Har du lyst til at være en del af vores spændende sygehusapoteksmiljø og brænder du for ledelse og klinisk farmaci, så har du chancen nu, da vi søger en ny leder til vores medicinserviceteam i Nykøbing Falster.
En af Sygehusapotekets vigtige opgaver er at levere serviceydelser såsom medicinservice og dispensering mm. til sygehuse og psykiatri i Region Sjælland. Disse kliniske serviceydelser er kontraktbaserede ydelser, som afdelingerne og Sygehusapoteket aftaler i fællesskab.
På medicinserviceafdelinger foretager de kliniske farmakonomer ordinationsgennemgang af medicin på indlagte patienter, indgår i tværfaglig dialog med afsnittets personale omkring patienternes medicin, samt står til rådighed for besvarelse af lægemiddelrelaterede spørgsmål fra afdelingen. De har desuden ansvar for lagerstyrring af afdelingens lægemiddelbeholdning, udløbskontrol og kassation af lægemidler.
På afdelinger med tillægsydelsen dispensering tager de kliniske farmakonomer sig af dispenseringen af medicin til indlagte patienter i tæt samarbejde med afdelingen.
I dag er der seks medicinserviceteams på Sygehusapoteket. De er placeret på regionens største sygehusgeografier.
Vi søger en dynamisk og handlekraftig leder til at stå i spidsen for fortsat at drive og udvikle vores medicinserviceteam i Nykøbing Falster, da vores nuværende leder tiltræder en anden stilling i Klinisk Farmaci. Teamet består af 14 medarbejdere, som fortrinsvis er kliniske farmakonomer.
Du vil indgå i et tæt samarbejde med de øvrige ledende farmakonomer og bliver en del af ledelsesteamet i Klinisk Farmaci, hvor du refererer til driftsleder for Medicinservice. Du vil ligeledes være en del af den udvidede tværgående ledelsesgruppe på Sygehusapoteket, og du skal i det hele taget arbejde sammen med mange forskellige interne og eksterne samarbejdspartnere.
Du har ansvar for
Din baggrund kunne være
Vi forventer at du
Yderligere information
Ansættelse
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 37
Om Sygehusapoteket
Sygehusapoteket er et selvstændigt virksomhedsområde med 250 medarbejdere, som leverer lægemidler, medicinservice og klinisk farmaceutisk service til sygehusene i Region Sjælland. Vi indkøber lægemidler og producerer også lægemidler både til lager og til den enkelte patient, især kemoterapi til kræftpatienter. Vi håndterer lægemidler for 1 mia. kr. om året.
”Med fokus på lægemidler gør vi vores bedste for, at medmennesker med behov for sygehusbehandling er trygge, velbehandlede og bedre i stand til at klare dagen i morgen”
Du kan læse mere om Sygehusapoteket her https://www.regionsjaelland.dk/fagfolk/medicin-og-medicoteknik/sygehusapoteket
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir