HR-ON er en HR-tech virksomhed i rivende udvikling, hvor innovation og samarbejde er i højsædet. Vi arbejder dedikeret på at forme fremtidens HR-løsninger gennem faglig indsigt, avanceret teknologi, tæt kundedialog og stærke partnerskaber.
Vi søger en teknisk strateg, der vil spille en vigtig rolle i vores rejse mod en global position. I tæt samarbejde med vores udviklingsteam vil du være med til at forme vores teknologiske retning og bidrage til udviklingen af innovative HR-løsninger.
Om rollen
I denne rolle vil du være bindeleddet mellem vores forretningsstrategi og udviklingsprocesser. Din mission er at sikre, at vi udvikler de bedste løsninger til vores kunder gennem strategisk planlægning, effektiv implementering og teknisk rådgivning i tæt samarbejde med både udviklere, kunder og partnere.
Dine ansvarsområder inkluderer
Din profil
Vores tech-stack inkluderer
Om dig og teamet:
Vi er en selvledende organisation uden hierarkier. Din rolle vil derfor i høj grad blive baseret på din faglighed og dine interesser, hvor titler primært er noget, vi bruger udadtil. Indadtil vil du komme ind i teamet som en fagperson med den viden, erfaring, indsigt og tilgang, du bringer ind. Du vil i høj grad selv være med til at forme din stilling og dine roller og opgaver. Du kan forvente stort ejerskab, engagement, faglighed og et åbent, uformelt og respektfuldt arbejdsmiljø.
Om HR-ON og teamet:
Vi er et mangfoldigt team på +40 medarbejdere, der udvikler innovative HR-løsninger fra hovedkontoret i hjertet af Danmark oven over togskinnerne ved Odense Banegård og kontorer i Jylland og på Sjælland samt Stuttgart og Tokyo. Vi arbejder med softwareudvikling, kundesupport, salg, marketing og kommunikation med afsæt i en bred vifte af erfaringer og uddannelser.
Du vil opleve en høj grad af selvstændighed og mulighed for at få direkte indflydelse. Du har formentlig hørt om vores værdibaserede selvledelse, som bliver debatteret i landsdækkende medier på TV, i aviser, sociale medier mv. Vi har et dynamisk og rummeligt arbejdspladsfællesskab, hvor høj faglighed og sund forretning går hånd i hånd med fleksibilitet og trivsel. Pensionsordning, sundhedsforsikring og frokostordning er nogle af de mange medarbejdergoder, der følger med at arbejde hos HR-ON.
Endvidere kommer du som fastansat medarbejder til at indtræde i virksomhedens warrant-program. Du får dermed andel i den økonomiske succes, som du er med til at skabe i form af tildeling af aktieoptioner. Alt dette kan du blive klogere på til en eventuel samtale.
Se et udpluk af interviews om vores medarbejdermanifest og værdibaserede selvledelse:
Go' aften Live TV 2: Chef er ligeglad med, om de ansatte holder 5 eller 10 ugers ferie
TV 2 Fyn: Ansatte må selv bestemme over ferie, arbejdstid og barsel
Finans.dk: Her bestemmer de ansatte selv
DR: Arbejd når du har lyst og hold ferie, når du vil: Virksomhed stoler blindt på sine medarbejdere
Der er ikke en specifik ansøgningsfrist på dette stillingsopslag, da vi løbende læser de indkomne ansøgninger og indkalder til samtale undervejs i processen. Ansættelse snarest muligt.
Du er velkommen til at kontakte Ali E. Cevik (tlf. 71990765), hvis du har spørgsmål.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir