1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Horsens

Horsens HF & VUC

Ledelses-sekretær

Deltid

Permanent

Holmboes Alle 1, 8700 Horsens, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2759288
|
Indrykket for 6 dage siden

Horsens HF & VUC søger en person, som i dagligdagen kan understøtte skolens 3 ledere i deres arbejde ved at løse en række administrative opgaver og dermed give lederne bedre plads til ledelsesopgaven. Vi er en lille ledelse på en skole med en meget vigtig og meningsfuld uddannelsesopgave.

Om stillingen

Som ledelsessekretær vil du få kontorplads tæt på ledelsen og vil i dagligdagen blive inddraget i en række forskellige opgaver med at understøtte den enkelte leder. Din nærmeste leder bliver rektor. Du vil få et tæt samarbejde med ledelsen og med en række andre nøglepersoner på skolen, og du vil blive del af en skole med et godt kollegialt samarbejde.

Mange opgaver vil foregå ved en computer og kan f.eks. indebære systematisering, kontrol, referatskrivning, udarbejdelse af kontrakter og meget mere. Din mødetid aftales endeligt ved ansættelsen ud fra dine ønsker med udgangspunkt i en mødetid fra 8.30 - 15.30 mandag til torsdag og fra 8.30 – 12.00 om fredagen svarende til en ansættelsesgrad på 80 %.

Eksempler på arbejdsopgaver kunne være

  • Kontraktstyring, herunder udarbejdelse af kontrakter og fakturering.
  • Ændringer og kontroller i skolens studieadministrative system Ludus
  • Understøtte håndtering af elevklager og elev-advarsler
  • Ansøgninger til fonde og projekter samt projektstyring
  • GDPR – databehandleraftaler, risikovurderinger

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant erhvervsakademiuddannelse eller en professionsbachelor indenfor kontor/administration, og at du er god til og tryg ved at arbejde med IT. Derudover vil det være godt, hvis du har kendskab til skoleverdenen og er vant til at håndtere et studieadministrativt system.

I vores samarbejde på skolen lægger vi stor vægt på god og åben kommunikation, og det er vigtigt, at du kan og vil bidrage med dine ideer og tanker i vores snakke. Det er også vigtigt, at du kan kommunikere både tydeligt og venligt på skrift.

Vi forventer, at du kan arbejde systematisk og selvstændigt med dine opgaver, og at du efter den første tid kan tage selvstændigt initiativ ift. opgaveløsningen og bruge din kritiske sans til at forbedre og udvikle på opgaveløsningen – i tæt dialog med ledelsen.

Om skolen

Horsens HF & VUC tilbyder en række uddannelser på både grundlæggende og gymnasialt niveau. Vi udbyder f.eks. HF både som ungdomsuddannelse og enkeltfag til voksne, og vi udbyder almen voksenuddannelse på grundskoleniveau. Fleksible tilrettelæggelser gør det muligt for den enkelte elev at tilpasse sin uddannelse efter egne behov. Skolen har omkring 450 årselever og ca. 60 medarbejdere. Vi er en skole, som prioriterer samarbejde om og udvikling af undervisning og pædagogik for at skabe det størst mulige læringsudbytte for vores elever gennem et glimrende uformelt kollegialt samarbejde. Som nyansat på skolen vil du få tilknyttet en kollega som mentor, som vil hjælpe dig godt i gang med arbejdet, og du vil også opleve, at du altid kan spørge en vilkårlig kollega om hjælp, hvis du har brug for det. Skolen har en personaleforening, der flere gange i løbet af året laver forskellige sociale arrangementer for skolens ansatte.

Skolen ligger midt i Horsens kun 10 minutters gang fra banegården. Du kan læse mere om os på www.horsenshfogvuc.dk.
 

Information og ansøgning

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller tilhørsforhold til at søge.
Ansøgninger sendes via www.gymnasiejob.dk senest den 20.  november 2024 kl. 12.00, og samtaler afholdes tirsdag 26. november og onsdag 27. november med henblik på ansættelse pr. 1. januar 2025.

 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomster.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rektor Dinna Balling på [email protected]

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ledelsessekretær
Horsens
Ledelsessekretær
Midtjylland
Kontor og administration
Horsens
Kontor og administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Osaki ApS

    Kok/Sushikok til Osaki Sushi i Horsens

    Fuldtid

    Borgergade 25, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 34 dage siden

    Fuldtid

    Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Er du skarp inden for MED-systemet? Har du stor organisationsforståelse? Er du passioneret omkring arbejdsmiljø? Har du gode kommunikations- og formidlingsevner? Er du uddannet indenfor HR eller arbej... Læs mere
    Horsens kommune
    Horsens kommune

    Fuldtid

    Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Har du lyst til at være med til at planlægge for en kommune i stor vækst med en masse spændende projekter og ny byudvikling? Vi har mange ting på tegnebrættet og søger derfor flere planlæggere til vor... Læs mere
    Horsens kommune
    Horsens kommune

    Fuldtid

    Højvangsalle 20, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    På Højvangskolen søger vi en skolesekretær, som brænder for et ansvarsfuldt administrativt job og som motiveres af en alsidig arbejdsdag. Har du lyst til at blive en del af en spændende og varieret ar... Læs mere
    Horsens kommune
    Horsens kommune

    Fuldtid

    Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Myndighedsrådgivere søges til Social Familieteam, Horsens Kommune Vi søger to rådgivere, som har lyst til at være en del af vores afdeling. Om du er nyuddannet eller erfaren er ikke så vigtigt. Det vi... Læs mere
    Horsens kommune
Søg efter andre job