1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Københavns Professionshøjskole

Ledelsessekretær til Københavns Professionshøjskole

Fuldtid

Permanent

Humletorvet 3, 1799 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2878913
|
Indrykket for 25 dage siden

Er du klar til at blive en del af et dynamisk og tæt samarbejdende sekretærteam, der spiller en nøglerolle i at organisere og koordinere møder og aktiviteter for vores direktionsmedlemmer og rektor? Hvis du er struktureret, en teamplayer og har et skarpt øje for detaljen, så er det måske dig, vi søger.

På Københavns Professionshøjskole (KP) er vores strategiske vision ”at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis”. 
Ledelses- og Kommunikationssekretariatet har en helt central rolle i realiseringen af denne ambition, og som ledelsessekretær vil du derfor være med til at støtte og optimere sekretariatets arbejde, så vi bedst muligt understøtter hele direktionen. 

Om jobbet
Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med dine fire kolleger i sekretærteamet samt en ledelseskonsulent. Understøttelsen af direktionsmedlemmerne er organiseret med en konsulent og en sekretær, som tilsammen udgør en stab for hvert direktionsmedlem. 

Din primære opgave bliver kalenderstyring af dekanen for Det Pædagogiske og Samfundsfaglige Fakultets mange møder og aktiviteter. Du skal i den forbindelse samarbejde med kolleger både i afdelingen og på hele KP samt eksterne samarbejdspartnere, som kan være ministerier, kommuner, organisationer, arbejdsgrupper, råd og nævn.

Blandt dine øvrige opgaver vil være udarbejdelse af mødemateriale til dekanens ugentlige chefmøder, planlægning af arrangementer enten internt på KP eller med eksterne samarbejdspartnere samt bestilling af transport og mødeforplejning og tilmelding til konferencer/seminarer. Der vil desuden være tværgående opgaver for Ledelses-og Kommunikationssekretariatet såsom praktisk tilrettelæggelse af uddannelsesgennemgange, understøttelse af rekrutteringsprocesser og opdatering af KP’s organisationsdiagrammer. Andre opgaver er håndtering af rejseafregninger, honorar-og timeaflønning, kontering af fakturaer, journalisering samt diverse administrative ad hoc-opgaver som korrekturopgaver og besvarelse af KP’s hovedpostkasse.

Om dig
Du har en relevant uddannelse som f.eks. professionsbachelor i offentlig administration, kontoruddannet og/eller har erfaring med sekretariatsbetjening af en direktion. Derudover forestiller vi os, at du:

  • har erfaring fra arbejde i en stor, politisk ledet organisation og meget gerne inden for uddannelsessektoren
  • har solid erfaring med Office-pakken 
  • er stærk i dansk sprog og grammatik og komfortabel med skriftlig og mundtlig engelsk
  • har erfaring med IT-administrative systemer som fx RejsUd, Statens Digitale Indkøb (SDI), Emply og lign. – alternativt at du er god til at sætte dig ind i nye IT-administrative systemer.

 I forhold til dine personlige kompetencer lægger vi særlig vægt på, at du:

  • er en mester i at organisere, med en skarp sans for kvalitet og en stolthed i at have styr på tingene
  • bevarer overblikket og arbejder koncentreret, selv når deadlines er korte og forstyrrelserne mange
  • er serviceminded og møder dine kollegaer og samarbejdspartnere med åbenhed, fleksibilitet og en løsningsorientereret tilgang
  • arbejder selvstændigt og er proaktiv og initiativrig.

Din arbejdsplads
Som medarbejder i Ledelses-og Kommunikationssekretariatet bliver du en del af et engageret arbejdsfællesskab. Vores væsentligste opgaver er, at:

  • sikre en effektiv betjening af rektor, direktion og KP’s bestyrelse
  • koordinere strategiudvikling og -opfølgning
  • lede og organisere træfsikker intern og ekstern kommunikation med øje for målgrupperne, bl.a. med henblik på rekruttering til uddannelserne
  • bidrage til ledelses‐ og organisationsudvikling og herunder kvalitetsudvikling af uddannelserne
  • understøtte gennemførelse af beslutninger og smidig opfølgning
  • bidrage til at KP markerer sig udadtil og har et inddragende samarbejde mellem studerende, medarbejdere og ledere indadtil.

Vi er 36 medarbejdere i hele Ledelses-og Kommunikationssekretariatet fordelt i en kommunikationsenhed med 17 medarbejdere, en kvalitets- og analyseenhed med fire medarbejdere og en enhed med konsulenter og sekretærer med 15 medarbejdere. Du bliver en del af et kontorfællesskab med de fire øvrige ledelsessekretærer.

Du refererer til sekretariatschefen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som ledelsessekretær med start den 1. juni 2025. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.
Ansættelse sker i henhold til organisationsaftalen mellem HK/Stat og Finansministeriet samt fællesoverenskomsten OAO. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Arbejdspladsen er i udgangspunktet Humletorvet 3, 1799, København V. 

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Merete Ruager på tlf.: +45 30120814​​.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 04-04-2025.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 15 og 17.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________
 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ledelsessekretær
København
Ledelsessekretær
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    TARGET Headhunting ApS

    AML - OFFICER - til førende Ædelmetalsforhandler samt Valutavekslingskontor

    Fuldtid

    1606 København V, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Fuldtid

    Arne Jacobsens Allé 12, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Deltid

    Flæsketorvet 28, 1711 København V, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Nørrebrogade 35, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Sankt Annæ Plads 36, 1252 København K, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

Søg efter andre job