1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Aarhus

Region Midtjylland - Intensiv

Ledende overlæge søges til Intensiv Nord, Aarhus Universitetshospital

Fuldtid

Permanent

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2885041
|
Indrykket for 4 dage siden

Vi søger en ledende overlæge ved Intensiv Nord, Aarhus Universitetshospital med tiltrædelse 1. maj 2025 eller snarest derefter.

Vi søger en overlæge, som er fagligt velfunderet og interesseret i ledelse. En ledende overlæge, som kan og vil yde ledelse i den kliniske hverdag og sikre fagligheden med fokus på tværfaglighed, samarbejde, transformation og den bedst mulige patientbehandling. Stillingen vil være med særligt ansvar for at opretholde og videreudvikle det neurointensive speciale i Intensiv Nord. De ledende overlæger er fælles ansvarlige for ledelse og udvikling på tværs i afsnittet.

Vi tilbyder et alsidigt, spændende og udviklende job i en afdeling med høj faglig stolthed og et godt tværfagligt samarbejde i alle personalegrupper, i ledelsesgruppen samt i MED udvalg.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i anæstesiologi med dokumenteret erfaring inden for intensiv terapi, og erfaring og interesse inden for ledelse på funktionslederniveau. Erfaring inden for neurointensiv terapi er en forudsætning. EDIC vægtes højt. Dokumenteret forskningserfaring er en fordel, men ikke et krav.

Den ledende overlæge indgår i funktionsledergruppen på Intensiv Nord sammen med en anden ledende overlæge og to oversygeplejersker. Stillingen er med særligt fokus på Intensiv Nord 1. Et velfungerende og tæt ledelsesmakkerskab mellem de ledende overlæger og oversygeplejerskerne er afgørende for at sikre effektiv drift og faglig udvikling.

Som en del af funktionsledergruppen i intensiv Nord og en samlet ledergruppe i Intensiv er det vigtigt, at du har gode samarbejdsevner. Desuden skal du have lyst til at bidrage til at samle og udvikle hele Intensiv.

Der lægges desuden vægt på, at ansøgeren:

  • Vil arbejde ud fra AUHs og Intensivs værdigrundlag 
  • Er visionær og inspirerende
  • Kan indgå i og videreudvikle tværfagligt samarbejde, internt som eksternt
  • Kan arbejde i et miljø, hvor dialog, samarbejde og uddelegering af ansvar til øvrige medarbejdere opleves som en naturlig del af ledelsesopgaven
  • Er åben, lyttende og loyal
  • Vil arbejde målrettet med at udvikle egen ledelse inden for ansvarsområderne, som er beskrevet i funktionsbeskrivelsen
  • Går til ledelsesopgaven med entusiasme og engagement, og bidrager til ledelse på alle niveauer
  • Vil deltage i relevant lederuddannelse
  • Betragter sig selv som kulturbærer og bidrager aktivt til at styrke det kollegiale fællesskab både fagligt og socialt på tværs af faggruppe.

Intensiv er delt i to store intensive afsnit - Intensiv Nord og Intensiv Øst, der har henholdsvis 18 og 21 behandlingspladser. Derudover består Intensiv af Respirations Center Vest, en Præparation samt et Sekretariat. 

Intensiv Nord yder primært intensiv terapi til patienter fra Hjerne- og Rygkirurgi, Neurologi, Akutafdelingen, Lungesygdomme, Hormon- og Knoglesygdomme, Ortopædkirurgi inkl. traumepatienter, Nyresygdomme, Urinvejskirurgi, Øre- Næse- Halskirurgi, Mund-, Kæbe- og Tandkirurgi samt Ældresygdomme. Der varetages lægebilsfunktion og anæstesi til ECT og MR. Unge på 13-17 år med indlæggelse på disse stamafdelinger ligger på Intensiv Nord. Afsnittet har landsdelsfunktion for traumatiske medullære skader. 

Intensiv Øst yder primært intensiv terapi til patienter fra Hjertesygdomme, Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi, Mave- og Tarmkirurgi, Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Infektionssygdomme, Blodsygdomme, Led– og Bindevævssygdomme, Kræftafdelingen og Børn og Unge. Derudover varetages anæstesi i card. lab og akutkald. Afsnittene har landsdelsfunktion i ECMO-behandling. Alle børn fra 3 mdr. til og med 17 år med intensivt terapi behov, undtaget de ovenfor nævnte, ligger i Intensiv Øst. 

Der er til stillingen knyttet formaliseret vagtforpligtigelse i Intensiv Nord i et 10-skiftet overlægerul med aftennattevagter, samt dagtidsfremmøde i weekend. Herudover er der et 14-skiftet rul for yngre læger.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for ledende overlæger. 

Ansøgnings- og ansættelsesproces:

Yderligere oplysninger om stillingen samt stillingsbeskrivelse kan indhentes.

Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at der kan dokumenteres kompetencer inden for den medicinske ekspert, kommunikation, samarbejde, akademiker og professionel.

Funktionsbeskrivelsen kan findes her.

I forbindelse med ansøgningen skal skema til lægefaglig bedømmelse udfyldes.

Ansøgningen stiles til afdelingsledelsen Intensiv, Aarhus Universitetshospital. Yderligere oplysninger om funktionen vil kunne indhentes hos cheflæge Stig Dyrskog på 2926 5655 eller [email protected], chefsygeplejerske Anette Poulsen 2497 5410 eller [email protected], ledende overlæge Mads Holmen Andersen på 2058 6806 eller [email protected].

Ansøgningsfrist den 10. april 2025. 

Samtaler finder sted den 28. april 2025 eller efter aftale.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Overlæge
Aarhus
Overlæge
Midtjylland
Ledende overlæge
Aarhus
Ledende overlæge
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Region Midtjylland
    Udløber snart

    Region Midtjylland - Intensiv

    Overlæge søges til Respirationscenter Vest, Intensiv, Aarhus Universitetshospital

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Vi søger en overlæge med tiltrædelse 1. august 2025 eller efter aftale ved Respirationscenter Vest (RCV), Intensiv, Aarhus Universitetshospital. Vi søger en initiativrig speciallæge, som har interesse... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Vi søger en ledende overlæge ved Intensiv Øst, Aarhus Universitetshospital med tiltrædelse 1. maj 2025 eller snarest derefter. Vi søger en overlæge, som er fagligt velfunderet og interesseret i ledels... Læs mere
    Region Midtjylland
    Udløber snart

    Deltid

    8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Har du lyst til at være del af en dynamisk og spændende afdeling, hvor du vil lære hæmatologi og se både infektionsmedicin og intern medicin generelt, så er det måske lige dig vi søger. Vi søger en læ... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Vil du være en del af lægegruppen i vores afdeling, lære hæmatologi og se patienter med infektionsmedicinske og interne medicinske problemstillinger, så er det lige dig vi søger. Vi har to introduktio... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job