Læreruddannede skolekonsulenter til nationalt skoletilbud ved Synscenter Refsnæs

Fuldtid

Permanent

4400 Kalundborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2837382
|
Indrykket for 8 dage siden

Kan du sige ja til

Motiveret for at prøve dig selv af i et specialpædagogisk undervisningsmiljø for elever med synsnedsættelse og yderligere funktionsnedsættelser?

Motiveret for at prøve at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning for elever med synsnedsættelser samt yderligere funktionsnedsættelser?

At se dig selv arbejde i et mindre skolemiljø med lav klassekvotient?

Mod på et tæt og tværprofessionelt samarbejde om undervisningsopgaven, så har vi stillingen til dig!

Stilling 1

Vi søger en læreruddannet skolekonsulent pr. 1. april 2025 til teamet, der dækker vores grundskoletilbud ”Børneskolen. Målgruppen består af elever med synsnedsættelse, kombineret med yderligere fysiske og kognitive funktionsnedsættelser.Elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer ligger til væsentligt under klassetrinnet – typisk fra 9 måneders stadie og til indskolingsniveau.

I indeværende skoleår omfatter de to skoletilbud i alt 5 elever.

Skoletilbuddet er en del af skoleområdet, som også omfatter et andet STU- og grundskoletilbud, et efterskolelignende tilbud samt et aktivitets- og samværstilbud.

Stilling 2

Vi søger en skolekonsulent pr. 1. april 2025 med kompetencer til at undervise i musik i bl.a. udskolingen. Derudover vil stillingen omfatte undervisning i forskellige folkeskolens fag samt temaundervisning på STU. Stillingen er i teamet, der dækker to af vores skoletilbud – et grundskoletilbud, Efterskolen, samt et af vores STU-tilbud.Målgruppen består af elever med synsnedsættelse, heraf har flere af dem yderligere fysiske og kognitive funktionsnedsættelser. Elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer ligger fra indskolingsniveau til 10 klasse.

I indeværende skoleår omfatter de to skoletilbud i alt 10 elever.

De to skoletilbud er en del af skoleområdet, som også omfatter to andre STU- og grundskoletilbud samt aktivitets- og samværstilbud.

Vores kerneopgave

Hver eneste dag arbejder vi for at lave en god skole for vores elever. Børneskolen og STU på Synscenter Refsnæs har afgørende betydning for elevernes faglige, sociale og personlige udvikling i forhold til deres forudsætninger for at blive inkluderet i deres videre uddannelsesforløb, ungdoms- og voksenliv.

Vi arbejder med en anerkendende tilgang til eleven med fokus på det, den enkelte elev er god til. Vi bestræber os på, at eleverne bliver så fagligt dygtige, som de kan, samt udvikler sig til at blive så selvstændige og socialt kompetente som muligt, så de får maksimal mulighed for at udøve indflydelse på eget liv. De skal bl.a. lære at forholde sig til deres dagligdag, begå sig i sociale sammenhænge og foretage reelle valg.

Vægten i undervisningen ligger på faglige, konkrete, praktiske og funktionelle aktiviteter og forløb. Undervisningsmiljøet har et stærkt fokus på kommunikation og relationsdannelse gennem strukturerede aktiviteter, hvor gentagelser, rutiner, synskompenserende hjælpemidler og syns- og sansebearbejdninger er i fokus. Undervisningen har fokus på både faglig, social og personlig udvikling, hvor vægtningen varierer fra elev til elev. Derfor indgår der i tilknytning til de faglige fag mange forskellige aktiviteter fx madlavning, sansestimulation og musik. I det tætte samarbejde på tværs af fagligheder ligger også, at man bidrager til de plejebehov børnene har i dagligdagen.

Opgaverne løses i et tæt samarbejde mellem medarbejdere i Børneskolen og STU, som består af både lærere og pædagogisk personale. Der arbejdes med fokuseret supervision og inddragelse af fagpersoner med viden om elevernes problematikker. Samarbejdet omfatter også botilbuddene på Synscenter Refsnæs, hvor de fleste af eleverne bor, ligesom der samarbejdes med eksterne kommunale samarbejdspartnere.

Hvad søger vi?

Vi søger en lærerudannet skolekonsulent, der kan se sig selv som en del af vores kerneopgave med denne målgruppe af elever. Dette er særligt vigtigt for os:

  • Du har gerne erfaring med specialundervisning
  • Du er motiveret for at opnå viden om og erfaring med elever med synsnedsættelser
  • Du er ambitiøs på dine elevers vegne, så de bliver så dygtige, som de kan
  • Du er opsøgende og løsningsorienteret
  • Du skal være tålmodig og kunne håndtere elever, der har multiple funktionsnedsættelser på et lavere kognitivt udviklingstrin
  • Du kan anvende IT som en naturlig og integreret del af undervisningen
  • Du har viden om og kendskab til alternative kommunikationsformer
  • Du har erfaring med observation
  • Du arbejder struktureret og er ansvarsbevidst
  • Du har erfaring med dokumentationsopgaver
  • Du har erfaring med forældresamarbejde
  • Du er en teamplayer og spiller dine kollegaer bedre
  • Du har gode relationelle kompetencer og masser af humor
Hvad tilbyder vi?

Det er spændende, sjovt og udviklende at arbejde på Synscenter Refsnæs, og indimellem er det også krævende. Derfor er teamsamarbejde, kompetenceudvikling og fleksibilitet nøgleord hos os. Det betyder, at vi skræddersyr et individuelt onboarding-forløb til dig, så du bliver indført i dine nye arbejdsopgaver på en tryg måde, så du oplever dig parat til at løfte disse i praksis. Det betyder også fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge din undervisning (i samarbejde med dit team) og til at forvalte din forberedelse. Samtidig gør vi os umage med at tage hensyn til de ændringer, der sker i dit liv ift. work-life balance. Derfor kan vi tilbyde dig:

  • Dygtige og engagerede teamkollegaer, der glæder sig til at samarbejde med dig
  • Følordning hos erfarne kollegaer i forhold til at blive klædt på til undervisningsopgaven med målgruppen
  • Et godt arbejdsmiljø med en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden under hensyntagen til undervisning og mødevirksomhed
  • IT-udstyrspakke bestående af personlig bærbar pc og iPad
  • Trivselstiltag fx i form af at du kan gøre brug af Synscenter Refsnæs’ faciliteter (herunder svømmehal, motionsrum, idrætssal, massagestol mm.) og sociale arrangementer (fx DHL-stafet, festlige sammenkomster mm.)

Du vil blive del af et engageret team, som står klar til at tage rigtig godt imod DIG!

Mød os

Har du lyst til at møde os og se stedet inden du sender en ansøgning, eller vil du vide mere, så kontakt Mette Sonne på tlf.: 93574500 eller Berit Houmølle 60621115

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Samtaler afholdes i uge 9

Om Synscenter Refsnæs

Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse herunder blindhed. Børn og unge, der er optaget i Synsregistret eller opfylder kriterierne herfor, kan gøre brug af tilbuddene. Målgruppen omfatter også børn og unge med yderligere funktionsnedsættelser herunder blindhed.

Synscenter Refsnæs er et højt specialiseret tilbud, som arbejder vidensbaseret og tværfagligt med udvikling, læring, trivsel og medborgerskab for målgruppen i et landsdækkende samarbejde.

Tilbuddene omfatter vidensarbejde, specialrådgivning og vejledning, individuel udredning, kursustilbud og gruppeforløb, materialeproduktion, skole, efterskole, STU og botilbud.

Læs mere om Synscenter Refsnæs på vores egen hjemmesideFacebook og LinkedIn

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Skolekonsulent
Sjælland
Skolekonsulent
Kalundborg
Undervisning og pædagogik
Sjælland
Undervisning og pædagogik
Kalundborg

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Kalundborg kommune
    Udløber snart

    Kalundborg Kommune

    Områdechef til dagtilbudsområde Nordvest

    Fuldtid

    Holbækvej 141B, 4400 Kalundborg, Danmark

    Indrykket i dag

    Om jobbet Områdechef med ledelseserfaring og faglig indsigt Vi søger efter en engageret person til en spændende og attraktiv stilling som områdechef i Dagtilbudsområde Nordvest. Du skal kunne støtte d... Læs mere
    Kalundborg kommune

    Deltid

    Slibestenen 15, 4281 Gørlev, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Holbækvej 141B, 4400 Kalundborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Holbækvej 141B, 4400 Kalundborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Stejlhøj 30B, 4400 Kalundborg, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job