1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Aarhus
Nyt job

VIA University College

Læreruddannelsen i Aarhus søger lektor/adjunkt som matematikunderviser

Fuldtid

Permanent

8000 Aarhus C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2875870
|
Indrykket for 1 dage siden

VIA Læreruddannelsen i Aarhus har 1 ledig stilling som lektor/adjunkt i matematik til besættelse pr. 1. august 2025.

Vi søger undervisere, der har interesse for udvikling af undervisning og evt. forskning i matematik. 

Vi er godt i gang med at realisere hensigterne i den nye læreruddannelse, LU23, og vi får brug for en dygtig matematikkollega, som har lyst til at bidrage og være en del af dette vigtige arbejde. I LU23 styrkes fagene, og praktikken er blevet en integreret del af undervisningsfagene samt grundfagligheden på tværs af uddannelsen. Endelig er der blevet både mere undervisning og mere feedback til de studerende. 

Har du lyst til at være med til at sætte dit præg på LU23 og være med til at skabe morgendagens matematiklærere sammen med matematikfaggruppen, så send os en ansøgning?

Dine opgaver bliver varetagelse af:

  • Undervisnings- og vejledningsopgaver inden for faget matematik i både mono- og tværfaglige indholdsområder efter bekendtgørelserne for Læreruddannelsen, LU23.
  • Efter- og videreuddannelsesopgaver i relation til skolens opgaver
  • Forsknings- og udviklingsopgaver inden for matematik og læreruddannelsesdidaktik. 
  • Du kommer til at indgå i et udviklende samarbejde med læreruddannelsens øvrige undervisere og studerende om relevante uddannelseselemeter, herunder integreret praktik.

Vi forventer, at du

  • har en stærk matematikfaglig profil og en relevant master-, kandidat-, eller ph.d. uddannelse 
  • Teoretiske og praktiske forudsætninger for at undervise i en læreruddannelse, der retter sig mod et virke i folkeskolen 
  • Lyst til at indgå i et tæt samarbejde med kolleger, studerende, elever og eksterne parter
  • Erfaring med og/eller interesse for forsknings- og udviklingsarbejde inden for uddannelse og matematikdidaktik
  • Interesse for at bidrage til det faglige og kollegiale vidensmiljø i matematikfaggruppen, i uddannelsen samt i forsknings- og udviklingsprogrammet for matematik og naturfagsdidaktik.

 

Vi tilbyder

Et engageret og fagligt stimulerende kollegialt fællesskab med mulighed for faglig sparring og mentorforløb. Du kommer til at indgå i et stærkt fagligt miljø, hvor du vil blive del af en faggruppe, som udover udvikling af undervisning i grunduddannelsen har fokus på at udvikle faget i tilknytning til praksis. Gruppen varetager en række forsknings- og udviklingopgaver både internt og eksternt. 

Læreruddannelsen i Aarhus har ca. 140 fastansatte undervisere, 1689 studerende og er præget af et aktivt studiemiljø samt et stærkt engagement hos fagligt kompetente undervisere, der brænder for læreruddannelsens formål, identitet og udvikling.

Vi vil gerne have en sjov hverdag, men vi mener ikke, vi er her for sjov – tværtimod bruger både studerende og undervisere hver dag på at skabe det lærerfaglige grundlag for en skole, som eleverne kan gå ind i fyldt med nysgerrighed og ud af med rank ryg. 

 

Er du interesseret? 

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Carsten Westfal Bruun Søndergaard på [email protected] eller på telefon 87553048.

Du skal sende din ansøgning, så vi har den senest søndag den 6. april 2025

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 10. april 2025 fra kl. 10

 

Ansættelsesvilkår 
Afhængig af din uddannelsesbaggrund sker ansættelsen i henhold til enten gældende overenskomst for akademikere i staten eller fællesoverenskomsten for LC/CO10 og organisationsaftalen for undervisere på erhvervsakademier og professionshøjskoler.  

Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole nr. 1458 af 24. juli 2021 og bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. nr. 673 af 13. maj 2020. 

Link til stillingsstrukturen: 
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458 
Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen: 
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673 

Stillingen er på 37 timer om ugen.  

Dit hovedarbejdssted er Campus C, men du må forvente, at der kan være aktiviteter i hele Region Midtjylland.   

VI er VIA  
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.  

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab. 

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/  

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik 
 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lektor
Aarhus
Lektor
Midtjylland
Underviser
Aarhus
Underviser
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Aarhus Business College

    Underviser i Informatik B. EUX-gymnasiet, Aarhus Business College

    Deltid

    Sønderhøj 28, 8260 Viby J, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job