1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Aarhus
UDLØBET

Region Midtjylland - Ortopædkirurgi

Ledende overlæge, Ortopædkirurgi, Aarhus Universitetshospital

Fuldtid

Permanent

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2655456
|
Indrykket for 68 dage siden

Ortopædkirurgi, Aarhus Universitetshospital (AUH) søger en ledende overlæge i ortopædkirurgi, som er tilknyttet funktionen som lærestolsprofessor i afdelingen med tiltrædelse ved tildeling af lærestolsprofessorat ved Aarhus Universitet. Det er en forudsætning for at søge stillingen, at du samtidig søger stillingen som lærestolsprofessor ved Aarhus Universitet.

 https://www.au.dk/om/stillinger/job/re-advertisement-clinical-professor-and-chair-in-orthopaedic-surgery-and-traumatology

Jobbeskrivelse
Vi tilbyder en spændende stilling,hvor du som ledende overlæge og lærestolsprofessor er en del af afdelingsledelsen i Ortopædkirurgi. Du skal sammen med afdelingens cheflæge og chefsygeplejerske indgå i afdelingsledelsen og drive den faglige og akademiske udvikling af ortopædkirurgien på AUH, ligesom du forventes at bidrage til hospitalets overordnede indsatser inden for dine kompetenceområder Du vil derudover fungere klinisk som overlæge på et højt specialiseret niveau inden for ét af de ortopædkirurgiske fagområder.

Ortopædkirurgi er en førende universitetshospitalsafdeling med en række lands- og landsdelsfunktioner, hvis faglige og udviklingsmæssige status er internationalt anerkendt. Afdelingen har et tæt samarbejde med en række kliniske og tværgående kliniske afdelinger på AUH og på landsplan og også med primærsektoren, som medvirker i en koordineret indsats for det gode sammenhængende patientforløb. Du vil som lærestolsprofessor få et særligt ansvar for specialets og fagets udvikling i hele regionen, ligesom du vil repræsentere afdelingen i det internationale samarbejde omkring forskning.

Vi tilbyder en stilling med gode muligheder for selvstændig tilrettelæggelse og udførelse af arbejds- og udviklingsopgaver og en fleksibel arbejdsplads i konstant udvikling. I jobbet er der gode muligheder for efter og videreuddannelse, og du vil som ledende overlæge blive en væsentlig del af afdelingens aktive forskningsmiljø.

Overlægestillingen er uden vagtforpligtelse.

 

Kvalifikationer
I et sundhedsvæsen under pres forventer vi, at du sammen med den øvrige afdelingsledelse har lyst til og evner at stå i spidsen for afdelingens nødvendige transformation. 

Det betyder, at du naturligt tænker i nye løsninger i patientbehandlingen, både internt i afdelingen, sammen med dine samarbejdsparter på hospitalet og på tværs af sektorer. 

Du tør således udfordre mangeårige arbejdsgange, antagelser og strukturer, tænker naturligt i udnyttelsen af tværfaglige kompetencer, ligesom et godt og trivselsfremmende arbejdsmiljø ligger dig stærkt på sinde.

Stillingen ønskes besat af en speciallæge i ortopædisk kirurgi, som samtidig søger stillingen som lærestolsprofessor. Du skal kunne dokumentere højt specialiseret klinisk erfaring inden for ét af de ortopædkirurgiske fagområder.

Ligeledes lægger vi vægt på, at du har teoretisk videreuddannelse og bredden af din uddannelse herunder gerne relevante ophold på udenlandske hospitaler, forskningsmæssig erfaring og kvalifikationer, herunder en ph.d. afhandling og en vedvarende videnskabelig produktion, som kvalificerer til professorniveau.

Vi lægger også vægt, at du har erfaring som formidler og underviser og har gode samarbejdsevner, hvor du som overlæge bidrager til et godt arbejdsmiljø og udvikling af tværfagligheden i afdelingen. 

Vi forventer, at du vil deltage aktivt i undervisning, den tværfaglige uddannelse og udvikling af ortopædkirurgien på højeste internationale niveau. Som ledende overlæge forventes det, at ansøger har dokumenteret ledelseserfaring.

