1. Alle Job
  2. Industri
  3. Varde

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Vest - Oksbøl

Lastvognsmekaniker til Værksted Oksbøl ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

Fuldtid

Permanent

Grærup Havvej 2, 6840 Oksbøl, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2853265
|
Indrykket for 2 dage siden
Manchet

Har du lyst til at arbejde med Forsvarets Pansrede køretøjer og lastbiler og har du en faglig uddannelse som lastvogns-, personvogns-, entreprenørmaskine-, landbrugsmaskine- eller motormekaniker, så har vi brug for dig og dine kompetencer på FVT værkstederne på Oksbøl kaserne.

Om os

Vedligeholdelsesområde Vest er en del af Vedligeholdelsesafdeling Land. Området løser vedligeholdelsesopgaver på Forsvarets landbaserede materielsystemer. Vedligeholdelsesområdet har værksteder i Aalborg, Skive, Holstebro, Varde og Oksbøl og består samlet set af ca. 300 medarbejdere.

Vores værksted l er organiseret under Vedligeholdelsesområde Vest. Værkstedet er certificeret inden for Kvalitetsledelse (ISO-9001) og Arbejdsmiljøledelse (ISO-45001).

Vi er ca. 80 dygtige medarbejdere, hvis primære opgave er at vedligeholde, efterse og reparere Forsvarets specialkøretøjer, herunder artilleri- og mortérsystemer, kampvogne, pansrede mandskabsvogne, lastbiler og personvogne samt øvrigt materiel til vores soldater.

Om stillingen

Du skal arbejde tæt sammen med den assisterende værkstedsleder, som også er uddannet mekaniker. Dine primære arbejdsopgaver vil være diagnosticering, eftersyn og reparationer af diverse pansret køretøjer, lastvogne og personvogne.

Om dig

Vi forestiller os, at du er uddannet som lastvogns-, personvogns-, entreprenørmaskine – eller landbrugsmaskinmekaniker eller har en tilsvarende håndværksmæssig uddannelse.

Du skal minimum have kørekort kategori B og det er ønskeligt, at du har kørekort kategori C-E.

Du har en høj faglighed i din opgaveløsning, og du sætter en ære i at udføre reparationer og eftersyn af høj kvalitet.

Som mekaniker ved du, at det er vanskeligt at vide, hvad arbejdsugen bringer. Derfor ved du også, at det er et vilkår, at det ofte haster med at få materiellet tilbage til brugeren hurtigst muligt, så en fleksibel tankegang og en serviceminded indstilling er vigtige parametre for at skabe resultater i jobbet.

Hvis du, som civil, ønsker en militær karriere, vil det også være muligt. Du vil dog først skulle igennem en afprøvning, der består af en fysisk basistest (løb og øvelser), lægeundersøgelse og psykologsamtale inden tilbud om ansættelse i Forsvaret. Dernæst forpligter du dig til at gennemføre Hærens Basisuddannelse (værnepligt) samt Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse.

Ansættelsesvilkår ved ansættelse som civil

Bemærk stillingen er slået op militært og civilt.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværkere og teknikere i Staten.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder Henrik Karlskov på telefon 2544 7384.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent June Bastholm telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er 26. marts 2025. Vi forventer at holde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse mv.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere. Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består en Vedligeholdelsesdivision med af seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste. Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Mekaniker
Syddanmark
Mekaniker
Varde
Lastvognsmekaniker
Syddanmark
Lastvognsmekaniker
Varde

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job