Til Industri Betons afdeling i Agerskov i Sønderjylland søger vi til snarlig tiltrædelse en lagerformand, som har bevis til betjening af traverskran over 8 T, kørekort B og truckcertifikat samt erfaring med læsning af lastbiler.
Vi er en ordreproducerende betonelementfabrik, og vi har brug for en lagerformand hovedsageligt til disponering af lagerpladsen, læsning af elementer i kranbane samt læsning af lastbiler med truck. Du har erfaring både med betjening af traverskran over 8T og med lagerarbejde.
Arbejdsopgaverne vil være meget varierede, og du skal være indstillet på bruge din arbejdskraft, hvor der er størst behov. Du skal have flair for IT, da det kan komme på tale, at du også skal træde til i planlægning af læs/ændringer til læssetidspunkter og øvrige aftaler med vognmændene.
Du arbejder struktureret og selvstændigt, og vi forventer, at du bidrager til udvikling af egne arbejdsområder. Vi arbejder i et uformelt miljø og vægter godt humør, positiv indstilling, stabilitet, loyalitet og engagement højt. Du er god til at kommunikere på alle niveauer, og det er et krav, at du taler både dansk og engelsk, da vi også har udenlandske medarbejdere. Du skal forvente en fysisk udendørs hverdag.
Arbejdsopgaver
Vi tilbyder
et job med stor afveksling og mangeartede opgaver inden for moderne betonelementproduktion. Gode muligheder for både personlig og faglig udvikling i et tværfagligt og til tider hektisk miljø.
Ansøgning
Tiltrædelse snarest muligt. Samtaler afholdes løbende. Ønskes yderligere information om jobmulighederne, kontakt da produktionsleder Jens Erik Sørensen på tlf. 21427465.
Pga. GDPR modtages ansøgninger kun via ”Ansøg”-knappen på hjemmesiden og ikke på mail.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir