1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Roskilde

Region Sjælland

Ledende overlæge til Kardiologisk Laboratorium, Sjællands Universitetshospital

Fuldtid

Permanent

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2770589
|
Indrykket for 2 dage siden

Kardiologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, søger en ledende overlæge, der sammen med oversygeplejersken, skal varetage den daglige drift og udvikling af Kardiologisk Laboratorium på Sjællands Universitetshospital.

Kardiologiske Afdeling på Sjællands Universitetshospital har igennem de seneste år været igennem en større udvikling. Afdelingen er karakteriseret ved, at den i henhold til specialeplanen varetager højt specialiserede funktioner, regionsfunktioner samt funktioner på lige fod med de andre kardiologiske afdelinger i Region Sjælland. Det betyder, at afdelingens optageområde og ekspertiseområde skal dække alle borgere i regionen. Det betyder også, at der samtidigt påhviler afdelingen et større ansvar for at sikre sammenhængskraften mellem de omkringliggende regioners centerkompetencer og den generelle kardiologi i Region Sjælland, således at vi sikrer den nødvendige kontinuitet i det samlede patientforløb. Afdelingen har med afsæt her i over en årrække konsolideret sig som en organisation, der lægger stor vægt på et produkt med høj faglig kvalitet.

Afdelingen har efter 2 monitorerede døgnafsnit med tilsammen 48 senge, 8 deldøgns senge, samt 12 monitorerede dagpladser i Kardiologisk Laboratorium. Ambulatoriet i Roskilde har både almene kardiologiske funktioner samt specialiserede kardiologiske funktioner, som udredning af patienter til hjerteklapkirurgi, kontrol og udredning af endokarditis, voksne med medfødte hjertesygdomme, familieudredning af arvelige hjertesygdomme, pacemakerkontrol, arytmi- og elektrofysiologisk ambulatorium, CT-KAG, hjerte-MR og kompleks iskæmi samt synkopeudredning i samarbejde med Neurologisk Afdeling.

Afdelingen råder i Roskilde over et moderne kardiologisk laboratorium med 5 kateterisationsrum til udførelse af KAG, elektiv PCI, pacemaker- og ICD implantation samt elektrofysiologi og radiofrekvensablation.

Ledelseselementer:

I Region Sjælland tages udgangspunkt i en fælles overordnet rammesætning bestående af 4 ledelseselementer:

  • Personaleledelse
  • Driftsledelse
  • Faglig ledelse
  • Organisatorisk ledelse

Stillingen som ledende overlæge indeholder i varierende grad varetagelse af samtlige 4 ledelsesdiscipliner, og rummer mulighed for lokale forskelligheder.

Rollemodel:

Den ledende overlæge indgår i ledelsesteamet og bidrager gennem sit virke og ageren som rollemodel for afdelingens øvrige personale, hvad angår samarbejde, kommunikation og samarbejdskultur.

Den ledende overlæge bidrager loyalt og positivt i samarbejdet med øvrige personaler i afdelingens ledelse og staben. Den ledende overlæge bidrager aktivt til velfungerende samarbejde og fællesskabsånd i afdelingen.

Ledelsesopgaver:

Den ledende overlæge bidrager med opgaveløsninger uddelegeret fra cheflægen, om nødvendigt også opgaver, der ligger udenfor eget ledelsesfelt.

Lederuddannelse:

Den ledende overlæge bør tilbydes og skal aktivt tage del i tilbudt lederuddannelse, det være sig lokal/regionale lederkurser som egentlig lederuddannelse.

Minimumskrav: Det forventes at den ledende overlæge har deltaget i regionens kursustilbud på det pågældende ledelsesniveau eller kan dokumentere tilsvarende ledelsesuddannelser. Der er intet krav om re-certificering

Profil:
  • Speciallæge i kardiologi
  • Ledelsesuddannelse
  • Er en holdspiller, der kan lide at indgå i faglige fællesskaber og samarbejde tværfagligt
  • Bidrager til et positivt læringsmiljø ved at skabe trygge rammer, hvor kolleger kan udvikle sig
  • Er inkluderende og har respekt for alle faggruppers bidrag til den fælles opgaveløsning
  • Kan motivere kolleger med ord og handling
  • Er ansvarsbevidst og følger opgaver til dørs
Forskning

Afdelingen er forskningsaktiv og har udover et lærestols-professorat i kardiologi, tilknyttet PhD studerende, Post.doc sygeplejerske og en velfungerende forskningsenhed med flere projektsygeplejersker ansat. En stor andel af overlægerne i afdelingen er aktive forskere og med i større forskningsmiljøer både nationalt og internationalt inden for blandt andet invasiv kardiologi.

Afdelingens lægestab og vagtbemanding

Overlæger med non-invasiv funktion har udefunktion i Køge i dagtiden. Overlæger, afdelingslæger og H-læger i bagvagt deltager i 12-skiftet rådighedsvagt fra bolig. Der er 5-skiftet PCI vagt og 7-skiftet arytmi vagt betjent af speciallæger samt kardiologisk tilstedeværelsesvagt for reservelæger i Roskilde.

Løn og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Regionsforeningen og Foreningen af Speciallæger.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Overlæge
Sjælland
Overlæge
Roskilde
Ledende overlæge
Sjælland
Ledende overlæge
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Region Sjælland

    Overlæge til Kardiologisk Laboratorium, Sjællands Universitetshospital

    Fuldtid

    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Havnevej 7, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 33 dage siden

Søg efter andre job