1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Viborg

Flyvestation Karup

Landmilitær sagsbehandler til Kapacitetsudviklingssektionen i Forsvarsstaben

Fuldtid

Permanent

Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2736618
|
Indrykket for 7 dage siden
Er du en ambitiøs major, der ønsker en spændende stilling i Forsvarsstaben med indflydelse på forsvarsforlig og den landmilitære udvikling? Besidder du stærke analytiske evner, kan du skabe overblik og har du evnen til at koordinere på tværs af myndigheder helt tæt på centrale beslutningsprocesser i Forsvaret, så skal du søge nu.

Stillingen er til besættelse den 1. januar 2025.

Om os

Kapacitetsudviklingssektionen indgår i Planlægningsafdelingen, som en del af Udviklingsdivi-sionen i Udviklings- og Planlægningsstaben ved Forsvarskommandoen. Sektionen består af én oberstløjtnant og fjorten sagsbehandlere.

Sektionen har det overordnede ansvar for udvikling af Forsvarets operative kapaciteter samt tværgående støtte- og infrastrukturbehov på mellemlang sigt. Sektionen tilvejebringer det nødvendige grundlag for udviklingsprojekter i det igangværende forligsarbejde, ligesom sektionen bidrager til forligsimplementering ved prioritering og justering af eksisterende forligsinitiativer. Sektionen har ansvaret for værn og kommandoers overordnede kapacitetsudvikling. Sektionen varetager desuden dansk deltagelse i internationale arbejdsgrupper, mødefora og konferencer med relevans for forligsprojekter og fremtidige kapaciteter.

Sektionen har et tæt samarbejde med andre sektioner i Forsvarsstaben, værn, kommandoer og støttende styrelser under Forsvarsministeriets myndighedsområde.

Om stillingen

Stillingen indgår i sektionens landmilitære team, hvor du i samarbejde med dine kollegaer varetager sektionens forligsarbejde inden for det landmilitære område og den fremtidige udvikling af landmilitære kapaciteter. Koncepter og strategier udarbejdes normalt i et bredt samarbejde på tværs af Forsvarsstaben samt kommandoer og styrelser, hvor du forventes at opbygge og vedligeholde effektive netværk.

Dine arbejdsopgaver vil blive tilpasset til dine kompetencer, idet du forventes at kunne ar-bejde på tværs af de landmilitære specialer, ligesom du forventes at kunne indgå i værns-fælles analyser og løsninger. Dine arbejdsopgaver vil ofte være kendetegnet ved, at du bå-de skal kunne beherske komplekse problemstillinger i detaljen og se sammenhænge og løsninger på tværs. Arbejdet har en meget selvstændig karakter.

Det forventes, at du aktivt opbygger og vedligeholder de nødvendige kompetencer på det landmilitære områder, hvilket blandt andet sker ved deltagelse i en række nationale og in-ternationale fora.

Du kan få ansvaret for koordinationsgrupper i rammen af Udviklings og Planlægningsstaben eller arbejdet i internationale arbejdsgrupper, hvor du skal kunne udlede konkrete konse-kvenser for kapacitetsudviklingen i Forsvaret på mellemlang sigt. Du kan forvente yderligere sagsområder under hensyntagen til sektionens behov og dine kvalifikationer og interesser.

Du kan forvente et vist omfang af rejseaktivitet både nationalt og internationalt. Stillingen tilbyder en relativt stor fleksibilitet i forhold til arbejdstid og hjemmearbejde. Vi lægger vægt på, at der er en god ånd i afdelingen, og vi har en åben, ærlig og uformel omgangstone.


Om dig

Du er major eller en dygtig kaptajn på uddannelsesaftale med en bred erfaring fra Hæren. Det er en fordel, hvis du har erfaring med logistik eller føringsstøtte, idet dette ikke er et krav.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med stabstjeneste fra højere stabe, og vi lægger desuden vægt på, at du er stærk analytisk, har et godt gå-på-mod og gode samarbejdsevner. Du bør være robust i forhold til arbejdsbyrde, mødeledelse og fremlæggelser, ligesom du bør befinde dig godt i et miljø, hvor der sjældent er faste rammer for arbejdet.

Det er vigtigt, at du kan formulere dig præcist i både skrift og tale, og at du kan omsætte komplekse problemstillinger og fremlægge løsninger på en klar og let forståelig måde. Det er desuden vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og struktureret, er løsningsorienteret og har en god forretningsforståelse. Du skal kunne tænke kreativt og i nye løsninger til gavn for Forsvarets landmilitære udvikling.


Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamlederen for det landmilitære team, major Thomas Ervolder, på telefon 72840132 eller 22991002

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, kaptajnløjtnant Henrik Wenzell, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf.
32 66 55 16.

Ansøgningsfristen er den 17. november 2024. Jobsamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter med henblik på besættelse af stillingen 1. januar 2025.

Samtaler til stillingen gennemføres i Karup eller via VTC i uge 47. Kandidaterne forventes at få svar inden udgangen af november.

Der er tale om en fast stilling med tjenestested i Karup.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

"FORSVARSKOMMANDOEN - Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando."

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
Midtjylland
Sagsbehandler
Viborg
Ingeniør og naturvidenskab
Midtjylland
Ingeniør og naturvidenskab
Viborg

Andre job der minder om dette

    Flyvestation Karup

    Logistikbefalingsmand til G4 ved Forsvarsakademiet – mulighed for fast tjenestested i Københavnsområdet, Slagelse, Varde, Karup eller Frederikshavn

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job