1. Alle Job
  2. Industri
  3. Aalborg

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Aalborg

Ledende assisterende overværkmester søges til Kampflyværkstedet Vedligeholdelsesområde Aalborg

Fuldtid

Permanent

Lufthavnsvej 46, 9400 Nørresundby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2728544
|
Indrykket for 4 dage siden
Brænder du for at lede et professionelt og engageret værksted? Kan du navigere i flere forskellige kvalitetssystemer samtidigt og sikre, at vi leverer den rette kvalitet til rette tid? Så har vi brug for dig.

Om os

Stillingen er ved Kampflyværkstedet ved Vedligeholdelsesområde Aalborg. Vi arbejder med dybdegående Base Maintenance af helikoptere og kampfly samt komponentvedligeholdelse. Du får i alt 350 kolleger der arbejder på 7 forskellige specialværksteder, et logistikelement og en planlægningssektion.

Kampflyværkstedet består overvejende af civile medarbejdere der varetager opgaverne med eftersyn, vedligeholdelse, reparation og test af F-16 flyet.

Vi er en spændende arbejdsplads, hvor der skal leveres høj kvalitet i arbejdet inden for flyvedligeholdelse og dokumentation.

Vi vægter et højt fagligt niveau, og vi værdsætter det sociale miljø på arbejdspladsen som baseres på tryghed, tillid og gensidig respekt. Sikkerheden er en naturlig del af hverdagen.

Du får mulighed for faglig og personlig udvikling, fuld arbejdsgiverfinansieret pensionsordning, din frokostpause er en del af arbejdstiden, samt en attraktiv flekstidsordning der gør det lettere at balancere arbejds- og privatlivet.

Om stillingen

Du bliver ansvarlig for den daglige ledelse, koordinering og faglige udvikling af et tildelt team under Kampflyværkstedet.

Du fungerer som fagmester og specialist inden for flyvedligeholdelse, og medvirker til løbende ressource optimering, hvor Lean vil indgå som et naturligt redskab inden for dit område.

Du bliver desuden ansvarlig for planlægning og tilrettelæggelse af pålagte opgaver for at nå de fastsatte produktions- og kvalitetsmål.

Rejseaktivitet i forbindelse med din ansættelse kan forekomme.

Om dig

Du har en relevant faglig uddannelse, og vi ser gerne at du har erfaring inden for flyvedligeholdelse, og koordinering af værksted.

Du har et godt kendskab til SAP, og du har gode sproglige evner i dansk og engelsk, både i skrift og tale, og på et højt teknisk niveau.

Du skal være kvalitetsbevidst, omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde, og det forventes, at du kan arbejde selvstændigt og levere kvalitet i arbejdet i rette tid og mængde.

Du får en travl hverdag, hvor du i høj grad har en koordinerende og instruerende rolle i at skabe sammenhæng mellem kundens behov og arbejdet på værkstedet. Det er desuden vigtigt at du kan motivere og skabe positive rammer for samarbejdet.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes som overværkmester i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat). Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfatter af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Dit faste tjenestested er Aalborg.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Frank Jørn Kjærup på telefon 25552897.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Nur Arabaci Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 99 35.

Ansøgningsfristen er den 23. oktober 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Ansættelse efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Værkfører
Nordjylland
Værkfører
Aalborg
Ledelse
Nordjylland
Ledelse
Aalborg

Andre job der minder om dette

    Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Aalborg

    Assisterende værkstedsleder / Dokleder søges til Kampflyværkstedet Vedligeholdelsesområde Aalborg i Vadum

    Fuldtid

    Lufthavnsvej 46, 9400 Nørresundby, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Tarmvej 2, 9220 Aalborg Øst, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Blytækkervej 1, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Aalborg

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job