Er du vores nye cloud-ekspert? Vi søger en engageret Lead Cloud Engineer til at forme fremtiden for Lederne.
Har du erfaring med cloud-teknologi og lyst til at være med på en spændende digital rejse? I Ledernes AI-, Data- & Cloud-afdeling søger vi en dygtig Lead Cloud Engineer, der kan hjælpe os med at udnytte cloud-teknologiens potentiale endnu bedre.
Som vores nye kollega bliver du en central del af vores team, hvor du får mulighed for at påvirke vores tekniske beslutninger og cloud-strategi. Vi arbejder primært med Azure Cloud, og du vil udvikle og vedligeholde vores cloud-løsninger i tæt samarbejde med dine kolleger.
I starten vil du især arbejde med data- og AI-løsninger, men bare rolig – du behøver ikke være ekspert på dette område. Det vigtigste er, at du har solid erfaring med cloud-infrastruktur, især Azure Cloud, og kan hjælpe os med at udnytte platformens muligheder optimalt.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
Vi er et mindre team med kort vej fra idé til handling, hvor du får rig mulighed for at se resultaterne af dit arbejde. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor vi prioriterer din udvikling og giver dig plads til at fordybe dig i det, du brænder for.
Vi forestiller os, at du:
Vi tilbyder – Lederne som arbejdsplads
At du bliver en del af Danmarks største faglige organisation for ledere, som dagligt arbejder for at yde tryghed for de danske ledere således, at de kan udøve god ledelse. Du vil få en afvekslende arbejdsdag, med god plads til individuel tilrettelæggelse af opgaver og en høj grad af personlig styring af arbejdstiden.
Vi tilbyder en professionel og uformel arbejdsplads, hvor der er frie rammer i et fagligt spændende job sammen med engagerede, dygtige og hjælpsomme kollegaer.
Vi har blandt andet syv ugers ferie, sundhedsforsikring, tandlægeforsikring, ulykkesforsikring, sportsaktiviteter, kantineordning fra Meyers, herunder mulighed for takeaway, massageordning m.m.
Vores kontor ligger på Vermlandsgade 65, 2300 København S med fri parkering. Vi understøtter at gøre det nemt at cykle eller benytte offentlig transport til arbejdspladsen og tilbyder muligheden for at arbejde hjemme op til 2 dage om ugen.
Vi er en rummelig arbejdsplads, hvor der bliver taget hensyn til, at arbejdsliv og familieliv balancerer. Vi tror på, at vores forskelligheder gør os stærkere, og alle har noget unikt at byde ind med. Vi arbejder bevidst med diversitet og inklusion og ønsker altid at opretholde en mangfoldig medarbejderstab. Derfor opfordrer vi alle, uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder, handicap fysisk som psykisk, kønsdiversitet, seksualitet, politisk tilhørsforhold m.v., til at søge stillingen.
Lyder stillingen som noget for dig?
Selvom du måske ikke opfylder alle områder i stillingen, håber vi at høre fra dig.
Vi ønsker ikke en ansøgning, men foretrækker at modtage dit CV, hvori du inkluderer 3-5 linjer omkring din motivation for stillingen. I Lederne er det ikke vigtigt, hvordan du ser ud, men derimod hvem du er som person. Derfor vil vi gerne frabede os et billede på dit CV.
Vi opfordrer dig til at ansøge om stillingen hurtigst muligt og senest tirsdag d. 7. januar 2025, da vi afholder samtaler løbende. Skulle vi finde det rette match inden ansøgningsfristen er udløbet, forbeholder vi os retten til at lukke stillingen.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Henrik Varmer, Chef for AI, Data & Cloud på e-mail [email protected].
Vi ser frem til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir