1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. København

ISC Rådgivende Ingeniører A/S

Lead Specialist HVAC til vores installationsafdeling

Fuldtid

Permanent

Hesseløgade 16, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2757271
|
Indrykket for 14 dage siden
Er du en ingeniør eller maskinmester, der har solid erfaring med projektering- og projektledelse indenfor HVAC og VVS? Har du lyst til at være med til at drive og styrke installationsafdelingen i en virksomhed i vækst? Trives du med at arbejde bredt inden for dit fagområde og har du fingeren på pulsen, når det kommer til at opdrive nye projekter i branchen?  
 

Så er det dig, vi leder efter til vores installationsteam på Østerbro i København. 

 

Tværfagligt samarbejde med en bred faglighed   

Din hverdag hos ISC vil være karakteriseret af et tillidsbaseret miljø med et stærkt fagligt fællesskab, som er værdier, vi aktivt arbejder for at værne om. Du vil opleve at få en stor berøringsflade i organisationen, da vi har et tæt tværfagligt samarbejde mellem vores otte kontorer i Danmark.   

Du kommer til at indgå som en nøgleperson i vores HVAC-gruppe, hvor du vil drive og styrke installationsafdelingen i direkte reference til Head of Installations, Eva Lemb. Selve installationsafdelingen består af 16 medarbejdere, hvoraf 11 er placeret i København og 5 i Aarhus. Teamet er en stærk kombination af både nyuddannede og kollegaer, der har høj anciennitet, så du vil blive en del af et alsidigt team.   

Arbejdet i installationsafdelingen spænder bredt over de fem områder, ISC tilbyder rådgivning indenfor: vedvarende energi, olie & gas, byggeri, industri samt infrastruktur. Det omfatter både projektering indenfor offshore og onshore, hvor der arbejdes med ventilation, køle- og varmeinstallationer. Der udføres også studies indenfor vedvarende energi.  

Vi leder nu efter dig, der kan være med til at løfte afdelingen fagligt og kommercielt.  

 

Dine arbejdsopgaver  

Du vil, som beskrevet, reference direkte til Eva Lemb, Head of installations, og samarbejde om at drive og udvikle installationsafdelingen. Det indebærer, at du dels kan arbejde hands on med projekterings- og projektledelse, og dertil formår at bidrage til faglig ledelse af afdelingen med en proaktiv og løsningsorienteret tilgang til projektstyring og procesoptimering internt.  

Vi ser dertil, at du trives i at have en central rolle eksternt ved at have fingeren på pulsen i branchen i forhold til tilbud på nye projekter enten gennem dit netværk eller ved nye samarbejdspartnere. 

Du vil møde afvekslende arbejdsopgaver, der består af følgende:  

  • Varetage projekterings- og projektledelse i konkrete projekter og supportere på projektansvar for både afdelingsprojekter og tværgående projekter i samarbejde med Head of Installations. 
  • Faglig ledelse af teamet og styrke projektledelse som en central fagdisciplin. 
  • Aktivt og strategisk opdrive nye samarbejdspartnere og kunder, og være ansvarlig for den løbende dialog. 

Omdrejningspunktet for arbejdet er projektorienteret og involverer kontakt med kunder og partnere. Hos ISC får du muligheden for at have en høj grad af medbestemmelse, og da vi arbejder som én enhed på tværs af områder, får du her mulighed for at være med i alle projektets faser lige fra de første idéer i konkurrencefasen til afleveringen af det endelige projekt.   

 

Dine kvalifikationer  

Det er afgørende, at du er en holdspiller, der hviler i din faglighed, og som trives med at række ud til potentielle nye samarbejdspartnere og kunder. For at du vil blive en succes i dette job, er det derudover vigtigt, at du med lige dele drive og ydmyghed kan gå forrest på projekter.  

