1. Alle Job
  2. Industri
  3. Odense
Nyt job

Energi Fyn

Lager- og logistikmedarbejder til Fyns største energikoncern

Fuldtid

Permanent

Sanderumvej 16, 5250 Odense SV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2857315
|
Indrykket i dag

Vil du være med til at optimere og effektivisere på et lager i rivende udvikling? Så er du måske vores nye lager- og logistikmedarbejder.

Energi Fyn søger en struktureret og kvalitetsbevidst lager- og logistikmedarbejder, som er karakterfast og har et stort overblik. Samtidig lægger vi vægt på, at du er omgængelig og har forståelse for at samarbejde med kollegaer, leverandører og transportfirmaer.

Lagerstyring, systemindsigt og optimering

Du bliver ansat i Lager og Transport, som er en del af Indkøb og Logistik der fungerer som en tværgående støttefunktion i Energi Fyn koncernen. Funktionen har en bred berøringsflade til en stor del af koncernens forretningsområder, og vi står blandt andet for håndtering, lagerføring og transport af kabler, transformere og stationer.

Vi fungerer i det daglige i høj grad som en servicefunktion for koncernens projektledere og teknikere, som vi hjælper med at lykkes i deres opgaver, og vi nyder stor tillid og tiltro fra vores kolleger.

Dine primære arbejdsopgave er:

  • Varemodtagelse, kvalitetskontrol og indlagring
  • Plukke, pakke og klargøre varer til forsendelse
  • Ansvar for at udlevere, administrere og holde orden i værktøj til koncernens teknikere, herunder registrering i værktøjs- og materialestyringssystem
  • Planlægning og booking af transportopgaver
  • Supplere vores chauffør med levering af materialer til decentrale lagre og projekt-sites i kurerbil
  • Løbende optimering af lager og lagerindretning i samarbejde med Teamleder og øvrige medarbejdere i Lager og Transport

I rollen som lager- og logistikmedarbejder vil man have et tæt samarbejde med kolleger i særligt Lager og Transport, Indkøb, Anlæg og Service samt Drift og Projekter. Herudover har man løbende kontakt til eksterne vognmænd, leverandører, kunder og øvrige samarbejdspartnere.

Du vil få en dagligdag, hvor du sammen med to kolleger driver og optimerer det indendørs lager på 1.400 m2, samt det udendørs lager, der i øjeblikket består af 14.000 m2 på to lokationer. Funktionen består derudover af en chauffør med kranlastbil samt en chauffør med ansvar for kurerkørsel og decentrale lagerlokationer. Grundet den stigende aktivitet i funktionen og i virksomheden, er der et forhøjet flow af transportopgaver og varer gennem lageret, hvilket øger behovet for løbende at optimere funktionens arbejdsgange og lagerets indretning.

Erfaren lagerprofil med et stort drive

Du er uddannet indenfor lager og logistik og har nogle års erfaring fra en service- eller produktionsvirksomhed.

Det er et krav, at du har:

  • Truckcertifikat og kørekort kategori B
  • Kendskab til gængse ERP-systemer, gerne D365 eller AX12
  • Kendskab og brugerforståelse til Microsoft Office
  • Kan begå dig på dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt

Bliv en del af et stærkt fællesskab med mulighed for udvikling

Du bliver en del af en afdeling, som er er kendetegnet ved seriøsitet og ambitioner kombineret med en god portion humor og omsorg for hinanden. Der er mange forskelligartede opgaver i stillingen, så du får en mere varieret dag end i mange lignende stillinger, og dermed også mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.

Som person er du:

  • Serviceminded og hjælpsom
  • Struktureret, detaljeorienteret og tager ansvar for dine arbejdsområder
  • Logisk og procesoptimerende i din tankegang

Om os:

Energi Fyn er Fyns største energiselskab, og vi sikrer elforsyningen til 220.000 fynboer. Vi er 100% ejet af fynboer, og det er vores mål og opgave at bidrage til udviklingen på Fyn. En del af denne udvikling handler om at sikre, at vores processer og systemer passer til forretningens behov, så vi kan imødekomme kundernes ønsker. Læs mere om os her.

Vil du med på holdet? Så send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt - vi glæder os til at lære dig at kende og byde dig velkommen i vores team!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chauffør
Syddanmark
Chauffør
Odense
Transport og logistik
Syddanmark
Transport og logistik
Odense

Andre job der minder om dette

    X max ApS

    Chauffør til fastkørsel på Fyn

    Fuldtid

    Nyborgvej 295, 5220 Odense SØ, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Nyborgvej 295, 5220 Odense SØ, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Region Syddanmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Royal Unibrew - Terminal Fyn: UOPFORDRET ansøgning til distribution & lager Har du lyst til at arbejde med nogle af Danmarks stærkeste brands – bl.a. Faxe Kondi, Royal, Heineken, Pepsi og Egekilde, så... Læs mere
    Royal Unibrew A/S

    Fuldtid

    Bernstorffsvej 9, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Ørbækvej 339A, 5220 Odense SØ, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job