Har du lyst til at arbejde målrettet med ledelse og organisering i et afsnit, som er omdrejningspunkt for en spændende udvikling af Børne- & ungdomspsykiatrien?
Er du speciallæge, og brænder for at arbejde med børn, unge og deres netværk i udrednings- og behandlingsforløb?
Er du fagligt engageret og vil du være med til at udvikle behandlingstilbuddene i børne- og ungdomspsykiatrien, samtidig med at du bidrager til at få hverdagen i ambulatoriet til at fungere optimalt for såvel patienter, familier, netværk og kollegerne?
Så er det måske dig vi søger….
Ved Region Sjællands afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Holbæk er en stilling ledig som Ledende Overlæge med funktion i afsnitsledelse fra den 1. april 2025 eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Overlægen indgår sammen med den Ledende Specialpsykolog og oversygeplejerske i afsnitsledelsen og er ansvarlig for den daglige drift i klinikken. Afsnitsledelsen refererer til Afdelingsledelsen.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling omfatter fire døgnafsnit, seks klinikker og et forskningsafsnit. De elleve afsnitsledelser udgør sammen med afdelingsledelsen den samlede ledelse af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Region Sjælland.
Vi søger
Kompetencer
Stillingen kan søges af speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri med nedenstående kvalifikationer
Speciallægeanerkendelse indenfor børne- og ungdomspsykiatri, gerne suppleret med enten planlagt eller fuldendt psykoterapeutisk videreuddannelse
Erfaring og uddannelse indenfor kommunikation. Det vil være en fordel, hvis ansøgeren kan indgå som underviser. Kommunikative evner ift. integration af politiske dagsordner, styring og faglig logik.
Har flair for samarbejde og søger udvikling gennem samarbejde i hverdagen med den øvrige afsnitsledelse og personalet og på tværs i Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling med lederkollegaer.
Det er ønskeligt, at ansøgeren har ledelsesmæssig erfaring og uddannelse
Pædagogisk indsigt og viden. Afdelingen deltager i studenterundervisning af flere forskellige faggrupper og postgraduat uddannelse af læger og psykologer
Det vil være ønskeligt, hvis ansøgeren har forskningsmæssig erfaring eller interesse
Kunne arbejde selvstændigt herunder administrere egne ressourcer afbalanceret med de fordringer, der er af behandlingsmæssig, etisk og juridisk art
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik Roskilde
Klinikken varetager undersøgelse og behandling af børn og unge i alderen 4-17 år med psykiatriske lidelser på hovedfunktionsniveau. Klinikken har der ud over del i spændende forskningsprojekter med fokus på forbedring af klinisk praksis, samt ønsker om styrket tværsektorielt samarbejde.
Klinikken arbejder ud fra en biologisk, psykologisk og social forståelsesmodel. I den psykologiske og psykiatriske behandling arbejdes ud fra psykodynamiske/mentaliseringsbaseret såvel som systemisk og kognitiv referenceramme med respekt for og inddragelse af nyeste viden inden for det samlede psykologiske og psykiatriske felt i samarbejde med vores Forsknings afsnit samt Klinik for Psykoterapi. Vi lægger stor vægt på et trygt tværfaglige samarbejde og dialog, stor selvstændighed og fleksibilitet vedrørende arbejdstilrettelæggelse.
Nærmere oplysninger om klinik Holbæk findes på www.psykiatrienregsj.dk
Arbejdsopgaver
Vi tilbyder dig
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er til stillingen knyttet bagvagtsfunktion som rådighedsvagt.
Ansøger vil blive vurderet af fagligt bedømmelsesudvalg.
Løn i henhold til overenskomst.
Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børneattest og straffeattest.
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af ti kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 350 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.
Lægegruppen består af: 25 speciallæger og 26 læger i uddannelsesforløb. Lægegruppen har månedligt lægemøder.
Afdelingen deltager i den kliniske undervisning af medicinske studenter ved Københavns Universitet.
Afdelingen har et døgndækkende forvagtslag med funktion i Roskilde på alle dage samt bagvagt v. speciallægerne i rådighedsvagt. I Roskilde samarbejder afdelingen med voksenpsykiatrien, der har en døgnbemandet psykiatrisk akutmodtagelse PAM, der er åben for alle regionens borgere.
Yderligere oplysninger
Ansøgere, der er interesseret i stillingen, er velkomne til at aftale en uformel drøftelse med cheflæge Janne Walløe Vilmar på 24969576 eller chefsygeplejerske Poul Erik Ravnsmed 29271266
Ansøgning
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’. Ansøgningen udformes i relation til de syv lægeroller.
Ansøgningsfrist 4. marts 2025
Ansættelsessamtale 6. marts 2025
”Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer”
Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir