Vi søger en speciallæge i psykiatri med stærk faglighed og interesse for ledelse med ansættelse pr. 01.01.2025 eller efter aftale.
Er du motiveret for at være med til at sætte retning, forme og udvikle et specialiseret psykosesengeafsnit?
Og har du lyst til at indgå i engageret tværfagligt samarbejde om at forbedre patienternes behandling og livskvalitet i den akutte fase?
Så er det måske dig vi søger?
Om sengeafsnit S7:
Sengeafsnittet er en specialiseret enhed, der fokuserer på psykiatrisk pleje og behandling af patienter inden for psykosespektret og ofte med en rusmiddelproblematik.
S7 er et afsnit med dedikerede medarbejdere, som arbejder tæt sammen for at sikre den bedste pleje og behandling af vores 24 patienter. Vores personalegruppe inkluderer læger, specialpsykolog, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergo-terapeuter, socialpædagoger, socialrådgiver samt lægesekretær. Vi er uddannelsessted for elever og studerende fra flere faggrupper.
Lederteamet
Som ledende overlæge vil du indgå i afsnittets lederteam, sammen med 2 over-sygeplejersker (hvoraf den ene stilling også aktuelt er i opslag). I vil sammen have ansvaret for at lede og videreudvikle afsnittet, så det fortsat kan levere højkvalitets psykiatrisk pleje og behandling. Sammen skal I sikre jer, at driften hænger sammen i hverdagen, at der er de rette faglige kompetencer til rådighed og at arbejdsmiljø, trivsel og sikkerhed er i top.
Som ledende overlæge vil du spille en central rolle, hvor du sammen med lederkollegaer skal sætte rammer og retning for behandlingen af den psykiatriske patient og indgå i AFP´s fælles ledergruppe.
Vi søger en ledende overlæge
Vi tilbyder dig en arbejdsplads med vægt på:
Om Afdeling for Psykoser
Afdeling for Psykoser varetager udredning af voksne patienter inden for hele ICD-10 spektret. Afdelingen behandler særligt patienter inden for det skizofrene og psykotiske område samt patienter med demens, delir, mental retardering, ADHD, autisme og misbrugsudløste tilstande. Afdelingen har regionsfunktion.
Afdelingen er placeret på Aarhus Universitetshospital i Skejby og hører organisatorisk under Psykiatrien i Region Midtjylland. Afdelingen har mere end 350 ansatte og ledes af chefsygeplejerske Bente Sand Isager og cheflæge Marie Behrndtz Brandsborg.
Afdelingen omfatter to akutte sengeafsnit med hver 24 sengepladser. Afdelingen har endvidere et akut sengeafsnit med 13 pladser og et rehabiliteringsafsnit med 11 pladser.
Afdeling for Psykoser har endvidere to ambulante klinikker: Psykiatrisk Klinik 1 med Team for Psykoser og Team for Organiske Psykiske lidelser samt udredningsenhed og Psykiatrisk Klinik 2 med Team for Skizofreni – OPUS og Team for ADHD samt Team for Integreret dobbeltdiagnose behandling (TIB). I Afdeling for Psykoser er der desuden en stor og aktiv forskningsenhed med både grundforskning og kliniske forskningsprojekter.
Afdeling for Psykoser har forsknings- og undervisningsforpligtigelser og deltager i den kliniske undervisning af lægestuderende og læger samt psykologer i uddannelsesforløb til specialpsykologer. Der er uddannelsesforløb for læger inden for specialerne voksenpsykiatri og almen medicin.
Lægefaglig bedømmelse
Lægefaglig bedømmelse foretages på baggrund af ansøgerens oplysninger inden for de syv kompetenceområder. Vær opmærksom på, at besvarelsen skal indtastes som en del af den elektroniske ansøgningsprocedure. Det er således ikke tilstrækkeligt at vedhæfte skemaet til bedømmelse af lægefaglige kompetencer. Stillings- og funktionsbeskrivelse er vedhæftet.
Om stillingen
Hvis du ansættes som ledende overlæge, vil du indgå i tilstedeværelsesvagt med efterfølgende beredskabsvagt med 5 hverdagsvagter og 2 weekendvagter på 20 uger.
Funktionsbeskrivelse:
Se: Stillingsbeskrivelse for ledende overlæge i afsnitsledelse
Har du lyst til at høre mere om afdelingen og jobbet, er du meget velkommen til at kontakte cheflæge Marie Brandsborg på telefon 4012 9253
Du kan læse mere om AFP på vores hjemmeside:
https://www.psykiatrien.rm.dk/klinikker-og-sengeafsnit/aarhus-universitetshospital-psykiatrien/afdeling-for-psykoser/
Stillingen ønskes besat pr. 01.03.2025 eller efter aftale. Ansættelsen sker i henhold til aftale vedrørende lægelige chefer.
Ansøgningsfrist: 15. januar 2025
Der afholdes løbende samtaler
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir