• Har du lyst til at udfolde dine evner i en stilling med stor faglig frihed?
• Vil du arbejde på en fabrik, der producerer tonsvis af sukker og foderprodukter fra sukkerroer?
• Og kan du se fordelene ved at være en del af en international virksomhed, der prioriterer din faglige udvikling?
Velkommen til Nordic Sugar
Vi er en verdensførende leverandør og producent af sukker fra sukkerroer og -rør. I Danmark er vi blandt andet kendt for Dansukker-mærket, og vi har fabrikker i Nakskov og Nykøbing. Men vi er samtidig en del af Nordzucker Group, der har fabrikker i hele Europa samt endda i Australien.
Hos os kan du se frem til at blive en del af en moderne virksomhed med et internationalt udsyn, hvor vi samtidig har fødderne solidt plantet i den danske muld. Og vi glæder os til, at du kommer med på holdet.
En betydningsfuld rolle
Du bliver en del af vores indkøbsafdeling på vores sukkerfabrik i Nakskov. Afdelingen består af 1 lagerassistent og 2 indkøbsassistenter, og du får blandt andet ansvar for at:
• Varemodtagelse af bredt sortiment
• Ekspeditioner af både interne kolleger og eksterne leverandører og samarbejdspartnere
• Vedligehold af stamdata på materialeniveau
• Lagerstyring
• Ad hoc-opgaver
Dine arbejdstider vil være mandag til torsdag fra kl. 7.00 til 15.00 og fredag fra 7.00 til 14.30.
Bæredygtigt økosystem med plads til at vokse – for både dig og vores roer
Hos Nordic Sugar bliver du en del af en virksomhed, hvor vi konstant arbejder på at skabe et bedre arbejdsmiljø. Det gør vi blandt andet ved at sikre gode vækstbetingelser gennem sparring og videndeling mellem vores medarbejdere. Vi kalder dette ’omsorg for mennesker’.
For at sikre, at du har alle de nødvendige værktøjer til din udvikling, vil du i starten gennemgå et introprogram samt have en kollega til at guide dig. Mange af os har været her i årevis, men vi har ikke glemt, hvordan det er at være ny.
Vi besætter ikke stillinger…
Vi ansætter mennesker med mere end ét talent – og det gør vi, fordi vi ønsker en mangfoldig arbejdsplads, hvor vi også opfordrer alle interesserede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk baggrund.
Kort sagt er det helt essentielt for os at være en attraktiv arbejdsplads, hvor vi fungerer som en stærk forretningspartner og et aktiv for lokalsamfundet – og som et sted, der tager hånd om dig og dine ønsker for fremtiden.
God erfaring med lagerstyring og varemodtagelse
• Du har god erfaring fra en lignende stilling med varemodtagelse og gerne fra en teknisk virksomhed
• Du har gerne erfaring med SAP i lagermodulet
• Du har en god datadisciplin
• Du har gode kommunikationsevner, og du behersker dansk og engelsk i skrift og tale
• Gyldigt truckcertifikat
Som person begår du dig ubesværet på alle niveauer på fabrikken samt indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger. Du er stabil og detaljeorienteret og brænder for et job, hvor fokus er på varemodtagelse og lagerstyring med løbende optælling af lagerbeholdninger i en fødevarevirksomhed.
Interesseret?
Kan du se dig selv som vores nye kollega, så send os et CV og følgebrev hurtigst muligt. Vi vil gennemføre samtaler under hele processen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Britta Olsen på +45 2223 0183 eller [email protected].
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir