Vil du være med til at forme og videreudvikle medarbejdernes lærings og udviklingsrejser i NRGi?
Om jobbet
Som en del af vores Learning & Development-team får du en unik position, hvor du er du med til at skabe engagerende og udviklende initiativer og læring til vores medarbejdere, så de kan understøtte vores ambitiøse 2030-strategi.
Internt agerer du samarbejdspartner overfor forretningen i at skabe relevant udvikling og digitalt indhold. Det kan være forretningsrelevant eller af lovmæssig karakter. Der kan også være tale om større tværgående projekter, hvor du bliver tovholder og sikrer processen fra start til slut. Uanset opgavens omfang, vil du få en vigtig rolle som sparringspartner og udfordrer, for at sikre, at indholdet er i tråd med vores strategiske handlingsplaner.
Jobbet har en høj grad af ansvar og frihed til at tage de beslutninger du finder rigtig for den enkelte løsning. Du er med til at udvælge de eksterne leverandører der kan bringe os i mål, og som kan skabe det stærkeste content for vores brugere.
Din profil
Vi søger en engageret og erfaren Learning & Development specialist, det kan bidrage til at forme og videreudvikle vores medarbejderes lærings- og udviklingsrejser. For at få succes i denne rolle, forventer vi, at du har dokumenteret erfaring med opbygning af læringsindhold, kendskab til læringsplatforme som Learningsbank, Vyond og Articulate Storyline eller lign, viden om mediekommunikation og SCORM-standarder, erfaring med Al-værktøjer.
Du har en videregående uddannelse indenfor uddannelsesvidenskab, kommunikation, læring, medievidenskab eller lignende.
Som person er du nysgerrig, positiv og imødekommende. Du er dygtig til at skabe og vedligeholde relationer og trives i dialogen med forretningen. I din rolle fungerer du både som sparringspartner og bidragsyder, og du er ikke bange for at stille de kritiske spørgsmål, der kan drive udviklingen fremad.
Vores team
Bliv en del af vores dynamiske Learning & Development-team, som er en integreret del af People & Culture i NRGi. Vi er et lille, men dedikeret team på fire medarbejdere, der hver især bringer unikke kompetencer og perspektiver til bordet. Selvom vi ofte arbejder fra forskellige lokationer, prioriterer vi vores fællesmøder, hvor vi sparrer, deler viden og diskuterer vejen frem for vores tværgående projekter. Dette samarbejde sikrer, at vi altid leverer de bedst mulige løsninger for NRGI.
I vores daglige arbejde spiller vi gerne bold op ad hinanden og udnytter de styrker, som hver enkelt af os bidrager med. Vi har et uformelt arbejdsmiljø, hvor tillid og frihed under ansvar er grundlæggende værdier. Vi trives i et socialt fællesskab, hvor vi ikke kun taler om arbejde, men også deler interesser og oplevelser uden for kontoret. Denne stærke sociale sammenhængskraft styrker vores samarbejde og gør os i stand til at nå vores fælles mål.
Hvad tilbyder vi
En spændende stilling i en virksomhed, der i den grad har sat den grønne omstilling på dagsordenen. En virksomhed med en strategi der skal, og vil, sikre ressourcer til de kommende generationer. Et mindset der i høj grad smitter af på vores organisation, hvor vi oplever en høj medarbejdertilfredshed og mange dygtige medarbejder der heldigvis vælger at blive i koncernen i mange år.
Du vil få din daglige gang på vores lokation på Dusager i Aarhus N, men må forvente rejseaktivitet til vores andre NRGi lokationer samt eksterne samarbejdspartnere.
Vi tilbyder en løn, der matcher dine kvalifikationer, sundhedsforsikring, god pensionsordning og kantineordning. Gennem vores aktive personaleforening får du adgang til et væld af kulturelle begivenheder og sociale arrangementer. Vi tror på, at et stærkt fællesskab skaber en bedre arbejdsplads, og vi glæder os til at byde dig velkommen i vores organisation!
Interesseret
Vi søger en passioneret Learning & Development specialist, der kan starte hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Vi indkalder løbende til samtale, så tøv ikke med at sende dit CV og din ansøgning allerede i dag!
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vores Head of Learning & Development, Susanne Radich-Holde, på telefon 41 13 21 88 eller via mail: [email protected].
Vi ser frem til at høre fra dig og håber, du vil blive en del af vores engagerede team!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir