Hos Titech Electric A/S er vi inde i en stærk og positiv udvikling, og derfor søger vi lige nu en lageransvarlig til vores afdeling i Odense.
Hvad kan du forvente
Du får ansvaret for den daglige drift af vores lager, hvor du sammen med tre medarbejdere udgør et lille team. Du får en alsidig hverdag, hvor arbejdsopgaverne er mange og afvekslende. Som lageransvarlig bliver du ansvarlig for følgende opgaver:
· Koordinering af arbejdsopgaverne med lagerteamet
· Daglig varemodtagelse i Navision og fysisk kontrol af leverancer
· Emballering og forsendelse af tavler m.m.
· Kontakt til speditører
· Pluk af komponenter til sager og salgsordre
· Returnering og registrering af komponenter til leverandører
· Daglig lagerstyring, herunder løbende og årlig statusoptælling
· Aktiv medvirken til løbende optimering
· Diverse ad hoc-opgaver
Hvem leder vi efter?
Vi forventer, at du kan arbejde både selvstændigt og i et team. Du er ansvarsbevidst og løsningsorienteret, og du forstår at prioritere dine og teamets opgaver. Du er struktureret og detaljeorienteret, og din ordenssans er et dominerende træk i dit daglige arbejde. Endvidere har du en god organisatorisk forståelse og gode kommunikative evner.
Dine kvalifikationer
· Erfaring med lagerstyring og varemodtagelse, ideelt fra lignende produktionsmiljø
· Uddannelse indenfor lager & logistik er en fordel, men ikke et krav
· Grundlæggende it-færdigheder, herunder kendskab til lagerstyringssystemer
· Truckcertifikat
Vi tilbyder
Hos Titech Electric A/S bliver du en del af en innovativ virksomhed i vækst. I virksomheden vægter vi den faglige stolthed og medarbejdertrivsel højt, og vi er gode til at hjælpe hinanden, når der er brug for dette. Hos os får du:
· En spændende hverdag i et ambitiøst og uhøjtideligt arbejdsmiljø
· Fagligt dygtige kolleger
· Gode udviklingsmuligheder og mulighed for at præge din egen arbejdsdag
· En markedsattraktiv lønpakke baseret på dine kompetencer
Vi tilbyder en fast stilling på ca. 37 timer ugentligt (ekskl. frokost) fordelt på mandag til torsdag kl. 08.00 til kl. 16.00 og fredag kl. 08.00 til kl. 15.30.
Skal du være en del af holdet?
Vi læser ansøgninger og afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Annoncen vil blive fjernet, når stillingen er besat.
Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Indkøbs- og Lageransvarlig, Mogens Pallesen, på telefon 2030 7911.
Ansøgning
Send din ansøgning via email: job@titech.dk
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Arbejdssted
Titech Electric A/S
Ove Gjeddes Vej 11-19
5220 Odense SØ
Om Titech Electric A/S:
Titech Electric er i dag en af Danmarks førende leverandører inden for eltavler, med ca. 180 ansatte fordelt på vores to lokationer i Odense og Herning.
Hos Titech Electric designer vi nogle af markedets bedste og mest innovative eltavleløsninger til konkurrencedygtige priser. Vores mål er at skabe de enkleste løsninger til selv de mest komplicerede udfordringer. Vi har mange års erfaring i branchen og vores kunder får derfor altid kvalificeret sparring med en høj grad af teknisk ekspertise, når de køber eltavler hos os.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir