Vil du være med til at gøre Langeland Kommune endnu bedre til GDPR og informationssikkerhed?
I Langeland Kommune har vi stor fokus på GDPR og informationssikkerhed og vi ønsker at styrke den interne støtte i organisationen ved at tilknytte faste informationssikkerhedskonsulenter til hvert af vores to fagområder – Vækst og Velfærd. Vi søger derfor en engageret informationssikkerhedskonsulent til Velfærdsområdet, som sammen med en kollega vil få ansvaret indenfor fagområderne Ældre og Sundhed, Skole og Dagtilbud samt Borger, Social og Arbejdsmarked.
GDPR og Informationssikkerhed er en del af Digitalisering og IT og med dig ombord kommer teamet til af bestå af tre medarbejdere; en Informationssikkerhedskoordinator og to informationssikkerhedskonsulenter.
GDPR og Informationssikkerhed understøtter, med afsæt i ISO27001/2 standarden, organisationen med de aktiviteter der er forbundet med at opfylde EU-Persondataforordnings krav. Du vil komme til at sidde med opgaver som bl.a. udvikling og vedligeholdelse af regler og retningslinjer, risikostyring, konsekvensanalyser, leverandørstyring, databehandleraftaler, awareness-kampagner m.m.
Du vil blive ansat i vores Digitalisering og IT, der ud over GDPR og Informationssikkerhed består af ServiceDesk, Drift, IT-Projekt og Digitalisering. Afdelingen løser et væld af forskellige drifts- og udviklingsopgaver, heriblandt en række opgaver inden for GDPR og informationssikkerhed, hvor du i tæt samarbejde med kollegaer i hele organisationen skal være med til at sikre, at Langeland Kommune som organisation kommer sikkert videre med GDPR. Du vil også komme i berøring med opgaver i forbindelse med NSIS, AI-Act, NIS2 og hvad der ellers kommer i fremtiden.
Dine primære opgaver vil bl.a. være:
Om dig:
Vi ser gerne, at du:
Næsten vigtigst af alt, at du synes arbejdet med GDPR og informationssikkerhed er spændende, vigtigt og interessant at arbejde med, og at du med en inspirerende entusiasme formår at få organisationen med.
Vil du vide mere?
Digitalisering og IT er en ud af fire afdelinger i Administrativ Stab, som samler alle administrative funktioner omkring økonomi, indkøb, udbud, opkrævning, HR, løn, IT, digitalisering, datasikkerhed samt sekretariatsbetjeningen af kommunens politiske og administrative topledelse.
Vi tilbyder et afvekslende og udviklende job i et uhøjtideligt miljø. Vi har en uformel omgangstone, hvor humor har en central plads. Vi lægger vægt på, at vi også i pressede situationer udviser omsorg, samarbejder og hjælper hinanden.
Vi brænder for at sætte styring på dagsordenen for derigennem at bidrage til, at borgere og erhvervsliv får de bedste vilkår i Langeland Kommune.
Administrativ Stab arbejder ud fra et overordnet værdisæt, der handler om gensidig respekt, gode samarbejdsrelationer, højt fagligt ambitionsniveau, effektiv opgaveløsning, åbenhed overfor nye arbejdsopgaver og fokus på at skabe rammerne for en attraktiv arbejdsplads. Der er ligeledes mulighed for at arbejde hjemmefra.
Tiltrædelse pr. 1. marts 2025 eller ifølge aftale.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt torsdag den 23. januar 2025, en eventuel anden samtale vil finde sted tirsdag den 28. januar 2025 på Langeland Kommunes Rådhus: Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing, som også vil være arbejdsstedet.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos leder af Digitalisering og IT Mikael Kronstrøm, på 21 43 65 43 eller mail [email protected] eller informationssikkerhedskoordinator Lotte Christensen, på 20 36 95 25 eller mail [email protected]
Vidste du at Langeland er ø-liv med et lavere CO2-aftryk? Langeland Kommune er en del af klimaprojektet DK2020, der skal sikre en klimaneutral kommune senest i år 2050. Men de langelandske vindmøller dækker allerede 164 % af Langelands strømforbrug, hvorfor Langeland ikke blot er selvforsynende, men samtidigt også sender strøm videre til resten af Danmark. Tælles hele den grønne elproduktion med, er tallet oppe på 177%.
Ansøgningsfrist
Send digital ansøgning, CV og relevante bilag senest den 12. januar 2025 via knappen "Ansøg dette job"
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.
Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir