1. Alle Job
  2. Industri
  3. Odense
Nyt job

SANOVO TECHNOLOGY A/S

Lagermedarbejder til reservedelslager

Fuldtid

Permanent

Datavej 12, 5220 Odense SØ, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2802530
|
Indrykket for 1 dage siden

Vi har travlt, og søger derfor en ekstra kollega til vores team på Reservedelslageret. Måske er det dig?

Du vil blive en del af vores samlede Spare Parts team på i alt 8 kollegaer, heraf pt. 2 på lageret. Teamet varetager alle opgaver i relation til håndtering af reservedele – fra salg, indkøb, ekspedition og forsendelse, og alt sammen med det formål at servicere vores kunder i hele verden i rette tid og kvalitet.

Det gøres bedst ved et stærkt teamarbejde, hvor du sammen med dine kollegaer har fokus på en effektiv håndtering og en høj kundetilfredshed.

Hvad kommer du til at lave?

Din vigtigste opgave er at sikre et højt kvalitetsniveau i afvikling af arbejdsopgaver på lageret, og sammen med dine kollegaer sikre, at den samlede håndtering forløber smidigt og effektivt. Dine opgaver vil herunder omfatte:

  • Varemodtagelse – herunder registrering i virksomhedens ERP-system, indgangs- og kvalitetskontrol samt sikre sporbarhed på komponenterne med særligt fokus på batchstyring af FCM og ATEX godkendte emner.
  • Varepluk, pakning, emballering og forsendelse
  • Bestilling af forbrugsvarer og emballage
  • Håndtering af returvarer
  • Bidrage til løbende udvikling/forbedring af lagerlogistik og arbejdsgange, så det til enhver tid svarer til behovet, og med sikkerhed og effektivitet for øje

Hvad forventer vi af dig?

Vi forventer, at du har en relevant uddannelse indenfor lager/logistik, suppleret med nogle års praktisk erfaring fra en stilling med sammenlignelige arbejdsopgaver i en produktionsvirksomhed, og at du har en grundlæggende god teknisk forståelse. Derudover forventer vi at du;

  • Trives med systematik, struktur og orden
  • Har fokus på kvalitet og leveringsfrister
  • Har gode IT-kompetencer og erfaring med et ERP-system
  • Har truck-certifikat A
  • Kan begå dig på engelsk (læse/tale), som er vores koncernsprog

Som person er du team orienteret, har en god kollegial adfærd, og det falder dig helt naturligt at ”give en hånd med”, når det er nødvendigt. Kort sagt bidrager du positivt til et godt arbejdsmiljø.

Vi er i rivende udvikling, og hverdagen kan derfor være omskiftelig med ændrede rutiner og processer – det skal du trives med, og have lyst til at bidrage til.

F.eks. står vi overfor implementering af et nyt ERP-system (Microsoft F&O), og det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på løbende forbedringsmuligheder indenfor eget arbejdsområde, men med hele forsyningskæden for øje.

Du er god til at prioritere, går gerne forrest med et godt eksempel, holder hovedet koldt og går ikke på kompromis med kvaliteten af eget arbejde – også ved spids belastninger.

Hvad kan du forvente af os?

Vi tilbyder en fast fuldtidsstilling i en international virksomhed med gode og trygge ansættelsesvilkår. Du ansættes på funktionærlignende vilkår med fast løn, pensionsordning og en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring. Derudover tilbyder vi en god kantineordning samt diverse andre medarbejdergoder.

Du bliver en del af en uhøjtidelig virksomhedskultur med en høj grad af medarbejdertilfredshed, og hvor den flade organisationsstruktur giver mulighed for at træffe hurtige beslutninger. Vores hverdag kan til tider være hektisk med mange bolde i luften og skarpe deadlines, men vi er åbne og team-orienterede og hjælper gerne hinanden når det brænder på. Humøret er en vigtig del af vores kultur, og vi lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og har derfor også flere sociale arrangementer i løbet af året.

Bliv en del af en spændende international virksomhed

SANOVO TECHNOLOGY GROUP beskæftiger næsten 700 medarbejdere, heraf ca. 200 i Danmark, og servicerer kunder over hele verden. Vi er kendt for vores høje kvalitet og sikre levering af unikt udstyr inden for produktionslinjer til bearbejdning af æg og æggeprodukter. Hovedkontoret er i Danmark med salgs- og servicekontorer på seks kontinenter og produktion af udstyr i Danmark, Holland, Italien og Slovakiet. SANOVO TECHNOLOGY GROUP er en del af THORNICO A/S, der er ejet af Christian Stadil.

Spørgsmål og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Spare Parts Manager Pia Flint på e-mail [email protected] eller på mobil 2372 3464.

Send din ansøgning via ”knappen” herunder bilagt CV og relevante bilag senest den 16. januar 2025, idet ansøgningsfristen dog kan blive forkortet, hvis vi finder den rette kandidat inden.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lagermedarbejder
Syddanmark
Lagermedarbejder
Odense
Transport og logistik
Syddanmark
Transport og logistik
Odense

Andre job der minder om dette

    VKAREN.DK ApS

    VKAREN.DK søger lagermedarbejdere med truckcertifikat til længerevarende vikariat hos FTZ Autodele & Værktøj A/S i Odense og Aarup

    Fuldtid

    Lerchesgade 31, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Jarlsberggade 15, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Lerchesgade 31, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    M. P. Allerups Vej 47b, 5220 Odense SØ, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Fuldtid

    Region Syddanmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Royal Unibrew - Terminal Fyn søger medarbejdere til distribution & lager. Har du lyst til at arbejde med nogle af Danmarks stærkeste brands – bl.a. Faxe Kondi, Royal, Heineken, Pepsi og Egekilde, så s... Læs mere
    Royal Unibrew A/S
Søg efter andre job