Brænder du for at skabe meningsfulde læringsmiljøer for børn i alderen 0-6 år? Trives du i rollen som tydelig og motiverende leder, og kan du gå forrest, give faglig sparring og vejledning samt arbejde ”hands on” i det pædagogiske arbejde? Og vil du være en vigtig brik i vores fællesskab i Landsbyordningen Engum og medvirke til at udvikle Landsbyordningen? Så har vi jobbet til dig. Om jobbet
Vi vægter et tæt samarbejde på kryds og tværs i Landsbyordningen og har således fælles traditioner, som vi værner om. Vi er optagede af, at alle børn er kendt af alle voksne og arbejder løbende med vores værdier:
fællesskab, trivsel, høj faglighed og ordentlighed.Vi søger derfor en afdelingsleder, som kan sætte retning og rammer for det pædagogiske arbejde med børnenes udvikling, læring og dannelse i et tæt samarbejde med medarbejderne i børnehuset og resten af ledelsen. I vores ledelsesarbejde vægter vi tydelighed, dialog og sparring.
Landsbyordningen nyder stor opbakning fra forældrene og fra hele lokalmiljøet, som bakker positivt op om institutionen. Som leder er det derfor vigtigt, at du er synlig og tilgængelig, og at du mestrer samarbejdet med forældre og andre samarbejdspartnere i og uden for Landsbyordningen.
Som afdelingsleder i daginstitutionen bliver du en del af vores ledelsesteam, som foruden leder af Landsbyordningen består af souschef/ledende pædagog samt afdelingsleder for specialskolen.
Du får god opbakning i jobbet fra både teknisk servicemedarbejder samt en administrativ medarbejder. Stillingen indebærer også, at du sidder med i bestyrelsen, som er en fællesbestyrelse for hele Landsbyordningen.
I dagligdagen referer du til lederen af Landsbyordningen, men har også – ift. opgaven med at drive et kommunalt dagtilbud - en reference til chefen for Dagtilbud i Vejle. Ledelse af daginstitutionen sker i samarbejde med resten af ledelsesteamet.
Om dig
Vi søger således en afdelingsleder til børnehuset som:- Har fokus på at skabe størst mulig trivsel og læring for vores børn og som har blik for børn og deres ressourcer
- Vægter det tætte forældresamarbejde
- Bringer medarbejdernes kompetencer i spil gennem tillid, inddragelse og anerkendelse
- Har relevant pædagogisk uddannelse og ledelseserfaring eller lyst dertil
- Har overblik og flair for administrative opgaver og arbejder struktureret hermed
- Kan skabe følgeskab, er motiverende og med til at sikre arbejdsglæde
- Ser muligheder i de fysiske rammer, såvel inde som ude
Vi tilbyder dig
- En arbejdsplads med dygtige og engagerende medarbejdere
- En glad arbejdsplads med højt til loftet og hvor der ikke er langt fra tanke til handling
- En landsbyordning med mange og værdifulde traditioner.
- En spændende lederstilling i et inspirerende Landsbymiljø hvor du også får indblik i den skolehverdag, som langt de fleste af børnene fortsætter i, når de skal i skole.
- Et velfungerende ledelsesteam, som insisterer på, at vi sparrer med hinanden og løfter i flok, så ingen står alene med ledelsesopgaven.
Om os
Landsbyordningen Engum består af en daginstitution, en skole og SFO, samt en specialskole og SFO.
Vi har 20 børn i 0-3-årsalderen, 45 børn i 3-6-årsalderen, 130 elever i 0.-6. klasse og 20 elever på vores specialskole.
Vi holder til i naturskønne omgivelser i landsbyen Engum, ca. 9 km. fra Vejle centrum og med let adgang fra flere større veje og motorvejen. Børnehuset har gode muligheder for at benytte skolens faglokaler, herunder gymnastiksal, musiklokale mv og vi har egen bus.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse hurtigst muligt, dog senest 1. november 2024.
Løn- og ansættelsesforhold følger overenskomsten med BUPL og regler om lokal løndannelse.
Stillingen er på fuld tid.
Der vil være 2 ansættelsessamtaler med profilanalyse imellem.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 15. september 2024.
- samtale afholdes den 19. september fra kl. 12.30.
- samtale afholdes den 26. september fra kl. 15.00.
Har du lyst til at vide mere?
Vi forventer at du kontakter os for et besøg, inden du søger stillingen. Der kan evt. laves aftaler uden for arbejdstid.
Yderligere oplysninger fås hos leder af Landsbyordningen Charlotte Buch på 30 57 10 67, send gerne en sms og du vil blive ringet op eller på
[email protected].
Eller souschef i Landsbyordningen Jette Lehmann på 23 65 73 14, send gerne en sms og du vil blive ringet op eller på
[email protected].
Profilanalyse
Vi benytter personprofilanalyse og eventuelt cases i forbindelse med ansættelsen.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.