1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Frederiksberg

KU - SCIENCE - IGN frb campus omr. 3

Ledelseskonsulent (specialkonsulent) til betjening af institutledelsen

Fuldtid

Permanent

Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2798811
|
Indrykket for 2 dage siden
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) søger en ledelseskonsulent (specialkonsulent) til en nyetableret stabsfunktion i forbindelse med at Københavns Universitet har gennemført en administrativ reform.

Vi søger en specialkonsulent, som har lyst til at understøtte den strategiske udvikling og ledelse på et stort institut med ca. 450 ansatte med et spændende forsknings- og undervisningsmiljø. IGN’s forskere er helt centrale ift. at løse de store udfordringer, som verden står overfor med markante klimaforandringer og et øget pres på naturressourcerne.

Staben er tæt på kerneforretningen og her vil du være tæt på forskerne og du vil møde studerende fra hele verden indenfor instituttets forskningsområder, der foregår i spændingsfeltet mellem disciplinerne geografi, geologi, skov- og naturforvaltning samt landskabsarkitektur og -planlægning. Faglighederne på IGN trækker på natur-, samfunds- og humanvidenskabelige traditioner. IGN har således en enestående placering i SCIENCEs forskningslandskab. IGN’s forskning spænder fra grundstoffer, molekyler, gener og organismer til deres interaktioner med økosystemer og landskaber og til de store samfundsmæssige transformationer i relation til klima, landbrug, skovbrug og urbanisering. IGN’s forskning undersøger, hvordan mennesker indgår i og påvirkes af disse ændringer, og undersøger og udvikler relaterede politikker, forvaltningspraksisser og løsninger.

Om stillingen
Din rolle vil være at supportere og sparre med institutleder, administrationschef og den øvrige ledelse på instituttet. Omdrejningspunktet vil være at koordinere og udarbejde sagsfremstillinger til direktion og institutledelse samt sørge for professionel mødeunderstøttelse af direktionen og lederteamet.

Du vil organisatorisk referere til administrationschefen og blive en del af en stab på 13 personer. Staben er en ny organisatorisk enhed på KU, men hovedparten af kollegerne har indgående kendskab til KU. Du vil få en central rolle ift. at præge arbejdsgangene og definere snitflader i samarbejde med interne og eksterne parter, både i forhold til de nye administrative centre og til ledelse, kolleger og forskere på instituttet.

Staben består af konsulenter, sekretærer og driftsunderstøttelse. Vi har fokus på at gå i dialog om opgaverne, at pleje et godt kollegaskab og være hinandens faglige sparring. Vi hjælper hinanden med at få opgaverne løst, og du vil sikkert opleve at have en ret skiftende portefølje, da stabens opgaver oftest drives af dem, vi betjener, dvs. ledelsen, forskerne og den øvrige administration på KU.

Dine hovedopgaver vil være:

  • Ledelsesbetjening af institutleder og administrationschef
  • Mødeforberedelse og sekretærfunktion for lederteam og direktion
  • Udarbejdelse af analyser, sagsfremstillinger og notater til ledelse
  • Bidrage til strategisk formidling
  • At være tovholder på mål- og handleplan samt instituttets stillingplan
  • Koordinering af diverse indkaldelser til KU og andre offentlige aktører, fx indberetning af bibeskæftigelse, MUS-afrapportering, forskningsstatisktik til Danmarks Statistik mv.
  • Koordinering af tværgående kontrakter fx institutindkøb
  • Koordinator fx på informationssikkerhed og datamanagement


Kvalifikationer
Du skal have en relevant akademiske uddannelsesmæssig baggrund og gerne have erfaring med

  • at skabe struktur og drive processer
  • ledelsesbetjening
  • projekt- og procesledelse
  • udarbejdelse af sagsfremstillinger
  • analyser bl.a. opstilling af relevante nøgletal mm.
  • formidling både på dansk og engelsk (møder i lederteam og direktion foregår på dansk, men vi har mange engelsksprogede kolleger og mødefora, der forgår på engelsk)
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker som specialkonsulent i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten. Aflønning i henhold til AC-overenskomst er anciennitetsbestemt. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer. Vi har flekstid.

Du vil komme til at løse opgaver på både Rolighedsvej 23, Frederiksberg og på Øster Voldgade 10, København.

Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Camilla Aabling på telefon 35 33 46 57 samt Nynne Christensen 35 32 02 03. Du kan også læse mere her.

Din ansøgning
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest 12. januar 2025.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 16. januar 2025 og evt. anden samtale den 20. januar 2025

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere spørgsmål
Spørgsmål til stillingen kan rettes til administrationschef Camilla Aabling på telefon 35 33 46 57 eller mail [email protected].

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE i kort form – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.000 ansatte og 9.700 bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 12 institutter. Fakultetet har et årligt budget på ca. 3 mia. kr.

Læs mere om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på http://www.science.ku.dk/.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ledelseskonsulent
Frederiksberg
Ledelseskonsulent
Hovedstaden
Specialkonsulent
Frederiksberg
Specialkonsulent
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Copenhagen Business School

    Udviklingskonsulent til entreprenørskab og innovation

    Fuldtid

    Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Rosenørns Alle 35, 1970 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job