 

Danmarks komplette hospital

AUH er et internationalt anerkendt og højt specialiseret universitetshospital, der samtidig er akuthospital for 362.000 borgere i Aarhus. Vi er kåret som Danmarks bedste hospital i 2024 og er samlet i en hospitalsby med mere end 10.500 medarbejdere, som samarbejder i stærke fællesskaber på tværs af fag og afdelinger. Vi er landets komplette hospital med både den brede og højeste faglighed, og vi forsker i tæt samarbejde med Aarhus Universitet og med regionale, nationale og internationale partnere. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor det sidder på rygraden at have fokus på det hele menneske og skabe resultater gennem samarbejde.

AUH er som det eneste danske hospital medlem af den europæiske hospitalsalliance, EUHA, ligesom hospitalet er medlem af 19 europæiske netværk for sjældne sygdomme (ERN). I disse år er vi særligt optaget af at udvikle hospitalet til morgendagens virkelighed, hvor AUH skal bidrage til sundhedsvæsenet ved at tage ansvar for et større antal patienter samtidig med, at vi bliver færre medarbejdere til at varetage opgaverne.

 

Ortopædkirurgi har som universitetshospitalsafdeling en lang række højt specialiserede nationale funktioner, samt regions- og hovedfunktioner for det lokale optageområde. I afdelingen er der ansat 240 medarbejdere; læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sekretærer, forskere og forskningsmedarbejdere. Afdelingen er organiseret i 11 faglige sektorer, der alle samarbejder tværfagligt. Fysisk rummer afdelingen 48 sengepladser fordelt på to sengeafsnit med hver sin afdelingssygeplejerske og en stor klinik ledet af en afdelingssygeplejerske.

Afdelingen er desuden involveret i overordnede indsatser på AUH, som fx det regionale udviklingsarbejde indenfor ortopædkirurgien, herunder det kommende Børn og Unge Hospital.

Ortopædkirurgi har en meget stor forskningsaktivitet med seks ansatte professorer som forskningsledere, heraf en lærestolsprofessor. Forskningssamarbejdet er baseret både nationalt og internationalt med forankring i et stort tværfagligt netværk.

 

Når du bliver ansat som afdelingsleder på AUH, er du ventet, og vi gør os umage med at tage rigtig godt imod dig med et skræddersyet on-boarding-forløb for afdelingsledere, der passer til netop dig. 

 

Ansættelsesvilkår, ansøgning og tiltrædelse

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Aftale vedr lægelige chefer indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest. 

Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte cheflæge i Ortopædkirurgi, Sten Larsen, på mobil: 2115 7230, mail: [email protected], eller sygeplejefaglig direktør, Susanne Lauth, på mobil: 5116 7089, mail: [email protected]

Ansættelse i stillingen som ledende overlæge forudsætter, at ansøgeren af Faculty of Health, Aarhus University, indstilles til det til overlægestillingen knyttede kliniske lærestolsprofessorat. 

Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de syv lægeroller og skal indeholde speciallægeautorisation, CV og publikationsliste. Den faglige bedømmelse sker på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de syv lægelige kompetenceområder med vægt på det særlige ansvar i stillingen. 

Stil ansøgning inklusiv alle relevante bilag til AUH's hospitalsledelse via linket i annoncen. 

 

Ansøgningsfrist: 15. september
Tiltrædelse: 1. januar 2025 eller efter aftale
Forventet samtale: Snarest muligt

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Overlæge
Aarhus
Overlæge
Midtjylland
Ledende overlæge
Aarhus
Ledende overlæge
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland

    Region Midtjylland - Børn og Unge

    2 uddannelsesansvarlige ledende overlæger til Børn og Unge Aarhus Universitetshospital

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    To stillinger som uddannelsesansvarlig ledende overlæge med ansvar for den lægelige videreuddannelse og funktion inden for et pædiatrisk fagområde ved Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital, er led... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Har du lyst til at være med til udredning og behandling af en af de store folkesygdomme i Danmark? Dette i samarbejde med en højt kvalificeret, engageret og velfungerende tværfaglig personalegruppe so... Læs mere
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Sødalsparken 20, 8220 Brabrand, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Urinvejskirurgi søger en visionær og samarbejdsstærk ledende overlæge til vores sengeafsnit pr. 1. november 2024 eller efter nærmere aftale. Stillingen er en del af den nye ledelsesorganisering i Urin... Læs mere
    Region Midtjylland
    Udløber snart

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Urinvejskirurgi søger en visionær og samarbejdsstærk ledende overlæge til vores klinikker pr. 1. november 2024 eller efter nærmere aftale. Stillingen er en del af den nye ledelsesorganisering i Urinve... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job