1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Aarhus

VIA University College

Ledelsespartner til VIA Sygeplejerskeuddannelsen

Deltid

Permanent

Hedeager 2, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2886314
|
Indrykket for 3 dage siden

Har du analytiske evner, og kan du selvstændigt understøtte og samarbejde effektivt med en ledergruppe? Kan du sikre implementeringen af beslutninger? Har du erfaring med at drive og facilitere udviklingsprojekter og interesse for uddannelsessektoren? Så er du måske den ledelsespartner, vi søger.

Om stillingen
VIA Sygeplejerskeuddannelsen er dedikeret til kontinuerlig udvikling og sikring af uddannelsens kvalitet på tværs af vores syv udbudssteder.

Som ledelsespartner vil du i tæt samarbejde med en anden AC-medarbejder strategisk og administrativt understøtte uddannelsesdekanen for VIA Sygeplejerskeuddannelsen i ledelse og udvikling af uddannelsen. Du vil arbejde tæt sammen med både den samlede ledelsesgruppe, bestående af uddannelsesdekanen og seks uddannelsesledere, samt nøglemedarbejdere tilknyttet de forskellige udbudssteder og centralt i VIA. 

Derudover bliver du en del af et kontorfællesskab, som udover din AC-kollega også består af andre ledelsespartnere for uddannelsesdekaner, hvilket skaber gode muligheder for faglig sparring og kollegialt fællesskab. 

Arbejdsopgaver
Dine primære arbejdsopgaver vil være rettet mod understøttelse af uddannelsens interne strategiske og administrative processer, som er mange og varierede. Dette fordrer struktur, et solidt overblik og evnen til at tage ansvar og arbejde selvstændigt.

De konkrete opgaver inkluderer:

  • Forberedelse, understøttelse og opfølgning på uddannelsesdekanens interne møder, aftaler og projekter, herunder udarbejdelse af præsentations-, sags- og materialeforberedelse
  • Ansvar for mødeforberedelse og opfølgning på interne møder, herunder udarbejdelse af dagsordner og referater, booking af lokaler og forplejning
  • Administrativ understøttelse af ledelsesgruppens implementering af tværgående ledelsesbeslutninger
  • At være administrativ projektleder eller projektassistent på udvalgte strategiske tværgående projekter, herunder at udarbejde beskrivelser, understøtte fremdrift og opfølgning 
  • Understøtte og varetage intern og ekstern kommunikation i samarbejde med uddannelsesdekanen og den anden AC-medarbejder
  • Planlægning og praktisk organisering af interne og eksterne arrangementer og mødefora
  • Kalenderstyring og koordinering af uddannelsesdekanens møder og aftaler, samt diverse administrative opgaver og ad hoc-opgaver som understøtter uddannelsesdekanens arbejde og det tværgående arbejde i VIA Sygeplejerskeuddannelsen

Kvalifikationer
Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en relevant uddannelse som akademiker eller måske administrationsbachelor og har interesse for uddannelsessektoren
  • Motiveres af at tage ansvar for både proces og resultat i mange typer af opgaver
  • Har solide kompetencer inden for projektledelse/projektadministration og et stærkt organisatorisk blik
  • Evner at håndtere komplekse problemstillinger og videreformidle dem enkelt og forståeligt
  • Er proaktiv, arbejder selvstændigt, struktureret og kvalitetsbevidst - også i travle perioder
  • Er analytisk, struktureret og resultatorienteret
  • Er god til at planlægge, organisere og facilitere processer
  • Ser samarbejde som en forudsætning for fælles succes, er fleksibel, serviceminded, bidrager positivt til fællesskabet og har en god portion humor
  • Er stærk og omhyggelig i både skriftlig og mundtlig kommunikation og har erfaring med udarbejdelse af dagsordener, referater, notater m.m.

Vi tilbyder

  • En spændende stilling med høj grad af frihed, fleksibilitet og mulighed for at præge opgaveportefølje og opgaveløsning
  • Et inspirerende arbejdsmiljø i en uddannelsesinstitution med gode muligheder for personlig og faglig udvikling gennem sparring med dygtige og engagerede kollegaer
  • Et arbejdsmiljø kendetegnet ved et åbent og uformelt kollegialt miljø med brede kontaktflader, både internt og eksternt
  • En stilling i en lokal, national og internationalt orienteret organisation, der spiller en betydningsfuld strategisk rolle for udviklingen af velfærdsuddannelserne i Danmark

Løn og ansættelsesvilkår
Du vil referere til uddannelsesdekan Maria Dyhrberg Rasmussen.

Ansættelsesstedet er Campus Aarhus N, Hedeager 2, 8200 Aarhus N. Du skal forvente mødeaktiviteter på alle VIA’s adresser i Region Midt. Det er derfor en fordel, du har kørekort og bil til rådighed.
Stillingen er på minimum gennemsnitlig 32 timer ugentlig. Stillingen ønskes besat snarest muligt eller senest pr. 1. juni 2025. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesdekan Maria Dyhrberg Rasmussen på telefon 8755 2066 eller mail [email protected] for yderligere information.

Ansøgningsfrist
Ansøgning med relevante bilag skal være os i hænde senest tirsdag d. 15. april 2025, kl. 8.00 via vores elektroniske rekrutteringssystem.

Ansættelsessamtaler
Ansættelsessamtaler vil finde sted tirsdag d. 22. april 2025 og evt. 2. samtale torsdag d. 24. april 2025.

Om sygeplejerskeuddannelsen
VIA Sygeplejerskeuddannelsen er en væsentlig del af VIA University College, som er en af Danmarks største professionshøjskoler.
Sygeplejerskeuddannelsen udbydes i Holstebro, Herning, Viborg, Randers, Aarhus, Horsens og Holstebro. Der er i alt indskrevet 3500 studerende på sygeplejerskeuddannelsen og et årligt optag på1013 studerende fordelt på 2 optag. Der er ansat ca. 160 medarbejdere.

VI er VIA  
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.  

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.  

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/  

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik  

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
Aarhus
Konsulent
Midtjylland
Kontor og administration
Aarhus
Kontor og administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Generaxion

    Customer Care Consultant – Kickstarte din karriere i kundeservice og marketing

    Fuldtid

    Sommervej 23a, 8210 Aarhus V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Rymarken 4, 8210 Aarhus V, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Har du interesse for at arbejde med automatisering, softwarerobotter og projektledelse af forandringsprocesser? Har du lyst til at specialisere dig indenfor netop disse discipliner i en helt særlig or... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job