1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Aabenraa
Udløber snart

Aabenraa Kommune

Ledelseskonsulent til Personalekontoret

Fuldtid

Permanent

Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa, Danmark

SE PÅ KORT
Aabenraa kommune
ID: 2776870
|
Indrykket for 35 dage siden
Har du lyst til at understøtte rammer, hvor vores 230 ledere kan vokse og udvikle sig? Kan du se dig selv i en stilling, hvor du blandt andet arbejder med lederunderstøttelse i form af personprofilanalyser ved lederrekrutteringer, planlægning og koordinering af f.eks. undervisningsforløb for ledere, kommunens medarbejderfest, Forskningens Døgn eller en særlig indsats for lederudvikling? Har du samtidig blik for detaljen og evnen til at formidle skarpt – både skriftligt og mundtligt? Så er du måske vores nye ledelseskonsulent.

Om os
Du bliver en del af et kontor bestående af tre ledelseskonsulenter, fem konsulenter inden for arbejdsmiljøområdet og tre personalekonsulenter. Sammen løser vi en bred vifte af spændende opgaver og bidrager til lederudvikling, trivsel og sparring til vores ledere i Aabenraa Kommune.

Vi arbejder ud fra et fokus på at understøtte organisationens behov med et ”Udefra –ind”-perspektiv. Vi har høje ambitioner, højt humør og højt til loftet.
Vi bryster os af at være engagerede og dygtige til det, vi laver. Det skyldes mest af alt, at vi har en høj grad af arbejdsglæde, hvor udvikling, højt tempo og sparring præger vores hverdag.

Vi synes i al beskedenhed, at vi har både et fantastisk lederudviklingsteam og Personalekontor, hvor vi gør en forskel for organisationen. 

Dine hovedopgaver
Som ledelseskonsulent hos os vil du opleve et spændende og varieret arbejdsfelt. Du kommer til at have dialog med organisationens ledere for at afhjælpe og afdække de behov, der er for lederunderstøttelse. Du bliver sammen med en kollega blandt andet ansvarlig for konsulentbistand i forbindelse med lederrekrutteringer, herunder personprofilanalyse. Med andre ord søger vi en kollega, der har lyst til at gøre en forskel. Du vil sammen med de to andre ledelseskonsulenter også udgøre kommunens rekrutteringsteam, hvor vi sammen kvalitetssikrer og supporterer kommunes ledere og rekrutteringsansvarlige i forhold til jobannoncer.

Dine opgaver bliver blandt andet:
  • Konsulentbistand i forbindelse med ansættelse af nye ledere i kommunen, herunder gennemførelse af personprofilanalyse
  • Ansvarlig for at rådgive og vejlede kommunens ledere og rekrutteringsansvarlige om jobannoncer, sikre annoncernes kvalitet og stå for publiceringen af dem – cirka to dage om ugen. Dette er sammen med dine teamkollegaer.
  • Koordinerende for Aabenraa Kommunes ca. 12 stande til Karrieremessen, som afholdes af Business Aabenraa
  • Koordinerende for introduktionsprogrammet ”Ny medarbejder i Staben”
  • Koordinerende for den strukturerede mentorordning for nye ledere
  • Projektleder på Forskningens Døgn
  • Facilitator og underviser på forskellige kursusforløb for ledere som en del af ”Indsats for lederudvikling”. Dette vil være ca. to gange om året.
  • Vedligeholde af kommunens intranet ”Medarbejderportalen” sammen med dine kollegaer
  • Sammen med dine to ledelseskonsulentkollegaer varetage planlægning og koordinering af medarbejderfest for alle ansatte i kommunen. Festen holdes hvert tredje år, og næste gang er den 9. maj 2025.
  • Ad hoc-opgaver, herunder analyser i forbindelse med udarbejdelse af notater, vejledninger, retningslinjer og sagsfremstillinger

Vi tilbyder
  • en arbejdsplads, hvor fokus i høj grad er at opnå resultater i forhold til kerneopgaven
  • en plads i en organisation med høje ambitioner, højt humør og højt til loftet
  • engagerede og fagligt dygtige kolleger
  • et job inden for et område præget af højt tempo og mange udviklingstiltag
  • indflydelse på eget arbejdsområde
  • gode kontorfaciliteter
  • en arbejdsplads, hvor vi vægter samarbejde højt

