1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Aalborg
Udløber snart

Aalborg Kaserner

Ledende overlæge som infirmerichef ved Infirmeri Nordjylland

Fuldtid

Permanent

Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2758425
|
Indrykket for 7 dage siden
Er du speciallæge med ledelseserfaring, så er muligheden her for at få stillingen som chef ved Infirmeri Nordjylland på Aalborg Kaserner. Infirmeriet er en del af Forsvarets Sanitetskommando.

Om os

Om Forsvarets Sanitetskommando
I Forsvarets Sanitetskommando sikrer vi soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for - og varetager sundhedstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske forhold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og uddannelsescentrene Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sanitets- og Sundhedsuddannelse. Desuden er vi ansvarlige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfagligepersonale, som tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.

Om os
Vi er ét blandt 5 infirmerier og flere fremskudte infirmerier og lægekonsultationer fordelt over hele Danmark. Infirmeriet er en aktiv og engageret arbejdsplads, hvor du kan udfolde din faglighed som læge i samarbejde med øvrige sundhedsprofessionelle, militære og civile medarbejdere. Vi lægger vægt på et uformelt og imødekommende arbejdsklima til gavn for både medarbejdere og brugere. Infirmeriet leverer læge- og tandlægeydelser samt andre sundhedsydelser til værnepligtige og Forsvarets faste personale i tæt dialog med de militære myndigheder. Infirmeriet understøtter Forsvarets operative enheder ved løbende sundhedsvurderinger af Forsvarets medarbejdere i forhold til de opgaver, de løser. Vi samarbejder desuden med Forsvarets fysioterapeuter og træningsvejledere for at understøtte Forsvarets koncept for Militær Fysisk Træning.

Om stillingen

Du bliver ansvarlig for den lægefaglige tjeneste ved infirmeriet, og er samtidig ansvarlig for at lede, arbejdstilrettelægge og prioritere infirmeriets ressourcer.

Desuden er du ansvarlig for arbejdsmiljø, administration, forbrug og mønstringer på infirmeriet.

Du kommer også til at deltage i helbredsundersøgelser, udarbejde attester, instrukser og vejledninger samt deltage i uddannelse, øvelser og eventuelt internationale operationer.

Om dig

Du har interesse i at arbejde i militære rammer. Du er speciallæge, ikke nødvendigvis i almen medicin, og du har ledelseserfaring. Det kan være en fordel, hvis du har gennemført militærlægeuddannelsen, men det er ikke et krav, da uddannelsen kan erhverves efter tiltrædelse.

Du er opmærksom og god til at motivere og inspirere dine medarbejdere, ligesom du er beslutningsdygtig og er en god kommunikator. Du arbejder professionelt og har gode samarbejdsevner. Det kan være en fordel at have en pragmatisk tilgang til opgaven.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en militær stilling i Forsvarets Sanitetskommando med et ansættelsesområde, der omfatter Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner. Det daglige arbejdssted er på Aalborg Kaserner.

Ansættelsen sker på individuel kontrakt. Lønnen forhandles efter kvalifikationer og vil ligge på ca. 900.000 kr. om året. Hertil kommer et arbejdsgiverfinansieret pensionsbidrag på 17,1% af den pensionsgivende løn.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basistest og ved helbreds- og tandvurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansøgning og kontakt
Vi beder dig om at søge stillingen via linket. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes som pdf-filer. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er 15. november 2024.

Samtaler gennemføres løbende. Besættelse af stillingen med startdato 1. januar 2025 eller efter nærmere aftale.

Hvis du går videre i processen, skal du forud for ansættelse være forberedt på at gennemføre Forsvarets fysiske basistest, helbredsvurdering og psykologtest- og evt. interview.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge ved Infirmeri Nordjylland Sven Gilberg på tlf. 7281 8112.

Har du spørgsmål til løn- ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Charlotte Møller Nielsen på telefon 7281 9182.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chef
Nordjylland
Chef
Aalborg
Læge
Nordjylland
Læge
Aalborg

Andre job der minder om dette

    Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Aalborg

    Skolechef til forsvarets hærtekniske uddannelsescenter ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

    Fuldtid

    Lufthavnsvej 46, 9400 Nørresundby, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Borgergade 5, 9000 Aalborg Centrum, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    Østerågade 27, 9000 Aalborg Centrum, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Fuldtid

    Adelgade 12, 9000 Aalborg Centrum, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chef
Nordjylland
Chef
Aalborg
Læge
Nordjylland
Læge
Aalborg