Forsøgsgårdene under Plantefaciliteter og Værksteder ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Københavns Universitet søger en studerende indenfor agronomi, biologi el.lign. som landbrugsmedhjælper med tiltrædelse den
9. december 2024 eller snarest derefter. Stillingen er en fast stilling med 12 timer om ugen.
Om os Forsøgsgårdene omfatter 210 ha fordelt på 4 gårde, der ligger samlet i Taastrup. Gårdenes arealer anvendes til forsøg og demonstrationer i forbindelse med forskning og undervisning indenfor jordbrug, og driften foregår både konventionelt og økologisk. Desuden tilhører der en lang række specialiserede faciliteter til gårdene for håndtering og efterbearbejdning af høstprøver, jordprøver o. lign, foruden en række semi-field faciliteter til bl.a. rodstudier.
Arbejdsopgaver Landbrugsmedhjælperen skal bistå med at passe både konventionel samt pesticidfri markdrift og forsøg samt understøtte al forefaldende arbejde ved forsøgsgårdene.
Dine arbejdsopgaver omfatter - Deltagelse i efterbearbejdning af forsøgsprøver fra årets markforsøg
- Brug og vedligeholdelse af landbrugs- og forsøgsmaskiner
- Medvirken ved praktisk udførelse af forsøg i marker og væksthuse
- Medvirken til at passe den generelle landbrugsdrift på alle arealer uden forsøg
- Forefaldende arbejde på Forsøgsgårdene.
Vi forventer - Relevant, alsidig landbrugsfaglig uddannelse eller erfaring
- Erfaring i betjening og vedligeholdelse af forsøgsmaskiner
- Interesse for såvel konventionelt som økologisk jordbrug
- Interesse for forsøgsarbejde
- God samarbejdsevne og humoristisk sans
- Klar til at tage fat og være fleksibel i travle perioder.
Vi tilbyder - Masser af praktiske udfordringer og ansvar i at bruge og vedligeholde moderne maskinpark til konventionel planteproduktion og markforsøg
- En uformel og venlig arbejdstone når der er fart over feltet
- Et internationalt forskningsmiljø med masser af faglige udfordringer og masser af personlig læring og mulighed for faglig udvikling
- Fokus på arbejdsglæde, fleksibilitet og uddelegering af ansvar
- Et stærkt fagligt team med højt humør og godt sammenhold.
Løn og ansættelsesforhold Ansættelsen sker efter reglerne i Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter Organisationsaftalen for landbrugsarbejdere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere.
Landbrugsmedhjælperen ansættes ved Institut for Plante - og Miljøvidenskab, Plante Faciliteter og Værksteder, Forsøgsgårdene.
Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 12 timer.
KU er i færd med at designe en ny fælles administrativ organisering på KU, som forventes at medføre ændringer inden for det næste år til halvandet. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på KU. Reformen vil indebære besparelser på administration. Du opfordres til at kontakte Jesper Svensgaard på 40901264, for at høre nærmere til sammenhængen mellem denne stilling og den administrative reform. Din ansøgning Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via
Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget)
senest 4. december 2024.
Ansættelsessamtaler vil finde sted i anden halvdel af
uge 49. Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Yderligere spørgsmål Spørgsmål til stillingen kan rettes til forsøgsgårdenes teamleder Jesper Svensgaard på tlf. 40901264
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE i kort form – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.000 ansatte og 9.700 bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 12 institutter. Fakultetet har et årligt budget på ca. 3 mia. kr.
Læs mere om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på
http://www.science.ku.dk/