Afdelingen for Lunge-, Hormon og Stofskiftesygdomme, Amager Hvidovre Hospital Hermed opslås stilling som ledende overlæge ved Lungesektionen til besættelse 1. marts 2025 eller snarest.
Afdelingen består af flere sektioner: Lungemedicinsk og Endokrinologisk sektion, et palliativt afsnit, samt Akutklinikken på Amager Hospital.
Lungemedicinsk sektion har et sengeafsnit med 30 senge, heraf 2 semi-intensive pladser på Hvidovre matrikel samt 10 senge på Amager matrikel, begge steder med mulighed for non-invasiv ventilation. Sektionen har endvidere stor ambulant aktivitet med ambulatorium, daghospital, rehabilitering, telemedicin, udgående KOL-funktion på tværs af de 2 matrikler og en stor forskningsenhed.
Lungemedicinsk Sektion varetager lungemedicin på hovedfunktionsniveau i planområde syd og har endvidere regionsfunktion indenfor svære lungeinfektioner, svær astma og IPF (sidstnævnte i et formaliseret samarbejde med Rigshospitalet).
Stillingen ønskes besat med speciallæge i intern medicin: Medicinske lungesygdomme.
Den ledende overlæge varetager ledelsesansvar for Lungesektionen i samarbejde med oversygeplejersker og refererer til afdelingsledelsen.
Stillingen omfatter: - Driftsansvar og -ledelse af lungesektionens ambulante funktioner samt sengeafsnit på tværs af matrikler
- Økonomiansvar for lægebudget i sektionen
- Strategisk ansvar og ambition for det lungemedicinske speciale på AHH
- Personaleansvar og -ledelse for 12 speciallæger og 20-25 uddannelseslæger
- Lægefagligt ansvar og -ledelse for specialet tværfagligt og i samarbejde med de øvrige speciallæger
- Klinisk arbejde - ledelsesdelen forventes at fylde 80 % af arbejdstiden.
Vi efterspørger en ansøger med: - Evne til at få følgeskab
- Evne til at kombinere faglig ambition med økonomisk og driftsmæssig ansvarlighed
- Ambition om at markere specialet – med blik for helheden i afdelingen og i sundhedsvæsenet
- Gode samarbejdsevner
Vi tilbyder: - En lungemedicinsk sektion med høj faglighed
- Et velfungerende tværfagligt team
Vi forventer en leder, der: - Sikrer at retningslinjer besluttet på nationalt niveau tilpasses og følges i afdelingen
- Sikrer at opgaver tilpasses ressourcerne
- Arbejder målrettet med uddannelser og undervisning samt udviklings- og forskningsaktiviteter
- Arbejder aktivt med afdelingens arbejdsmiljø og trivsel og med søger personlig udvikling indenfor organisation og ledelse
Som ledende overlæge placeres man under aftalen for lægelige chefer med deraf følgende løn- og pensionsforhold. Stillingen er på 37 timer.
Ansøgningen bedes stillet op i henhold til Sundhedsstyrelsens regler om faglige bedømmelse af overlægestilling, således at de 7 speciallægekompetencer beskrives separat suppleret med et kronologisk CV.
Yderligere oplysninger og stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos Cheflæge Pia Thaning, tlf. 3862 0590 eller på mail:
[email protected] Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: Fredag den 21.februar 2025
Samtaler holdes i uge 9