Om dig
Vi forventer, at du fagligt
  • er enten akademiker eller HK’er eller har en relevant baggrund, der matcher de arbejdsopgaver, der følger med stillingen
  • brænder for lederudvikling og kan sætte dig ind i detaljer, formidle nuancer og understøtte, at Aabenraa Kommune rekrutterer de dygtigste ledere
  • har en stærk kommunikations- og formidlingsevne både på skrift og i tale
  • har en god forståelse for tværfaglige sammenhænge og motiveres af at påtage dig ansvaret i små og store projekter
  • er god til at skabe relationer og har øje for nye sammenhænge, helheder og muligheder
  • trives både med opgaver med korte deadlines og med opgaver, der kræver styring og overblik i længerevarende processer

Om dig
Vi forventer, at du personligt
  • er inkluderende, sætter samarbejde højt og sikrer inddragelse igennem processer. Du er åben, imødekommende, har en lyttende facon og sætter samarbejdet højt
  • er loyal over for aftaler, optaget af klare rammer og forventningsafstemning. Du sætter fælles interesser over egne, og indordner dig gerne for at opnå fælles løsninger
  • er kommunikerende, synlig og går gerne i dialog med andre. Du kan kommunikere på alle niveauer og har et godt drive
  • er løsningsorienteret med en analytisk tilgang og sikrer fokus på målet. Du bliver hurtigt konkret omkring tingene og går praktisk til værks
  • er organiserende og planlægger og tilrettelægger for at sikre fremdrift. Du skaber rammer, rutiner og orden, er velovervejet, optimerer og effektiviserer arbejdsprocesser 
  • er strategisk analytisk, er stærk til at optimere med et længere sigte og udnytte muligheder. Dit perspektiv tager udgangspunkt i helheder, og du går analytisk til værks for at komme helt omkring sagen
  • er innovativ og ser muligheder frem for begrænsninger, tager initiativ og er vedholdende i forhold til at skabe resultater
  • er omstillingsparat, fleksibel og trives med ændringer i planer og muligheder. Du kan være i, at tingene ikke går som planlagt og trives med at agere i opgaver, som går i hver sin retning

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en stilling på 37 timer til besættelse 1. marts 2025. Du kan være akademiker eller HK’er.
Stillingen er på overenskomstvilkår, og lønnen fastsættes efter forhandling med den faglige organisation og med udgangspunkt i dine faglige kompetencer.

Yderligere oplysninger om stillingen
Har du spørgsmål, kontakt kontorleder Bente Bjørn Jensen på telefon 7376 7750 eller mail [email protected]

Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest den 12. januar 2025
Første samtalerunde er onsdag den 15. januar 2025. 

Ansættelsesudvalget udvælger efter første samtalerunde to-tre ansøgere, der inviteres til anden runde torsdag den 23. januar 2025.

For kandidater, som går videre til anden samtale, vil der blive udarbejdet en personprofil af en konsulent fra PeopleTools.
Der bliver tilsendt et spørgeskema til de udvalgte kandidater, som skal være udfyldt senest mandag den 20. januar 2025 klokken 8:00.
Herudover er der en tilbagemeldingssamtale med konsulenten fra PeopleTools tirsdag den 21. januar.
Profilen præsenteres for ansættelsesudvalget forud for anden samtale.
 

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Syddanmark
Projektleder
Aabenraa
Akademiker
Syddanmark
Akademiker
Aabenraa

Andre job der minder om dette

    Aabenraa kommune

    Aabenraa Kommune

    Projektleder til grønne projekter i Aabenraa Kommune

    Fuldtid

    Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Aabenraa Kommune er en af landets førende kommuner, når det gælder den grønne omstilling og bæredygtig udvikling. Her bygges PTX-anlæg, VE-anlæg og senest har vi fået 35 millioner fra EU, så vi kan br... Læs mere
    Aabenraa kommune

    Fuldtid

    Mads Clausens Vej 58, 6360 Tinglev, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Industrivej 1, 6330 Padborg, Danmark

    Indrykket for 28 dage siden

    Fuldtid

    Molevej 2, 6340 Kruså, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Kilen 53, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Har du flair for økonomi? Er Excel din foretrukne ven – når du er på arbejde? Er du typen, som søger samarbejde og samtidig kan lide at arbejde selvstændigt? Er du reflekterende i din opgaveløsning? K... Læs mere
    Aabenraa kommune
Søg efter andre job