Vi forstiller os, at du har minimum 8 års erfaring som ingeniør eller maskinmester med kendskab til rådgivning og projektering af større projekter. Vi forventer dermed, at: 

  • Du har en teknisk baggrund og har solid erfaring med projekteringsledelse- og projektledelse. 
  • Du har et netværk i branchen og trives med at række ud til potentielle samarbejdspartnere.  
  • Du har gode kommunikative evner og forstår værdien af feedback.  
  • Du kan bidrage til at strukturere processer og evner at holde overblik.  

Du kommer højt på ansøgningslisten, hvis du kan sætte kryds ud for følgende:  

  • Du er proaktiv og selvstændig i fremdriften af projekter og er struktureret i forhold til især at følge op og følge projekter til dørs.  
  • Du formår at facilitere diplomatiske løsninger mellem parter i projekterne, når det er nødvendigt. 

Vi er altid på udkig efter dygtige medarbejdere og har du derfor evner og kvalifikationer, som ikke er beskrevet i stillingsopslaget, er vi altid åbne overfor at tænke det ind i en stilling, hvis det kan skabe værdi i teamet og i arbejdet med projekter.  

Succeskriteriet efter tre måneder hos ISC:   

  • Du er blevet involveret i projekterne, hvor aktivt er begyndt at kunne tage fra på, og har fået erfaring og læring med størrelsen og udførelsen af opgaverne i ISC.  
  • Er glad og har det godt med at komme på arbejde.  

 

Fagligt stærk arbejdsplads med højt til loftet  

Hos ISC får du en unik mulighed for at fordybe dig i alsidige projekter samt at udvikle dine færdigheder og faglighed. Miljøet er tillidsbaseret, og du vil opleve at blive bakket op af organisationen og få den support, du har brug for til at skabe succes i dit arbejde. Derfor står alle vores dygtige og erfarne ingeniører klar til både at lære fra sig og lade sig inspirere af netop dine ideer og input.  

Derudover kan du se frem til:  

  • Kontor centralt placeret på Østerbro med tilhørende træningslokale.  
  • En flad struktur, hvor der ikke er langt fra tanke til handling.  
  • Et inspirerende og fagligt åbent arbejdsmiljø.  
  • Gode muligheder for faglig udvikling og sparring.  
  • Mulighed for at prøve kræfter indenfor andre fagområder.  
  • Nyde solrige frokoster på terrassen når vejret tillader det.  
  • Betalt sundhedsforsikring og sundhedspakke.  
  • Firmapensionsordning.  
  • Løn efter kvalifikationer.  

 

Kend os på bygbare og gennemtænkte projekter  

ISC er en familieejet ingeniørvirksomhed, hvor vi er drevet af viden og rådgivning, der udfordrer og holder stik. Af en hverdag, hvor spørgsmål gør os klogere i et stærkt fagligt fællesskab.  

Vi værdsætter en hverdag hvor fagligheden er høj, tonen er uformel og hvor vi hjælper hinanden.   

Med ansatte i afdelinger over hele landet spænder projekterne over et bredt geografisk område.  

Vi arbejder hver dag for at hjælpe kunder, hvilket vi gør gennem bygbare og gennemtænkte projekter, så vores kunder kan stole på os. Vores unikke og faglige kompetencer gør os til en foretrukken rådgiver indenfor sektorer som vedvarende energi, olie & gas, byggeri, industri samt infrastruktur.  

Du vil således blive en del af en veletableret organisation med et højt fagligt niveau, holdånd i hverdagen og en professionel indstilling.  

  

Lyder det som en stilling for dig?  

Send os din ansøgning allerede i dag. Samtaler afholdes løbende og ansættelse sker når vi har fundet den rette kandidat.  

Vi ser frem til at læse din ansøgning. 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Maskinmester
København
Maskinmester
Hovedstaden
Ingeniør
København
Ingeniør
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Energistyrelsen

    Specialister i energieffektivisering af bygninger og digitalisering af forsyningssektoren – Deltid

    Deltid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 35, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Otto Busses Vej 8, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

Søg efter andre job