Brænder du for at støtte og vejlede studerende med ordblindhed igennem deres uddannelse? Så er det måske dig, vi søger i vores afdeling. Ved Institut for Kommunikation & Handicap, IKH, Region Midtjylland, søger vi lige nu en læse-/skrivekonsulent i Læseafdelingen til besættelse 1. januar 2025. Målgruppen hos os er studerende på korte og mellemlange videregående uddannelser, der er ordblinde og derfor modtager Specialpædagogisk Støtte (SPS).
Stillingen er på 37 timer om ugen, hvor du indtil videre skal løse opgaver på MarselisborgCentret i Aarhus samt i mindre omfang efter behov på andre geografiske områder i Region Midtjylland. Opgaveindtaget varierer dog i forhold til uddannelsernes årshjul, og som konsulent skal du derfor kunne balancere din arbejdstid i forhold til dette.
Vi tilbyder et job med høj grad af fleksibilitet og selvtilrettelæggelse i opgaveløsningen. Som konsulent skal du kunne trives med alenearbejde og se det som en spændende og vigtig opgave at vejlede de studerende med ordblindhed, så de kan gennemføre deres uddannelse på lige vilkår med andre studerende uden funktionsnedsættelse. Du vil blive oplært via mentorforløb.
De primære arbejdsopgaver er:
I opgaveløsningen skal du kunne:
Vi forventer en medarbejder med:
Du ansættes som konsulent, og derfor er det vigtigt både at være i stand til at arbejde selvstændigt i forhold til planlægning og udførelse af de daglige arbejdsopgaver og kunne indgå i teamsamarbejde. Du skal være opmærksom på, at mængden af arbejdsopgaver som konsulent varierer hen over året.
Det er et krav, at du har kørekort og gerne egen bil.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende DLF-overenskomst.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Tilbudsleder Henriette Engedal Schwenningsen, tlf: 23 23 63 76 eller pr. mail: [email protected].
Se desuden: www.ikh.rm.dk.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er den 21. oktober 2024.
Samtaler afholdes løbende på MarselisborgCentret i Aarhus. Kandidater bedes løse en case ifm. ansættelsessamtalen.
Institut for Kommunikation og Handicap (IKH) er en af landets mest specialiserede arbejdspladser, hvilket giver vores medarbejdere unikke muligheder for at arbejde meget fagspecifikt. Vi dokumenterer det vi gør, og udvikler kontinuerligt på vores praksis.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir