Har du erfaring med lagerarbejde? Og er du måske endda uddannet inden for lager og logistik - gerne suppleret med truckcertifikat? Er du samtidig ansvarsbevidst med en struktureret tilgang til dit arbejde?
Vi har to ledige stillinger på vores lager i Allested-Vejle tæt på Broby – den ene stilling indeholder også nogle administrative opgaver, mens den anden udelukkende er lagerarbejde.
Om jobbet
I den ene stilling vil man som nævnt udelukkende have lageropgaver – det vil sige opgaver med at plukke og pakke indkomne ordre af alle vores egenproducerede varer såsom færdigretter, pesto og syrnede mejeriprodukter.
Arbejdstid vil ligge mandag til torsdag 7:00-15:00 og fredag 07:00-14:30.
Når du skal afløse dine kolleger ved ferier og fravær, kan det være, at du vil skulle arbejde på andre tidspunkter efter aftale.
I den anden stilling vil der også være forskellige administrative opgaver, typisk 2-3 timer om dagen. Opgaverne indbefatter ordrebehandling i ERP-systemet Navision, transportbooking samt diverse forefaldende administrative opgaver.
I denne stilling ligger arbejdstiden typisk fra kl. 08:00-16:00 mandag til torsdag og 08:00-15:30 fredag.
For begge stillinger gælder, at man vil referere til koordinatoren for afdelingen, men den daglige drift planlægger du sammen med dine kolleger i afdelingen. Vi arbejder tæt sammen og lægger stor vægt på det sociale og den frie omgangstone. Det er vigtigt for os, at du prioriterer at hjælpe dine kolleger, når det er nødvendigt – og at du udviser den nødvendige fleksibilitet, det kræver, for at alle opgaver bliver løst til tiden.
Løgismose er en ordreproducerende virksomhed, der er relativt meget sæson- og kampagnedrevet. Det betyder, at vi i korte perioder og særligt i forbindelse med jul og påske har rigtig travlt.
Det betyder samtidig, at du skal være indstillet på at have en travl hverdag med mange løft og ved behov give en ekstra time for at komme i mål med tingene. Dette honoreres naturligvis, og overarbejde afspadseres og udbetales jf. gældende overenskomst.
Om dig
I begge stillinger forventer vi en kandidat, som er omstillingsparat, mødestabil og som har en god fysik. Man skal kunne arbejde selvstændigt, være struktureret og have en systematisk tilgang til sine arbejdsopgaver. Alle ordre og al kommunikation i virksomheden foregår på dansk, og vi forventer derfor, at du taler og læser dansk rigtig godt.
Hvis du er interesseret i stillingen, med de administrative opgaver, vil det samtidig være en fordel, hvis du kommer fra en ordreproducerende virksomhed og har erfaring med office-pakken og ERP-systemer, allerhelst Navision eller BC.
Om os
Løgismose er en førende virksomhed inden for fødevarebranchen, og vi har en stolt tradition for at levere kvalitetsprodukter til vores kunder i Danmark og udlandet. Med udgangspunkt i vores kerneværdier SMAG, HOLDNING og HÅNDVÆRK skaber vi en lang række velsmagende kvalitetsprodukter indenfor mad og vin.
Læs mere på vores hjemmeside www.loegismose.dk
Løn og ansættelsesvilkår følger Industriens Overenskomst. Generelt tilbyder vi flere attraktive personalegoder, herunder sundhedsforsikring og diverse medarbejderfordele.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir