1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Slagelse

Region Sjælland

Ledende overlæge til Neonatalafsnittet på Slagelse Sygehus

Fuldtid

Permanent

4200 Slagelse, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2882185
|
Indrykket for 12 dage siden

Ledende overlæge til Neonatalafsnittet på Slagelse Sygehus

Vil du være med til at udvikle neonatologien i Region Sjælland? Vi søger en ledende overlæge til Neonatalafsnittet i Børne- og Ungeafdelingen på Slagelse Sygehus. Afdelingen er præget af høj faglighed, stærkt tværfagligt samarbejde og psykologisk tryghed.

Et stærkt fagligt miljø med fokus på samarbejde

På Neonatalafsnittet har vi en åben og tillidsfuld kultur, hvor vi arbejder målrettet med psykologisk tryghed, tværfagligt samarbejde og faglig udvikling. Vi prioriterer et miljø, hvor fejl kan deles, læring er i centrum, og alle medarbejdere – uanset faggruppe – kan bidrage til at udvikle afdelingen og vores behandlingstilbud.

Ledelsesmæssigt arbejder vi rammesættende og faciliterende – for at understøtte medarbejdernes faglige engagement og udvikling. Som ledende overlæge bliver du en del af et stærkt ledelsesteam med bl.a. cheflægen, chefsygeplejersken, oversygeplejersken for afsnittet og de øvrige ledende overlæger i afdelingen.

Som ledende overlæge hos os vil du træde ind i et unikt arbejdsmiljø præget af samarbejde, faglighed og psykologisk tryghed. Du vil være ansvarlig for den faglige og personalemæssige ledelse af neonatologien og sikre, at Neonatalafsnit lever op til høje standarder for behandling og pleje af syge nyfødte og for tidligt fødte børn.

"Stillingen giver en unik mulighed for at kombinere klinisk arbejde med udvikling af neonatologien i afdelingen og regionen. Vi søger en kollega, der kan tage ansvar og være en drivkraft for faglighed og samarbejde. Du får stor indflydelse, også på indholdet af din egen stilling," fortæller Cæcilie Trier Sønderskov, cheflæge for afdelingen.

Dine opgaver som ledende overlæge

  • Ledelse af afsnittet, herunder driftsledelse, faglig ledelse, strategisk ledelse og personaleledelse
  • Sikre høj kvalitet i neonatalbehandling gennem kvalitetsforbedring og kompetenceudvikling
  • Bidrage til læge- og tværfagligt samarbejde på sygehusniveau, fx ift. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling
  • Indgå i afsnittets kliniske arbejde og blive del af bagvagtslaget for hele Børne- og Ungeafdelingen og/eller indgå i det planlagte regionale neonatale vagtberedskab
  • Udvikle lærings- og simulationsmiljøet i samarbejde med afdelingens sygeplejersker og læger
  • Mulighed for deltagelse i forskningsprojekter og videreudvikling af afdelingens forskningsmiljø.

"Vi er et afsnit med stærke faglige ambitioner og et tæt, trygt arbejdsmiljø. Vi søger en leder, der både kan støtte i hverdagen og drive udviklingen fremad," fortæller Karina Westergaard Rolf, oversygeplejerske og din kommende ledelsesmakker.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er speciallæge i pædiatri med ekspertuddannelse i neonatologi eller har tilsvarende erfaring
  • Har interesse for – eller erfaring med – ledelsesopgaver, fx ift. drift, faglighed, strategi eller personale
  • Er en god kommunikator, der skaber relationer og fremmer tværfagligt samarbejde
  • Trives i en afdeling, hvor læring, udvikling og innovation er en del af hverdagen.

Vi tilbyder

Hos Slagelse Sygehus får du:

  • Faglig og ledelsesmæssig udvikling i en afdeling med høje ambitioner
  • Et tæt og stærkt tværfagligt samarbejde – vi løfter i flok
  • Mulighed for at præge fremtidens neonatalbehandling, bl.a. gennem forskningsaktiviteter
  • En moderne afdeling, hvor innovation, kvalitet og samarbejde er i fokus.

Interesseret?

Så læs mere i vores baggrundsdokument – og ring så til Bjarke Müller, rekrutteringskonsulent, på +45 9135 6901 eller Cæcilie Trier Sønderskov, cheflæge, på +45 9356 8737. Vi fortæller gerne mere, og du er også velkommen på besøg i afdelingen.

Søg stillingen senest den 21. april 2025. I din ansøgning bedes du forholde dig til de 7 lægeroller. Vi afholder første samtalerunde den 29. april og anden samtalerunde den 6. maj og tests i udvælgelsesprocessen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Neonatalafsnittet og Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse

Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse er en del af Region Sjælland, og på Slagelse Sygehus har vi regionsfunktion inden for neonatologi og et tæt samarbejde med Rigshospitalet og de øvrige neonatalafdelinger i Region Sjælland. Børne- og Ungeafdelingen har 14.000 ambulante kontakter årligt, hvor en tredjedel er telefoniske eller virtuelle. Der er cirka 5.000 kontakter i BørneAkutModtagelsen årligt og omkring 2.000 indlæggelser på Børne- og Ungeafsnittet. Neonatalafsnittet og har:

  • 9 intensive sengepladser og ca. 400 indlæggelser årligt
  • Et stærkt læringsmiljø med simulationstræning, undervisning og forskningsdeltagelse
  • Et tværfagligt team af erfarne sygeplejersker og læger, herunder 12 speciallæger, én neonatolog samt hoveduddannelseslæger og forvagter.

Vi arbejder aktivt med digitale løsninger, herunder tidlig hjemmebehandling (THB) og virtuelle løsninger, som sikrer en høj kvalitet i behandlingen af nyfødte.

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ledende overlæge
Slagelse
Ledende overlæge
Sjælland
Ledelse
Slagelse
Ledelse
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Region Sjælland

    På Neonatalafsnittet i Slagelse, har vi nu to faste stillinger ledige

    Fuldtid

    4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Smidstrupvej 11A, 4230 Skælskør, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Langes Gård 10, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job