1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Roskilde

Region Sjælland

Ledende lægesekretær til Patologiafdelingen, Sjællands Universitetshospital, Region Sjælland.

Fuldtid

Permanent

Sygehusvej 9, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2729979
|
Indrykket for 2 dage siden

Patologiafdelingen SUH, i Region Sjælland søger en ledende lægesekretær med start 1. januar 2025 eller snarest derefter.

Vil du være med til at forme din fremtidige arbejdsplads? Brænder du for ledelse med drifts- og personaleansvar, er du nysgerrig og modig nok til at tænke nyt og prøve det af? Så vil vi gerne høre fra dig.

Som ledende lægesekretær kommer du til at indgå som en del af afdelingens lederteam, p.t. bestående af en chefbioanalytiker, en cheflæge, fem overbioanalytikere, en enhedsleder, en ledende klinisk akademiker og en ledende overlæge. Du vil være en del af vores afdeling med ca. 185 medarbejdere, heraf er 15 medarbejdere hørende under sekretariatet bestående af lægesekretærer, forløbskoordinatorer, afdelingsledelsessekretærer og studentermedhjælpere m.fl. Sekretariatet er fordelt på afdelingens nuværende to afsnit i hhv. Roskilde og Næstved og skal samles ved indflytningen i Køge, indenfor de næste år.

Kort om Patologiafdelingen:

  • Vi er en regional afdeling, dvs. vi varetager opgaver for alle regionens sygehuse, praksissektoren, privathospitaler og regionens tandlæger.
  • Vores vigtigste opgave er diagnostik og at levere præcise og rettidige prøvesvar af højeste kvalitet, så vores kliniske samarbejdspartnere kan sikre patienterne den bedst mulige behandling.
  • Vi har og bruger et omfattende spektrum af diagnostiske analyser til vores patientprøver.

Vi arbejder med nytænkning af afdelingen, hvor vi bl.a. er i fuld gang med at forme og omorganisere samtidig med digitalisering, akkreditering og at samle afdelingen mhp. at flytte ind i laboratoriefløjen på Sjællands Universitetshospital i Køge, indenfor de næste år. Derudover har vi en betydelig vækst i forsknings- og udviklingsindsatser bl.a. indenfor personlig medicin. Vi arbejder nysgerrigt med vores opgaver, vi har mod på at prøve nyt af, og vi er fælles om at få det til at lykkes. Vi stræber mod konstant at forbedre os både patologi- og ledelsesfagligt.

De daglige opgaver er en god blanding af spændende faglige udfordringer og rutinearbejde, og der er gode muligheder for udvikling og indflydelse både fagligt og personligt. Vi lægger vægt på åbenhed, tillid, samarbejde og stor selvstændighed i opgaveløsning.

Vores forventninger til dine kvalifikationer:

  • Du har sundhedsfaglig baggrund, gerne som lægesekretær suppleret med relevant teoretisk lederuddannelse eller ønske om at gennemføre en sådan.
  • Du har lyst til at indgå aktivt i lederteamet til gavn for hele afdelingen og ser værdi i et stærkt tværfagligt samarbejde.
  • Du inspirerer og understøtter relevant udvikling af de nødvendige kompetencer hos den enkelte og teamet, ift. nuværende og fremtidige behov.
  • Du er i stand til at udfordre vanetænkning og kultur, med et balanceret overblik og med klare mål.
  • Du er synlig og bringer de forskellige faggruppers kompetencer, viden og erfaring i spil
  • Din kommunikation er tydelig og skaber fremdrift.
  • Du er kvalitetsbevidst med en anerkendende, inddragende og motiverende tilgang, så dine medarbejdere ser mening i at arbejde proaktivt for samarbejde og løsning af opgaver.
  • Det vil være en fordel, hvis du har specialekendskab, men ikke et krav.

Ansvarsområder og opgaver, du skal varetage:

  • Personaleledelse, faglig ledelse og sikring af kvaliteten og udviklingen heraf.
  • Udvikling og sikring af de nødvendige kompetencer hos de ca. 15 medarbejdere til nuværende og fremtidige behov.
  • Driftsledelse, herunder planlægning af hensigtsmæssige arbejdsgange og arbejdstilrettelæggelse som giver flow og motiverede medarbejdere.
  • Fokus på det gode og engagerende arbejdsmiljø mellem personalegrupper, ledelse og medarbejdere og mellem medarbejderne indbyrdes.

Ansøgningsfristen er d. 7. november 2024, og samtaler forventes afholdt i uge 46.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Chefbioanalytiker Mette Weidinger Nordmann, mobil 24 98 77 28, mail [email protected]

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ledende lægesekretær
Sjælland
Ledende lægesekretær
Roskilde
Ledelse
Sjælland
Ledelse
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Roskilde Kommune
    Nyt job

    Roskilde Kommune - PPR

    PPR Roskilde søger tre psykologer

    Fuldtid

    Køgevej 80, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket i dag

    Roskilde PPR søger psykologer og kursen er sat efter dig der er vil med i arbejdsfællesskabet om stærke børnefællesskaber og som har modet til at sætte din faglighed i spil tæt på praksis Vi søger akt... Læs mere
    Roskilde Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Køgevej 101, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Stationscentret 9, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job