1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Vordingborg

Professionshøjskolen Absalon, Campus Vordingborg

Læreruddannelsen på Absalon søger underviser

Deltid

Permanent

Kuskevej 1, 4760 Vordingborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2810159
|
Indrykket for 7 dage siden
Vi søger en underviser, der kan undervise i fagene madkundskab og natur/teknologi til vores campus i Vordingborg.

På Professionshøjskolen Absalon er det vores ambition at levere engagerende undervisning. Du skal derfor facilitere undervisning af høj kvalitet og samtidig brænde for at skabe læring og motiverede studerende, så de bliver så dygtige som muligt. Du skal også bidrage til at skabe et godt studiemiljø, der sikrer trivsel og en høj gennemførsel blandt de studerende.

Din profil
Du er optaget af at udvikle uddannelse og undervisning. Samtidig har du en god professionsforståelse med kendskab til folkeskolen. Kan du se dig selv i nedenstående, kan det være dig, vi har brug for:

En engageret underviser. Du har solid erfaring med at undervise og vejlede voksne, og forstår at gøre din undervisning engagerende og vedkommende. Du er engageret og brænder for de studerende, og du er optaget af at videreudvikle og styrke studieengagement.

Stærke kompetencer. Du har indgående erfaring med at anvende og videreformidle dine kundskaber. En del af undervisningen vil muligvis foregå på vores e-læringsplatform, hvorfor det vil være et plus, hvis du har erfaring med e-læring samt virtuel og netbaseret undervisning.

Holdspiller. Du har stærke relationelle kompetencer, er samarbejdsorienteret og fleksibel. Samtidig er du resultatorienteret, kvalitetsbevidst og handlekraftig. Du indgår konstruktivt og løsningsorienteret i arbejdsfællesskaber og er en udpræget holdspiller.

Derudover forventer vi os, at du:

  • har en relevant akademisk uddannelsesbaggrund på kandidat- eller masterniveau.

Dine arbejdsopgaver
Som underviser på læreruddannelsen vil du have en række forskellige opgaver i løbet af en arbejdsuge:

Undervisning og vejledning. Dine primære opgaver vil være at undervise og vejlede de studerende. Du skal selv tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningen og løbende være med til at udvikle den i samarbejde med dine kolleger i faggruppen.

Et aktivt og spændende studiesocialt miljø. Vi lægger vægt på, at vores studiemiljøer er præget af liv og engagerede studerende, der kan få kompetent sparring og støtte i både studiegrupper og fra deres vejledere. Din rolle på læreruddannelsen vil blandt andet være at bidrage aktivt til, at de studerende vil opleve vores studiemiljøer som levende, og som mere end et uddannelsessted.

Fagligt samarbejde er en del af hverdagen. Du bliver en del af et fagligt fællesskab i din faggruppe. Du skal ofte samarbejde med faggruppen fx når undervisningsforløb skal sammensættes eller når læringsformater skal udvikles, testes og evalueres.

Dine kolleger
Absalons læreruddannelse er en del af Center for Skole og Læring. Ud over læreruddannelsen rummer centret også efter- og videreuddannelse, forskning og udvikling samt Center for Undervisningsmidler. Vi er cirka 170 medarbejdere i Center for Skole og Læring, og vi er kendetegnet ved at have et godt arbejdsmiljø, som vi værner om.

Undervisningen foregår på Campus Vordingborg.

Sådan ansøger du
  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
  • Stillingen er på 18,5 time pr. uge og vi vil gerne have at du begynder så hurtigt som muligt og senest 1. marts 2025.
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte uddannelsesleder Peter Thystrup på [email protected]
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her eller ved at klikke på 'Søg stillingen' til højre på denne side senest den 22. januar 2025. https://phabsalon.dk/job-i-absalon/ledige-stillinger
  • Vi forventer at holde samtaler løbende.

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Alt efter dine kvalifikationer vil du blive ansat som adjunkt eller lektor På Absalon er adjunkturet en 4-årig uddannelsesstilling. Det understøtter vi gennem Absalons lektorkvalificeringsforløb, som alle nyansatte adjunkter deltager i, og alle får tilknyttet en vejleder. For at blive ansat som lektor forudsætter det en positiv lektorbedømmelse inden for stillingstrukturens anvendelsesområde.

Ved ansættelse af lektorer der er lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen, sker ansættelse på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af dine kvalifikationer, afvejet med stillingens konkrete indhold, kan fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt aftales. Læs mere her i kap. 5. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673

Du kan læse mere om rammerne for ansættelse som adjunkt eller lektor i vores stillingsstruktur her. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458

Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.

Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.

Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Underviser
Sjælland
Underviser
Vordingborg
Undervisning og pædagogik
Sjælland
Undervisning og pædagogik
Vordingborg

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    LOOP Fitness Vordingborg

    Fitness instruktør

    Deltid

    Rådhustorvet 4d, 4760 Vordingborg, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Kullekærvej 2, 4760 Vordingborg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vi søger 4 pædagogiske personaler - 37 timer ugentlig til Rugvænget i Præstø snarest muligt. Autismeområdet under psykiatri og handicap i Vordingborg kommune er en specialinstitution for børn, unge og... Læs mere
    Vordingborg kommune
    Nyt job

    Deltid

    Kullekærvej 2, 4760 Vordingborg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vores Aktivitetshus i Vordingborg søger en engageret kollega på 7 timer om ugen. Du får her mulighed for at indgå i en spændende hverdag fyldt med dejlige borgere og engagerede kollegaer. Om dig: Du h... Læs mere
    Vordingborg kommune
    S/I FGU Syd- og Vestsjælland

    Fuldtid

    Langøvej 6, 4760 Vordingborg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vi søger en engageret tømrer til en ledig stilling som værkstedslærer på vores tømrerværksted på FGU Vordingborg. Vi sætter en ære i, at vores elever lærer gennem praksis og reel produktion. Det er de... Læs mere
    S/I FGU Syd- og Vestsjælland
    Vordingborg kommune

    Fuldtid

    Håndværkervej 3, 4720 Præstø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Har du lyst til at være en del af Center for Psykiatri og Handicap; udekørende §85 Præstø - så er denne stilling oplagt for dig. Vi søger nemlig en ny kollega til opgangsfællesskabet Nordeagangen i Pr... Læs mere
    Vordingborg kommune
Søg efter andre job